Dagsrevyen | |
---|---|
Information | |
Genre | Nyhedsudsendelse |
Originalsprog | Norsk |
Produktion | |
Produktionsland | Norge |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | NRK1 |
Først sendt | 2. december 1958 |
Links | |
Officiel hjemmeside | |
Dagsrevyen på IMDb (engelsk) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dagsrevyen er en norsk nyhedsudsendelse, der sendes dagligt kl. 19 på NRK1. Programmet omtales ofte som NRK's tv-flagskib.[1][2][3][4] Dagsrevyen er en del af NRK-afdelingen NRK Nyheter med medarbejdere over hele landet samt en række korrespondenter i udlandet.[5] Redaktionen holder til i Nyhetshuset på Marienlyst i Oslo, og udsendelserne afvikles fra Studio 5 i Fjernsynshuset.
Programmet sendes som Lørdagsrevyen og Søndagsrevyen på henholdsvis lørdage og søndage. Disse udsendelser går mere i dybden med længere reportager end på hverdage. Søndag er der fokus på udenrigsstof.
Dagsrevyen havde i mange år en varighed på 30 minutter hver dag, men fra 4. januar 2010 blev den udvidet til 45 minutter fra lørdag - torsdag, mens varigheden fortsat er 30 min. på fredage.[6] Dagsrevyen blev tildelt hædersprisen under Gullruten 2019 efter at have fejret 60 år med sendinger nogle måneder tidligere.[7]
I takt med ændrede medieforbrugsvaner, er programmets seertal faldet støt efter årtusindeskiftet. I 2003 havde programmet i gennemsnit 865.000 seere, hvilket i 2018 var faldet til 568.000.[4][8]
Programmet blev sendt første gang i 2. december 1958.