Jacques Rancière

Jacques Rancière
Vestlig filosofi
20. / 21. århundrede
Personlig information
Født1940
Algiers, Algeriet
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÉcole Normale Supérieure Rediger på Wikidata
TilknyttetEuropean Graduate School, Université de Vincennes
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, æstetiker, litteraturkritiker, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeFilosofi, politik, æstetik
ArbejdsgiverUniversité Paris-VIII, European Graduate School, Cahiers du cinéma Rediger på Wikidata
Skole/traditionKontinental filosofi
Påvirket afPlaton, Aristoteles, Karl Marx, Louis Althusser, Michel Foucault, Jacques Lacan, Jean-François Lyotard.
Har påvirketSlavoj Žižek, Jodi Dean, Alain Badiou, Ernesto Laclau , Simon Critchley.
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør for Kunst- og Litteratur (2016) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacques Rancière (født 1940) er en fransk filosof. Han er professor ved European Graduate School i Saas-Fee og professor emeritus ved Université de Vincennes (også kaldet Paris VIII). Han blev kendt i offentligheden, som en del af forfatterkollektivet omkring Lire le Capital (At læse Kapitalen) (1968) under ledelse af den marxistiske filosof Louis Althusser.[1]

Rancière bidrog til det vigtige værk At læse Kapitalen (hans bidrag er dog ikke med i fx den engelske oversættelse), skrevet under ledelse af Althusser, før han offentlig brød med ham på grund af hans holdning til studenteroprøret i Paris i maj 1968. Rancière mente ikke, at Althussers teoretiske standpunkter gav rum for spontane folkelige oprør. [2]

Siden da har Rancière forladt den sti, hans lærer udstak, og udgivet en stribe af værker, der undersøger de begreber, der udgør vores forståelse af politisk diskurs; heriblandt ideologi og proletariat. Han har søgt at finde ud af, hvorvidt arbejderklassen faktisk findes, og hvordan arbejderne, som tænkere Althusser altid refererede til, indgår i en relation til viden. Han undersøgte især grænserne for filosoffernes viden om proletariatet. Et eksempel på dette arbejde er bogen Le philosophe et ses pauvres (Filosoffen og hans fattige, 1983), der dog ikke er oversat til dansk. Den findes på engelsk.

Den uvidende lærer

[redigér | rediger kildetekst]

Bogen Den uvidende lærer – fem lektioner i intellektuel emancipation (fr: Le Maître ignorant: Cinq leçons sur l'émancipation intellectuelle, 1987) blev oversat til dansk i 2007. Den er skrevet for undervisere og kommende undervisere. I bogen udfordrer Rancière, gennem historien om Joseph Jacotot, sine læsere til at betragte lighed som et udgangspunkt, snarere end et endemål. Han beder undervisere om at forlade idéerne om kulturel utilstrækkelighed og frelse, der gennemtrænger undervisningsretorikken i dag. Ud fra præmisserne, at alle er lige intelligente, og at enhver kollektiv undervisning, der bygger på dette princip, kan skabe viden, hævder Rancière, at fattige og u(nder)priviligerede er i stand til at lære sig selv, hvad de måtte ønske at vide. I forlængelse heraf fremfører han, at alle kan lede, og mener ikke, at de undertrykte bør føle sig bundet til eksperter eller afhængige af andre for at opnå intellektuel emancipation. Snarere end at agere vidende mestre, der kan guide elever og studerende mod foreskrevne og fremmedgørende endemål, bør undervisere derfor, ifølge Rancière, kanalisere den lige intelligens mod intellektuel vækst i et uendeligt antal retninger. Underviseren, eller mesteren, behøver således ikke at vide noget konkret - og hun eller han kan altså være uvidende.

Af Rancières værk, er følgende oversat til dansk:

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Se: Jacques Rancières profil Arkiveret 17. april 2010 hos Wayback Machine ved European Graduate School (engelsk)
  2. ^ Ben Davis. Rancière, For Dummies. The Politics of Aesthetics. Book Review. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]