Henning Brandis | |
---|---|
Født | 17. juli 1916 Elberfeld, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Død | 16. november 2004 (88 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Nationalitet | Tysk |
Far | Bernhard Brandis |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
Beskæftigelse | Immunolog, universitetsunderviser, læge |
Fagområde | Medicinsk mikrobiologi |
Arbejdsgiver | Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen, Johann Wolfgang Goethe-Universität |
Arbejdssted | Bonn |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henning Brandis (født 17. juli 1916 i Elberfeld, død 16. november 2004 i Bonn) var en tysk læge og mikrobiolog.
Han var professor i medicinsk mikrobiologi og immunologi og direktør for Institut for medicinsk mikrobiologi og immunologi ved Bonns Universitet fra 1967 indtil sin emeritering i 1984. Han var redaktør for Zeitschrift für Immunitätsforschung (nu Immunobiology) og medlem af Leopoldina. Han modtog Bundesverdienstkreuz i 1976.[1][2]
Brandis var sønnesøn af den bekendte botaniker og skovadministrator Sir Dietrich Brandis, der trådte i britisk tjeneste og blev generalskovinspektør i Britisk Indien, og var oldebarn af filosoffen Christian August Brandis og tipoldebarn af den danske livlæge hos dronningen, Joachim Dietrich Brandis.