Hauk Erlendsøn Åbel (født 1865 i Søndfjord, død 12. december 1961 i Oslo) var en norsk skuespiller. Han var en af samtidens betydeligste norske komiske skuespillere.
Hauk debuterede på Kria Teateri Oslo i 1897 i Rationelt Fjøsstel og vakte straks opmærksomhed ved en pludselig komik i minespil og betoninger, som var af betydelig karakteriserende virkning. I Snilds Rolle i Gustav Wieds Erotik på Sekondteatret i 1899 kom hans komiske talent til friere udfoldelse, og han har senere, på Nationaltheatret (1900-1904), Centralteatret (1904-1907), Fahlstrom's Teater (1907-1911) og Nationaltheatret (fra 1911) fastslået sin stilling som for tiden en af Norges første komiske skuespillere. I en række farce- og operetteroller har han, udfoldet et elskværdigt humør, som var meget nøje knyttet til specielt østlandsk norsk udtrykssæt. Udmærket karakteriserede folkelige figurer har han givet i Ola Lia, Baldevin's Bryllup og Geijerstams Folkekomedier. Han optrådte desuden i klassiske komedier som Oldfux i Den Stundesløse.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |