El Lisitskij blev uddannet på den tekniske højskole i Darmstadt 1909-14. Tilbage i Rusland kom han under indflydelse af Kasimir Malevitj, sluttede sig til konstruktivisterne[2] og underviste en periode på kunstakademiet i Moskva, men rejste 1922 tilbage til Tyskland, hvor han 1925 med Hans Arp skrev Die Kunstismen. I Bauhausmiljøet traf han Theo van Doesburg.[2]
I Tyskland fungerede Lisitskij som formidler mellem den russiske revolutionskunst og den europæiske avantgarde. I Holland havde han kontakt med bevægelsen De Stijl.[3]
Tilbage igen i Sovjetunionen fra 1928 virkede han som tilrettelægger af blandt andet bøger og propagandaudstillinger.[3]
Portrætter og gravmæle
Selvportræt 1924-25
Portræt 1912
El Lisitskijs grav på Donskoy-kirkegården
Værker af El Lisitskij
Lenintribune, 1920, Moskva
Omslag til børnebogen Vier Ziegenböcke "Fire gedebukke" fra 1922
^ abTil udtrykket "Proun" : "El Lissitzky Proun 19D 1920 or 1921" hos Moma.org : "Between 1919 and 1927 El Lissitzky produced a large body of paintings, prints, and drawings that he referred to by the word Proun (pronounced pro-oon), an acronym for "project for the affirmation of the new" in Russian. Lissitzky's style reflects his training as an architect in Germany before World War I as well as the inspiration of Kazimir Malevich, a fellow teacher at the Vitebsk art school. Lissitzky's radical reconception of space and material is a metaphor for and visualization of the fundamental transformations in society that he thought would result from the Russian Revolution." (dansk) : "Mellem 1919 og 1927 producerede El Lissitzky en stor mængde malerier, tryk og tegninger, som han refererede til med ordet Proun (udtales pro-oon), et akronym for "projekt til bekræftelse af det nye" på russisk. Lisitskijs stil afspejler hans uddannelse som arkitekt i Tyskland før Første Verdenskrig samt inspirationen fra Kasimir Malevitj, en kollega på Vitebsk kunstskole. Lisitskijs radikale opfattelse af rum og materiale er en metafor for og visualisering af de fundamentale forandringer i samfundet, som han troede ville følge af den russiske revolution."
^(russisk): Плакат «Всё для фронта! Всё для победы!». Москва ; Ленинград : Искусство, 1942 (Москва : Типолитография Госпланиздата). Цветная литография, 1 лист, 90×60 см, 25 000 экз. (dansk) via Google Translate: Plakat “Alt til fronten! Alt for sejren! Moskva ; Leningrad: Kunst, 1942 (Moskva: Typolitography of Gosplanizdat). Farvelitografi, 1 ark, 90×60 cm, 25.000 eksemplarer.