Eilabun | |
---|---|
![]() | |
Overblik | |
Land | ![]() |
Demografi | |
Indbyggere | 5.812 (2021)[1] ![]() |
- Areal | 4,83 km² |
- Befolkningstæthed | 1.202 pr. km² |
Andet | |
Højde m.o.h. | 140 m ![]() |
Oversigtskort | |
Eilabuns beliggenhed i Israel 32°50′18″N 35°24′03″Ø / 32.8384°N 35.4008°Ø |
Eilabun (arabisk: عيلبون, Ailabun, hebraisk: עַילַבּוּן, עֵילַבּוּן) er en arabisk landsby beliggende i det nordlige Israel i Beit Netofa Dalen, vest for Genesaret Sø. Den har et indbyggertal på 5.812 (2021)[1], alt overvejende kristne maronitter. Den er kendt for Eilabun-tunnellen, den 850 meter lange tunnel, som løber under byen og forbinder Jordan-kanalen med Beit Netofa-kanalen i Israels nationale vandtransportsystem, som sender vand fra Genesaret sø og langt ned i Negev-ørkenen.
Israels Golani-brigades 12. bataljon erobrede Eilabun den 30. oktober 1948 under den arabisk-israelske krig fra Den arabiske befrielseshær. Efter at byen havde overgivet sig – noget som blev forhandlet på plads af fire præster – udvalgte den øverstbefalende for Golani-styrken 12 unge mænd og beordrede dem henrettet, i hvad som senere blev kendt som Eilabun-massakren. Landsbyen blev derpå plyndret.[2] De fleste af byens indbyggere blev ført op til den libanesiske grænse, mens hundreder flygtede til kløfter, grotter og landsbyer i nærheden.[3][4] Som del af aftalen mellem Ærkebiskop Hakim og lederen af "den arabiske sektion" i det israelske udenrigsministerium fik de eksilerede Eilabun-boere lov til at vende tilbage i sommeren 1949.[3]