Ignacio Prieto | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Ignacio Prieto Urrejola | ||
Født |
23. september 1943 (81 år) Santiago, Chile | ||
Statsborger | Chile | ||
Position | Forsvarer | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1962–1967 | Universidad Católica | ||
1968-1971 | Nacional | ||
1971-1976 | Lille OSC | ||
1976-1977 | Laval | ||
1977-1979 | Universidad Católica | ||
Landshold | |||
1965–1977 | Chile | 29 | (3) |
Træner for | |||
1983-1989 | Universidad Católica | ||
1991-1992 | Cruz Azul | ||
1992-1993 | Universidad Católica | ||
1994 | Colo-Colo | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Ignacio Prieto Urrejola (født 23. september 1943 i Santiago, Chile) er en tidligere chilensk fodboldspiller (forsvarer) og -træner.
Prietos karriere blev tilbragt i både Chile, Uruguay og Frankrig.[1] I hjemlandet spillede han i en lang årrække for Santiago-storklubben Universidad Católica, hvor han var med til at vinde det chilenske mesterskab i 1966. Fra 1968 til 1971 spillede han hos Nacional i den uruguayanske hovedstad Montevideo. Her var han en del af et succesfuldt hold, der vandt hele tre uruguayanske mesterskaber samt både Copa Libertadores og Intercontinental Cup i 1971. I Frankrig var han i fem år tilknyttet Lille, og spillede også en enkelt sæson hos Laval.
Prieto spillede desuden 29 kampe og scorede tre mål for det chilenske landshold.[2] Han var en del af det chilenske hold, der deltog ved VM i 1966 i England, hvor han spillede alle sit lands tre kampe i turneringen, der endte med et exit efter gruppefasen.[3]
Efter at have indstillet sin aktive karriere havde Prieto et succesfuldt forløb som træner. Her stod han blandt andet i spidsen for sin gamle klub som aktiv, Universidad Católica, som han førte frem til to mesterskaber, samt Colo-Colo og mexicanske Cruz Azul.