Hobart International

Hobart International
Arrangement
Grundlagt1994
ArrangørTennis Australia
SpillestedDomain Tennis Centre
VærtsbyHobart, Tasmanien, Australien
UnderlagHardcourt
- Rebound Ace (1994-2008)
- Plexicushion (siden 2009)
Præmiesum$ 267.082  (2024)
Websitewww.hobartinternational.com.au
WTA Tour
KategoriWTA Tier IV (1994-2000)
WTA Tier V (2001-05)
WTA Tier IV (2006-08)
WTA International (2009-20)
WTA 250 (siden 2021)
Deltagerfelt32S / 24Q / 16D
Præmiesum$ 267.082  (2024)
Flest titler
DamesingleElise Mertens (2)
DamedoubleJelena Likhovtseva (3)
Senest opdateret: 13. januar 2024

Hobart International er en professionel tennisturnering for kvinder, som hvert år i januar afvikles i Hobart, Tasmanien, Australien. Turneringen er siden 1994 blevet afviklet på hardcourt-baner i Domain Tennis Centre, hvor den største arena har en kapacitet på 2.500 tilskuere. Siden 2009 har hardcourt-banerne været af typen Plexicushion.

Hobart International er (pr. 2024) kategoriseret som en turnering i kategorien WTA 250 på kvindernes WTA Tour, og den afvikles i ugen inden Australian Open og er derfor en vigtig forberedelsesturnering for mange spillere til årets første grand slam-turnering.

Elise Mertens er den eneste spiller, der har formået at vinde damesingletitlen to gange, idet hun triumferede to år i træk i 2017 og 2018.[1]

Turneringen blev første gang afholdt i 1994 under navnet Tasmanian Internationa Women's Open og er lige siden blevet afviklet i Domain Tennis Centre. Underlaget var til at begynde med hardcourt-baner af typen Rebound Ace, men da Australian Open i 2008 skiftede til Plexicushion, fulgte Hobart International trop i 2009 og skiftede til samme type hardcourt-underlag.

Turneringen har gennem tiden har flere forskellige navne, og undertiden har den også haft tilknyttet en navnesponsor.

  • Tasmanian International Women's Open (1994-96)
    • Schweppes Tasmanian International Women's Open (1995-96)
  • Tasmanian International (1997-2002)
  • Moorilla International (2003-06)
  • Hobart International (siden 2007)
    • Moorilla Hobart International (2007-13)

Vindere og finalister

[redigér | rediger kildetekst]

I de første 24 udgaver af turneringen blev singletitlen vunder af 24 forskellige spillere, inden Elise Mertens i 2018 blev den første spiller til at vinde damesingletitlen for anden gang.[1]

År Mester Finalist Finaleresultat
1994 Japan Mana Endo (1) Australien Rachel McQuillan 6–1, 6–7(1), 6–4
1995 Georgien Leila Meskhi (1) Kina Li Fang 6–2, 6–3
1996 Frankrig Julie Halard-Decugis (1) Japan Mana Endo 6–1, 6–2
1997 Belgien Dominique van Roost (1) USA Marianne Werdel-Witmeyer 6–3, 6–3
1998 Schweiz Patty Schnyder (1) Belgien Dominique van Roost 6–3, 6–2
1999 USA Chanda Rubin (1) Italien Rita Grande 6–2, 6–3
2000 Belgien Kim Clijsters (1) USA Chanda Rubin 2–6, 6–2, 6–2
2001 Italien Rita Grande (1) USA Jennifer Hopkins 0–6, 6–3, 6–3
2002 Slovakiet Martina Suchá (1) Spanien Anabel Medina Garrigues 7–6(7), 6–1
2003 Australien Alicia Molik (1) USA Amy Frazier 6–2, 4–6, 6–4
2004 USA Amy Frazier (1) Japan Shinobu Asagoe 6–3, 6–3
2005 Kina Zheng Jie (1) Argentina Gisela Dulko 6–2, 6–0
2006 Holland Michaëlla Krajicek (1) Tjekkiet Iveta Benešová 6–2, 6–1
2007 Rusland Anna Tjakvetadze (1) Rusland Vasilisa Bardina 6–3, 7–6(3)
2008 Grækenland Eleni Daniilidou (1) Rusland Vera Zvonarjova w.o.
2009 Tjekkiet Petra Kvitová (1) Tjekkiet Iveta Benešová 7–5, 6–1
2010 Ukraine Alona Bondarenko (1) Israel Shahar Pe'er 6–2, 6–4
2011 Australien Jarmila Groth (1) USA Bethanie Mattek-Sands 6–4, 6–3
2012 Tyskland Mona Barthel (1) Belgien Yanina Wickmayer 6–1, 6–2
2013 Rusland Jelena Vesnina (1) Tyskland Mona Barthel 6–3, 6–4
2014 Spanien Garbiñe Muguruza (1) Tjekkiet Klára Zakopalová 6–4, 6–0
2015 Storbritannien Heather Watson (1) USA Madison Brengle 6–3, 6–4
2016 Frankrig Alizé Cornet (1) Canada Eugenie Bouchard 6–1, 6–2
2017 Belgien Elise Mertens (1) Rumænien Monica Niculescu 6–3, 6–1
2018 Belgien Elise Mertens (2) Rumænien Mihaela Buzărnescu 6–1, 4–6, 6–3
2019 USA Sofia Kenin (1) Slovakiet Anna Karolína Schmiedlová 6–3, 6–0
2020 Kasakhstan Jelena Rybakina (1) Kina Zhang Shuai 7–6(7), 6–3
2021 Ingen turneringer pga. COVID-19-pandemien
2022
2023 USA Lauren Davis (1) Italien Elisabetta Cocciaretto 7–6(0), 6–2
2024 USA Emma Navarro (1) Belgien Elise Mertens 6–1, 4–6, 7–5
År Mestre Finalister Finaleresultat
1994 USA Linda Wild (1)
USA Chanda Rubin (1)
Australien Jenny Byrne
Australien Rachel McQuillan
7–5, 4–6, 7–6(1)
1995 Japan Kyoko Nagatsuka (1)
Japan Ai Sugiyama (1)
Holland Manon Bollegraf
Letland Larisa Neiland
2–6, 6–4, 6–2
1996 Indonesien Yayuk Basuki (1)
Japan Kyoko Nagatsuka (2)
Australien Kerry-Anne Guse
Sydkorea Park Sung-Hee
7–6(7), 6–3
1997 Japan Naoko Kijimuta (1)
Japan Nana Miyagi (1)
Tyskland Barbara Rittner
Belgien Dominique Monami
6–3, 6–1
1998 Spanien Virginia Ruano Pascual (1)
Argentina Paola Suárez (1)
Frankrig Julie Halard-Decugis
Slovakiet Janette Husárová
7–6(6), 6–3
1999 Sydafrika Mariaan de Swardt (1)
Ukraine Jelena Tatarkova (1)
Frankrig Alexia Dechaume-Balleret
Frankrig Émilie Loit
6–2, 6–2
2000 Italien Rita Grande (1)
Frankrig Émilie Loit (1)
Belgien Kim Clijsters
