GW170817

Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter.

GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17. august 2017. Gravitationsbølgen blev igangsat i det sidste minutter, da to neutronstjerner nærmede sig hinanden og til sidste sammensmeltede i et nyt objekt 130 millioner lysår fra Jorden. Det er den første observation af en gravitationsbølge, der er observeret på anden måde end ved observation af tyngdefelter.[1] De tidligere fem observtioner af gravitationsbølger fandt sted ved sammensmeltning af sorte huller, som ikke forventes at udløse elektromagnetisk stråling,[2][3][4] Eftervirkningerne af sammenstødet mellem de to neutronstjerner blev observeret af 70 observatorier på Jorden og i Rummet over hele det elektromagnetiske spektrum, hvilket udgjorde et gennembrud for multi-messenger astronomi.[1][5][6][5][7] Opdagelsen og efterfølgende observationer af GW170817 blev af tidsskriftet Science kåret til 'Årets Gennembrud i 2017'.[8][9]

GW170817 sammenlignet med tidligere observationer af sorte huller. I slutningen støder neutronstjernerne sammen, hvilket også repræsenteres med lyd.

Signalet fra gravitationsbølgen fik navnet GW170817 og havde en varighed af ca. 100 sekunder og havde de karakteristika i intensitet og frekvens, der er forventet, når to neutronstjerner i indbyrdes kredsløb nærmer sig hinanden i en indadgående spiral. Analyse af de små forskelle i hvornår signalet ramte de tre instrumenter (to LIGO og en Virgo) afslørede hvorfra i verdensrummet signalet havde sin oprindelse. Uafhængigt af disse observationer opfangede rumteleskoperne Fermi og INTEGRAL et kort (mindre end 2 sekunder) gammaglimt, der fik navnet GRB 170817A. Gammaglimtet blev observeret 1,7 sekunder efter observationen af gravitationsbølgen.[1][10][11] Rumteleskopernes instrumenter har begrænset følsomhed til måling af retningen, hvorfra signalet udgik, men de indikerede et større område på himmelen, der var sammenfaldende med området, hvorfra gravitationsbølgen havde sin oprindelse. Observationerne understøttede således teorien om, at gammaglimt forårsages af sammensmeltninger af neutronstjerner.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Abbott, B. P.; et al. (LIGO, Virgo and other collaborations) (oktober 2017). "Multi-messenger Observations of a Binary Neutron Star Merger" (PDF). The Astrophysical Journal. 848 (2): L12. arXiv:1710.05833. Bibcode:2017ApJ...848L..12A. doi:10.3847/2041-8213/aa91c9. The optical and near-infrared spectra over these few days provided convincing arguments that this transient was unlike any other discovered in extensive optical wide-field surveys over the past decade.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Connaughton, Valerie (2016). "Focus on Electromagnetic Counterparts to Binary Black Hole Mergers". The Astrophysical Journal Letters (Editorial). Arkiveret fra originalen 22. marts 2019. Hentet 17. september 2018. The follow-up observers sprang into action, not expecting to detect a signal if the gravitational radiation was indeed from a binary black-hole merger. [...] most observers and theorists agreed: the presence of at least one neutron star in the binary system was a prerequisite for the production of a circumbinary disk or neutron star ejecta, without which no electromagnetic counterpart was expected.
  3. ^ Loeb, Abraham (marts 2016). "Electromagnetic counterparts to black hole mergers detected by LIGO". The Astrophysical Journal Letters. 819 (2): L21. arXiv:1602.04735. Bibcode:2016ApJ...819L..21L. doi:10.3847/2041-8205/819/2/L21. Mergers of stellar-mass black holes (BHs) [...] are not expected to have electromagnetic counterparts. [...] I show that the [GW and gamma-ray] signals might be related if the BH binary detected by LIGO originated from two clumps in a dumbbell configuration that formed when the core of a rapidly rotating massive star collapsed.
  4. ^ Schilling, Govert (16. oktober 2017). "Astronomers Catch Gravitational Waves from Colliding Neutron Stars". Sky & Telescope. Arkiveret fra originalen 17. september 2018. Hentet 17. september 2018. because colliding black holes don’t give off any light, you wouldn’t expect any optical counterpart.
  5. ^ a b Berger, Edo (16. oktober 2017). "Focus on the Electromagnetic Counterpart of the Neutron Star Binary Merger GW170817". The Astrophysical Journal Letters (Editorial). 848 (2). Arkiveret fra originalen 13. september 2018. Hentet 17. september 2018. It is rare for the birth of a new field of astrophysics to be pinpointed to a singular event. This focus issue follows such an event—the neutron star binary merger GW170817—marking the first joint detection and study of gravitational waves (GWs) and electromagnetic radiation (EM).
  6. ^ Landau, Elizabeth; Chou, Felicia; Washington, Dewayne; Porter, Molly (16. oktober 2017). "NASA Missions Catch First Light from a Gravitational-Wave Event". NASA. Arkiveret fra originalen 18. november 2017. Hentet 16. oktober 2017.
  7. ^ Botkin-Kowacki, Eva (16. oktober 2017). "Neutron star discovery marks breakthrough for 'multi-messenger astronomy'". The Christian Science Monitor. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2017. Hentet 17. oktober 2017.
  8. ^ "Breakthrough of the year 2017". Science | AAAS (engelsk). 22. december 2017. Arkiveret fra originalen 2. januar 2018. Hentet 17. september 2018.
  9. ^ Cho, Adrian (2017). "Cosmic convergence". Science. 358 (6370): 1520-1521. Bibcode:2017Sci...358.1520C. doi:10.1126/science.358.6370.1520. PMID 29269456.
  10. ^ Overbye, Dennis (16. oktober 2017). "LIGO Detects Fierce Collision of Neutron Stars for the First Time". The New York Times. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2017. Hentet 16. oktober 2017.
  11. ^ Krieger, Lisa M. (16. oktober 2017). "A Bright Light Seen Across The Universe, Proving Einstein Right - Violent collisions source of our gold, silver". The Mercury News. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2017. Hentet 16. oktober 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]