Höfner | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | GmbH & Co. KG |
Grundlagt | 1887 |
Grundlægger | Karl Höfner |
Etableringssted | Luby, Tjekkiet |
Hovedsæde | Baiersdorf, Bayern, Tyskland |
Produkter | Elektriske, akustiske guitarer Basguitarer Ukuleler Violiner Violaer Celloer Kontrabasser Buer |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Karl Höfner GmbH & Co. KG er en tysk (oprindeligt østrigsk-böhmisk) producent af musikinstrumenter med én afdeling, der fremstillet guitarer og basguitarer og én afdeling, der fremstiller andre strengeinstrumenter, så som violiner, violaer, celloer, kontrabasser og buer til strengeinstrumenter.
En del af Höfners popularitet er knyttet til Paul McCartneys brug af den violinformede elektriske bas Höfner 500/1.
Virksomheden Höfner blev grundlagt i 1887 af instrumentmageren Karl Höfner i byen Schönbach i Böhmen i Østrig-Ungarn. Området var på daværende tidspunkt overvejende befolket af etniske tyskere (sudetertyskere). Höfner blev hurtigt den største producent af strengeinstrumenter i Böhmen og senere i Tjekkoslovakiet. Sønnerne Josef og Walter blev en del af familievirksomheden i 1920 og begyndte at udbrede mærket internationalt. Firmaet blev under 2. verdenskrig involveret i produktion af trækasser og såler for støvler til den tyske hær. Efter afslutningen af 2. verdenskrig, blev tyskerne fordrevet fra Sudeterlandet, og Höfner var tvunget til at flytte virksomheden til Vesttyskland.
Virksomheden blev i 1948 flyttet til en tidligere arbejdslejr ved Möhrendorf, men flyttede kort efter til nye faciliteter i Bubenreuth. Den nye Höfner-fabrik åbnede i 1950 og blev udvidet tre gange mellem 1953 og 1960. Karl Höfner døde i Bubenreuth i 1955. I 1964 åbnede Höfner en ny fabrik til udskæring af træ til instrumenterne i Hagenau ca. 5 km fra Bubenreuth. Fabrikken blev udvidet to gange i løbet af 1970'erne.
Walter Höfners datter, Gerhilde, begyndte at arbejde i familievirksomheden i midten af 1950'erne og blev en aktiv del i ledelsen. Hendes ægtefælle Christian Benker blev en del af virksomheden i 1963 og parret blev den drivende kraft i virksomheden efter Josef og Walter Höfner trak sig tilbage i 1970'erne.
Höfner blev i 1994 opkøbt af den britiske musikforlags- og musikinstrumentfremstillingsvirksomhed Boosey & Hawkes. Opkøbet gav mulighed for at modernisere Höfners produktionsapparat og Höfner flyttede i 1997 fra Bubenreuth til Hagenau.
Boosey & Hawkes løb imidlertid ind i økonomiske vanskeligheder og i 2003 måtte de frasælge musikinstrumentdivisionen til The Music Group, der videreførte musikinstrumentvirksomheden.[1] Höfner var en del af dette konglomerat indtil december 2004, hvor The Music Group udskilte Höfner til Höfners mangeårige direktør Klaus Schöller og Schöllers ægtefælle og finansdirektør i Höfner Ulrike Schrimpff samt en række finansielle partnere. Klaus Schöller og Ulrike Schrimpff er fortsat ejere af virksomheden i dag.
Höfners modeller er angivet ved hjælp af et nummersystem, men er i Storbritannien markedsført med navne. Grundet Storbritanniens indflydelse på populærmusikken er de britiske navne også brugt udenfor Storbritannien. Udvalgte modeller er:
De to guitarister i The Beatles, George Harrison og John Lennon brugte Höfners elektriske guitarer. Harrison spillede på en President og en Club 40 i begyndelse af The Beatles' karriere. John Lennons første elektriske guitar var en Club 40, som han havde købt i 1959. Han købte året efter en Rickenbacker "Capri" og lånte Club 40'eren til Paul McCartney. Den originale bassist i Beatles Stuart Sutcliffe spillede på en Höfner 500/5 (President) bas.[3]
Den mest profilerede bruger af Höfners produkter er ex-beatlen Paul McCartney, der igennem sin lange karriere primært har spillet bas på en Höfner 500/1. 500/1’eren er en violinformet el-bas med hul krop, der blev fremstillet første gang i 1956.[4]
McCartney benyttede to venstrehåndede 500/1’ere gennem det meste af tiden i Beatles; en 1961-model med pickup monteret ved halsen og en 1963-model med en yderligere pickup monteret tættere ved sadlen. McCartney benyttede sin 1961-model indtil indspilningen af albummet With the Beatles i slutningen af 1963, hvor han fik sin anden 500/1'er. McCartney anvendte 1963-modellen under næsten alle Beatles-koncerter. McCartney benyttede fra 1965 en Rickenbacker bas til studieindspilninger, men brugte 1961-modellen til indspilningen af reklamefilmen for "Revolution" i 1968 og i dokumentarfilmen Let It Be i 1969. Under optagelserne af filmen blev 1961-modellen dog stjålet, og McCartney benyttede derfor 1963-modellen i resten af filmen, herunder ved den berømte koncert på taget af Apple-bygningen. McCartney har siden benyttede sin 1963 Höfner violinbas gennem det meste af sin solokarriere og benytter den fortsat i dag.[5]