Giacomo Matteotti

Giacomo Matteotti
Matteotti i starten af sin politiske karriere
Personlig information
Født22. maj 1885
Fratta Polesine
Død10. juni 1924
Nær Rom
DødsårsagMyrdet
GravstedFratta Polesine, Rovigo
NationalitetItaliener
Kendt forSocialistisk politiker

Giacomo Matteotti (22. maj 1885 i Fratta Polesine - 10. juni 1924 nær Rom) var en italiensk politiker. Han var generalsekretær for Partito Socialista Unitario (PSU) og parlamentsmedlem for Partito Socialista Italiano (PSI). Italienske fascisters mord på Matteotti i 1924 anses for begyndelsen på Mussolinis diktatur.

Giacomo Matteottis grav i Fratta Polesine, Rovigo

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Matteottis far var en kobbersmed fra Trentino, som var blevet velstående.

Under sit jurastudium på Universitetet i Bologna indtrådte Matteotti i PSI. Inden for partiet var han kontroversiel fordi han kritiserede misforhold såsom protektionisme og arrogance blandt partifunktionærerne og fordi han fulgte en reformistisk frem for en revolutionær kurs. Da han imidlertid var en begavet agitator og hyppigt talte til arbejdere oparbejdede han en bæredygtig tilslutning. I 1919, 1921 og 1924 blev Matteotti valgt som medlem for regionen Ferrara til Camera dei Deputati. Han blev ligeledes valgt til generalsekretær i 1922 for det nyoprettede PSU, som havde udskilt sig fra PSI[1]. Foruroliget over den voksende aktivitet blandt fascisterne holdt han den 30. maj 1924 en flammende tale, hvor han advarede om den truende fare mod det italienske demokrati. Den 10. juni blev han bortført af seks Squadristi og myrdet.

Matteottis forsvinden og fundet af hans lig to måneder senere 23 km nord for Rom førte til et tydeligt stemningsskift i store dele af befolkningen. Flertallet var ikke i tvivl om at fascisterne stod bag mordet. Det gik ud over Mussolini popularitet. Hans politiske modstandere reagerede med at udvandre fra parlamentet.

Først den 3. januar 1925 lykkedes det Mussolini at genvinde initiativet med en tale i Deputeretkammeret. Som leder af det fascistiske parti overtog han det fulde "moralske, politiske og historiske ansvar" for mordet, uden dog direkte at knytte en direkte forbindelse til det. Opfordringen til at rejse anklage mod ham for forbrydelsen, forekom hans modstandere at være udsigtsløs, og blev ikke til noget.

Den såkaldte Matteotti-krise var et vendepunkt i Mussolinis politik. Tidligere forsøg på i et vist omfang at samarbejde med de parlamentariske insitutioner blev afløst af en konsekvent undertrykkelse af oppositionen, indskrænkelse af pressefriheden og opbygning af det hemmelige politi OVRA.

Af de 6 formodede mordere blev tre af dem i marts 1926 idømt 5 års fængsel, men allerede efter to måneder blev de benådiget af kong Victor Emanuel. Efter 2. verdenskrigs slutning blev sagen genoptaget i 1947 og de overlevende 3 mordere idømt 30 års fængsel.

I 1973 blev Matteotti-affæren filmatiseret med Franco Nero som Matteotti og Mario Adorf som Mussolini under titlen Il delitto Matteotti.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Luigi Cyaheled, Matteotti è vivente, Napoli, Casa Editrice Vedova Ceccoli & Figli, 1924.
  • Carlo Silvestri, Matteotti, Mussolini e il dramma italiano, Roma, Ruffolo, 1947.
  • Renzo De Felice, Mussolini il fascista, I, La conquista del potere. 1921-1925, Torino, Einaudi, 1966.
  • Carlo Rossini, Il delitto Matteotti fra il Viminale e l’Aventino, Bologna, Il Mulino, 1968.
  • Antonio G. Casanova, Matteotti. Una vita per il socialismo, Milano, Bompiani, 1974.
  • Adrian Lyttelton, La conquista del potere. Il fascismo dal 1919 al 1929, Roma-Bari, Laterza, 1974.
  • Ives Bizzi, Da Matteotti a Villamarzana. 30 anni di lotte nel Polesine (1915-1945), Treviso, Giacobino, 1975.
  • Carlo Silvestri, Matteotti, Mussolini e il dramma italiano, Milano, Cavallotti editore, 1981.
  • Alexander J. De Grand, Breve storia del fascismo, Roma-Bari, Laterza, 1983.
  • Matteo Matteotti, Quei vent’anni. Dal fascismo all’Italia che cambia, Milano, Rusconi, 1985.
  • Fabio Andriola, Mussolini. Prassi politica e rivoluzione sociale, S.l., F.U.A.N., 1990.
  • Mauro Canali, Il delitto Matteotti. Affarismo e politica nel primo governo Mussolini, Camerino, Università degli studi, 1996; Bologna, Il Mulino, 1997. ISBN 88-15-05709-9; 2004. ISBN 88-15-09729-5
  • Valentino Zaghi, Giacomo Matteotti, Sommacampagna, Cierre, 2001. ISBN 88-8314-110-5
  • Marcello Staglieno, Arnaldo e Benito. Due fratelli, Milano, Mondadori, 2003. ISBN 88-04-51264-4
  • Mauro Canali, Il delitto Matteotti, Bologna, Il Mulino, 2004.
  • Nunzio Dell'Erba, Matteotti: azione politica e pensiero giuridico, i "Patria indipendente", 28 maggio 2004, a. LIII, nn. 4-5, pp. 21–23.
  • Stanislao G. Pugliese, Fascism, Anti-fascism, and the Resistance in Italy: 1919 to the Present, Rowman & Littlefield, 2004. ISBN 0-7425-3123-6
  • Enrico Tiozzo, La giacca di Matteotti e il processo Pallavicini. Una rilettura critica del delitto, Roma, Aracne, 2005. ISBN 88-548-0041-4
  • Gianpaolo Romanato, Un italiano diverso. Giacomo Matteotti, Milano, Longanesi, 2010.
  • Giovanni Borgognone, Come nasce una dittatura. L'Italia del delitto Matteotti, Bari, Laterza, 2012. ISBN 978-88-420-9833-1

Eksterne kilder

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Maurizio Degl’Innocenti, Matteotti, l’uomo e il politico, in Fondazione Giacomo Matteotti-Fondazione di studi storici Filippo Turati, Matteotti 100 nelle scuole, 2022, p. 32.

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Matteotti, Giacomo (1996). Rede vor der Abgeordnetenkammer am 30. Mai 1924. Europäische Verlagsanstalt. ISBN 3-434-50124-X.