Frederick C. Weyand | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. september 1916 Arbuckle, Californien, USA |
Død | 10. februar 2010 (93 år) Honolulu, Hawaii, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | United States Army Command and General Staff College, University of California, Berkeley, Fresno High School |
Beskæftigelse | Militærperson |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, legionær af Legion of Merit, Distinguished Service Medal, World War II Victory Medal, Asiatic-Pacific Campaign Medal med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Frederick Carlton Weyand (født 15. september 1916 i Arbuckle i Californien, død 10. februar 2010) var en amerikansk general og generalstabschef, som gjorde tjeneste i den amerikanske hær fra 1938 til 1976.
Weyand bliver udnævnt til sekondløjtnant efter officerstræningsprogram på University of California, Berkeley i 1938.
Fra 1940 – 1942 tjente Weyand som aktiv artilleriofficer, fik uddannelse som generalstabsofficer i 1942, gjorde tjeneste ved havneforsvaret i San Francisco i 1942 – 1943, virkede som efterretningsofficer i krigsministeriet i 1944 og forrettede tjeneste som næstkommanderende i efterretningstjenesten på krigsskuepladsen i det fjerne østen i 1944 – 1945.
Weyand var efterretningsofficer i Washington, 1945 – 1946, chef for efterretningstjenesten i det centrale stillehavsområde, 1949 for den amerikanske hær og var chef for et infanteriregiment samt fungerede som assisterende stabschef i en infanteridivision under Koreakrigen, 1950 – 1951.
Weyand gjorde tjeneste som chef for et infanteriregiment i Europa 1960 – 1961 og chef for den amerikanske hærs juridiske afdeling i Europa 1961 – 1964.
Weyand er divisionschef 1965 – 1966. Militærrådgiver for den amerikanske ambassadør Henry Cabot Lodge under fredsforhandlingerne i Paris i 1969. Efterfulgte general Creigton Abrams som chef for de amerikanske styrker i Vietnam i 1972.
Weyand udnævntes til øverstkommanderende general for den amerikanske hær i stllehavsområdet i 1973 og virkede i perioden 1974 – 1976 som generalstabschef, hvorefter han gik på pension.
OBS! Nogle årstalangivelser henviser til temporære udnævnelser med senere permant rang til følge.