Hovedbyen med kommunens rådhus er Helsinge. Gilleleje, der tidligere var hovedby for Græsted-Gilleleje Kommune, og Græsted er de øvrige større byer. Kommunen har taget navn efter Danmarks fjerdestørste skov, Gribskov, hvoraf en stor del ligger i kommunen.
Borgmester i Græsted-Gilleleje Kommune, Jannich Petersen (V) fra 1990 til 1. januar 2010, var kommunens første borgmester. Den konservative Jan Ferdinandsen overtog borgmesterposten i 2010 med støtte fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.
På baggrund af Nytgribskovs fremgang konstituerede et flertal sig med Anders Gerner Frost som borgmester fra 1. januar 2018. Denne lokalliste markerede sig med ønsker om bedre borgerinddragelse og styrkelse af de små landsbyer.[12]