Australien Alicia Molik
6–2, 2–6, 6–3
2001 Zimbabwe Cara Black (1)
Rusland Jelena Likhovtseva (1)
Rumænien Ruxandra Dragomir
Spanien Virginia Ruano Pascual
6–4, 6–1
2002 Italien Tathiana Garbin (1)
Italien Rita Grande (2)
Australien Catherine Barclay-Reitz
Australien Christina Wheeler
6–2, 7–6(3)
2003 Zimbabwe Cara Black (2)
Rusland Jelena Likhovtseva (2)
Østrig Barbara Schett
Østrig Patricia Wartusch
7–5, 7–6(1)
2004 Japan Shinobu Asagoe (1)
Japan Seiko Okamoto (1)
Belgien Els Callens
Østrig Barbara Schett
2–6, 6–4, 6–3
2005 Kina Yan Zi (1)
Kina Zheng Jie (1)
Spanien Anabel Medina Garrigues
Rusland Dinara Safina
6–4, 7–5
2006 Frankrig Émilie Loit (2)
Australien Nicole Pratt (1)
USA Jill Craybas
Kroatien Jelena Kostanić
6–2, 6–1
2007 Rusland Jelena Likhovtseva (3)
Rusland Jelena Vesnina (1)
Spanien Anabel Medina Garrigues
Spanien Virginia Ruano Pascual
2–6, 6–1, 6–2
2008 Spanien Anabel Medina Garrigues (1)
Spanien Virginia Ruano Pascual (2)
Grækenland Eleni Daniilidou
Tyskland Jasmin Wöhr
6–2, 6–4
2009 Argentina Gisela Dulko (1)
Italien Flavia Pennetta (1)
Ukraine Alona Bondarenko
Ukraine Kateryna Bondarenko
6–2, 7–6(4)
2010 Republikken Kina Chuang Chia-Jung (1)
Tjekkiet Květa Peschke (1)
Republikken Kina Chan Yung-Jan
Rumænien Monica Niculescu
3–6, 6–3, [10–7]
2011 Italien Sara Errani (1)
Italien Roberta Vinci (1)
Ukraine Kateryna Bondarenko
Letland Līga Dekmeijere
6–3, 7–5
2012 Rumænien Irina-Camelia Begu (1)
Rumænien Monica Niculescu (1)
Republikken Kina Chuang Chia-Jung
New Zealand Marina Erakovic
6–7(4), 7–6(4), [10–5]
2013 Spanien Garbiñe Muguruza (1)
Spanien Mariá Teresa Torró Flor (1)
Ungarn Tímea Babos
Luxembourg Mandy Minella
6–3, 7–6(5)
2014 Rumænien Monica Niculescu (2)
Tjekkiet Klára Zakopalová (1)
USA Lisa Raymond
Kina Zhang Shuai
6–2, 6–7(5), [10–8]
2015 Holland Kiki Bertens (1)
Sverige Johanna Larsson (1)
Rusland Vitalija Djatjenko
Rumænien Monica Niculescu
7–5, 6–3
2016 Kina Han Xinyun (1)
USA Christina McHale (1)
Australien Kimberly Birrell
Australien Jarmila Wolfe
6–3, 6–0
2017 Rumænien Raluca Olaru (1)
Ukraine Olga Savtjuk (1)
Canada Gabriela Dabrowski
Kina Yang Zhaoxuan
0–6, 6–4, [10–5]
2018 Belgien Elise Mertens (1)
Holland Demi Schuurs (1)
Ukraine Ljudmyla Kitjenok
Japan Makoto Ninomiya
6–2, 6–2
2019 Kinesisk Taipei Chan Hao-Ching (1)
Kinesisk Taipei Latisha Chan (1)
Belgien Kirsten Flipkens
Sverige Johanna Larsson
6–3, 3–6, [10–6]
2020 Ukraine Nadija Kitjenok (1)
Indien Sania Mirza (1)
Kina Peng Shuai
Kina Zhang Shuai
6–4, 6–4
2021 Ingen turneringer pga. COVID-19-pandemien
2022
2023 Belgien Kirsten Flipkens (1)
Tyskland Laura Siegemund (1)
Schweiz Viktorija Golubic
Ungarn Panna Udvardy
6–4, 7–5
2024 Kinesisk Taipei Chan Hao-Ching (2)
Mexico Giuliana Olmos (1)
Kina Guo Hanyu
Kina Jiang Xinyu
6–3, 6–3

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]