Holmens Kirkegård | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Østerbro, København, Danmark |
Grundlagt | 1666 |
Type | Offentlig |
Drives af | Holmens Kirke |
Eksterne henvisninger | |
www.holmenskirke.dk | |
Oversigtskort | |
Holmens Kirkegård eller Skibskirkegården er en kirkegård beliggende på Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro i København.
Kirkegården ligger lige over for Garnisons Kirkegård. Den blev indviet i 1666, og er Københavns ældste ibrugværende kirkegård. Oprindelig var det en begravelsesplads for ubemidlede matroser og deres familie i kongens tjeneste i modsætning til den tidligere soldaterkirkegård Garnisons Kirkegård. Kirkegården rummer en række historiske gravminder, blandt andet en mindehøj over de faldne i Slaget på Reden i 1801. Blandt de senere gravsteder finder man officerer fra alle de nuværende tre værn, erhvervsfolk, politikere, kulturpersonligheder og mange andre.