Friedrich Ritschl

Friedrich Ritschl
1844
Personlig information
Født6. april 1806 Rediger på Wikidata
Großvargula, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død9. november 1876 (70 år) Rediger på Wikidata
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLeipzig Universitet,
Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
Elev afFranz Spitzner Rediger på Wikidata
Medlem afUngarsk Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1866),
Det østrigske videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1867-1876) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, klassisk filolog, latinist, bibliotekar Rediger på Wikidata
FagområdeKlassisk filologi Rediger på Wikidata
Faglig interessePlautus Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverBonns Universitet, Leipzig Universitet, Universitetet i Wrocław, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLeipzig, Halle, Bonn Rediger på Wikidata
EleverHeinrich Heydemann, Friedrich Nietzsche Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1866),
Albrechts-Orden,
Ehrendoktor der Albertus-Universität Königsberg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich Wilhelm Ritschl (født 6. april 1806 i Grossvargula i Thüringen, død 9. november 1876 i Leipzig) var en tysk filolog, fætter til Albrecht Ritschl.

Ritschl virkede som privatdocent i Halle fra 1829, blev professor 1832, kom 1834 til Breslau, 1839 til Bonn, hvor han 1854 tillige blev overbibliotekar, og blev endelig 1865 professor i Leipzig. Fra 1841 til sin død redigerede han tidsskriftet "Rheinisches Museum". I sin ungdom beskæftigede han sig en del med den græske litteratur, hvorom han skrev forskellige afhandlinger, men hans hovedvirksomhed ligger på den latinske filologis område, hvor han i flere henseender virkede banebrydende.

Især har han store fortjenester af studiet af Plautus, hvis komedier han udgav (3 bind, 1848—54; ny, udvidet udgave, besørget efter Ritschls forarbejder af hans disciple, 4 bind, 1878—94). Han anstillede omhyggelige studier af det gamle latinske sprog, især som det kendes gennem indskrifter, og udgav en indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta epigraphica (1864), men hans anvendelse af disse studiers resultater på Plautus' tekst er ikke uden vilkårlighed. Af hans skrifter må også nævnes Parerga zu Plautus und Terenz (1845). Hans Kleine philologische Schriften udkom i 5 bind (1867—79).

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]