Frenkie de Jong | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Frenkie de Jong | ||
Født |
12. maj 1997 (27 år) Gorinchem, Holland | ||
Højde | 181 cm. | ||
Position | Midtbane | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | FC Barcelona | ||
Nummer | 21 | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2014–2015 | Willem II | 1 | (0) |
2015–2017 | Jong Ajax | 46 | (8) |
2015 | → Willem II (leje) | 1 | (0) |
2016–2019 | Ajax | 57 | (5) |
2019– | Barcelona | 151 | (12) |
Landshold‡ | |||
2012 | Holland U/15 | 1 | (0) |
2014–2015 | Holland U/17 | 5 | (1) |
2015–2017 | Holland U/19 | 6 | (0) |
2017 | Holland U/21 | 2 | (0) |
2018– | Holland | 54 | (2) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. april 2024. † Kampe (mål). |
Frenkie de Jong (født 12. maj 1997 i Gorinchen, Holland,[1] er en hollandsk fodboldspiller (midtbane). Han spiller for FC Barcelona i den spanske La Liga. Han spiller også for det Hollandske landshold, som han har repræsenteret siden 2018.
De Jong spillede som ungdomsspiller hos Willem II i Tilburg og blev i 2014 en del af klubbens seniortrup. Han debuterede for klubbens førstehold i Æresdivisionen i maj 2015.[2] I sommeren 2015 solgte Willem II de Jong til Ajax for en pris på én euro, inklusive en aftale om at man ville modtage 10 % af værdien af et fremtidigt salg.[3]
Han startede sin karriere i klubben som en del af andetholdet Jong Ajax og blev desuden i et halvt år sendt tilbage på leje til sin gamle klub, Willem II. Han debuterede for Ajax' førstehold i februar 2017 i et opgør mod Sparta Rotterdam.[4] Han etablerede sig hurtigt som en del af klubbens førstehold og var desuden med i UEFA Europa League finalen 2017, hvor han blev skiftet ind otte minutter før tid i Ajax' nederlag på 2-0 til Manchester United.[5]
De Jong fortsatte sin udvikling og blev i 2019 kåret til "årets unge spiller" i Holland.[6] Han skiftede 1. juli 2019 til FC Barcelona i Spanien for en pris, der blev anslået til ca. 75 millioner euro.[7]
De Jong debuterede for det hollandske landshold 6. september 2018 i en venskabskamp mod Peru.[8]