Ernst Kuhn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Ernst Wilhelm Adalbert Kuhn 7. februar 1846 Berlin, Tyskland |
Død | 21. august 1920 (74 år) München, Bayern, Tyskland |
Far | Adalbert Kuhn |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Humboldt-Universität zu Berlin, Eberhard Karls Universität Tübingen, Leipzig Universitet, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, universitetsunderviser, orientalist, indolog, redaktør |
Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Arbejdssted | München, Heidelberg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1898) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ernst Wilhelm Adalbert Kuhn (7. februar 1846 i Berlin — 21. august 1920 i München) var en tysk orientalist, søn af Adalbert Kuhn.
Kuhn studerede i Berlin og Tübingen, docerede fra 1871 i Halle og Leipzig, blev 1875 professor i Heidelberg i sanskrit og sammenlignende sprogvidenskab, 1877 professor i sanskrit i München.
Ernst Kuhn har skrevet vigtige arbejder om pali,[1] om singhalesisk,[2] om de østasiatiske sprog,[3][4] med mere.
Efter faderens død overtog han sammen med Johannes Schmidt redaktionen af Zeitschrift für vergleichende Sprachforschung. Endvidere har han udgivet Wissenschaftliche Jahresberichte über die morgenländische Studien (1879ff.), Literatur-Blatt für orientalische Philologie, sammen med Johannes Klatt (4 bind, 1883—88) og Orientalist Bibliographie (fra 6. bind, 1893 ff.). Også til Orientens kulturhistorie har han leveret vigtige bidrag.