Isabella af Aragonien, dronning af Frankrig

Isabella af Aragonien
Dronning af Frankrig
Periode25. august 1270 – 28. januar 1271
ForgængerMargrete af Provence
EfterfølgerMarie af Brabant
ÆgtefælleFilip 3. af Frankrig
Børnmed Filip 3.:
HusHuset Barcelona
FarJakob 1. af Aragonien
MorViolanta af Ungarn
Født1248
Død28. januar 1271 (ca. 22 år)
HvilestedSaint-Denis Basilikaen
ReligionRomersk-katolsk

Isabella af Aragonien (1248 - 28. januar 1271)[1][3] var dronning af Frankrig[4] fra 1270 til 1271 gennem sit ægteskab med Filip 3. af Frankrig.[5]

Liv

[redigér | rediger kildetekst]

Isabella var datter af Kong Jakob 1., af Aragonien[6] og hans anden hustru Violanta af Ungarn.[7]

I Clermont den 28. maj 1262 blev Isabella gift med den fremtidige Filip 3. af Frankrig, søn af Ludvig 9. og Margrete af Provence. Hun blev dronning ved sin ægtefælles tronbestigelse i 1270.

Hun ledsagede sin mand på det ottende korstog mod Sultanatet Tunis. På vej hjem gjorde de stop i Cosenza, Calabrien. Seks måneder gravid med sit femte barn, faldt hun den 11. januar 1271 af sin hest. Efter at de havde genoptaget turen tilbage til Frankrig, fødte Isabella en for tidligt dødfødt søn. Hun kom sig aldrig over sine skader og fødslen og døde sytten dage senere, den 28. januar. Hendes død var et ødelæggende følelsesmæssigt slag for hendes mand, især da hun havde været gravid. Filip 3. tog Isabellas og deres dødfødte søns lig videre, og da han omsider var tilbage i Frankrig, begravede han dem i Saint-Denis Basilikaen.[8] Isabellas grav blev som mange andre forstyrret under Den franske revolution i 1793.

Børn

[redigér | rediger kildetekst]

Hun fik fire sønner:

  1. Ludvig (1265–1276)
  2. Filip 4. "den Smukke" (1268-1314), konge af Frankrig
  3. Robert (1269–1271)
  4. Karl af Valois (1270-1325)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Rodrigo Estevan 2009, s. 90.
  2. ^ Zurita & 1562-1580, s. 272 of PDF, Chapter XLIII.
  3. ^ Hun var ikke blevet født, da hendes far Kong Jakob skrev et testamente i januar 1248, da han betinger sig, at hvis han får endnu en søn, skal han blive en tempelridder, og hvis den nyfødte er en datter, skal hun indtræde i Santa María de Sigena Klostret[2]
  4. ^ Sabine Geldsetzer, Frauen auf Kreuzzügen
  5. ^ Patrick Weber, Les reines de France
  6. ^ The new Cambridge medieval history / 5 C. 1198 - c. 1300. by David Abulafia and Rosamond MacKitterick. The standard work of reference on the whole of Europe, east and west, during the thirteenth century. Page 654.
  7. ^ The book of deeds of James I of Aragon: a translation of the medieval Catalan Llibre dels Fets by Damian J Smith and Helena Buffery. Page 139.
  8. ^ Alain Erlande-Brandenburg, Le roi est mort. Étude sur les funérailles, les sépultures et les tombeaux des rois de France jusqu'à la fin du xiiie siècle

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Rodrigo Estevan, María Luz (2009). "Los testamentos de Jaime I: Repartos territoriales y turbulencias políticas" . Cuadernos, Centro de Estudios de Monzón og Cinca Media (på spansk) (35): 61–90. ISSN   1133-3790 .
  • Zurita, Jerónimo. Anales de Aragón (PDF) (spansk). Exma. Diputación de Zaragoza, «Institución Fernando el Católico».
Foregående: Dronning af Frankrig Efterfølgende:
Margrete af Provence Marie af Brabant