Jarrod Bowen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Jarrod Bowen | ||
Født |
20. december 1996 (28 år) Leominster, England, Storbritannien | ||
Højde | 175 cm | ||
Position | Højrefløj | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | West Ham United | ||
Nummer | 20 | ||
Ungdom | |||
Leominster Minors | |||
–2020 | Hereford United | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2014 | Hereford United | 8 | (1) |
2014–2020 | Hull City | 124 | (52) |
2020– | West Ham United | 170 | (46) |
Landshold‡ | |||
2022– | England | 14 | (1) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 9. november 2024. † Kampe (mål). |
Jarrod Bowen (født 20. december 1996) er en engelsk professionel fodboldspiller, som spiller for Premier League-klubben West Ham United og Englands landshold.
Bowen begyndte sin karriere hos Hereford United, og fik sin førsteholdsdebut med klubben den 22. marts 2014 i en Football Conference-kamp imod Barnet.[1]
Hereford United gik i juni 2014 konkurs, og som resultat forlod Bowen klubben. Han skiftede herefter til Hull City.[1] Han tilbragte de næste to år på reserveholdet, før han i august 2016 fik sin førsteholdsdebut for klubben. Hans store gennembrud kom dog i 2017-18 sæsonen, hvor at han blev etableret som en fast mand på holdet som havde rykket ned til Championship i den forrige sæson.[2]
Bowen scorede i 2017-18 sæsonen 15 sæsonmål, og blev kåret som årets spiller i klubben for sæsonen. Han byggede videre på denne form i 2018-19 sæsonen, hvor han scorede 22 gange og igen blev kåret som årets spiller i klubben.[3]
Bowen skiftede i januar 2020 til West Ham United.[4] I 2021-22 sæsonen blev han den første West Ham spiller til at have 10+ mål og assists i en sæson siden Paolo di Canio i 1999-2000 sæsonen.[5]
Bowen var i 2022-23 del af, at West Ham nåede til Conference League-finalen, og han scorede her det vindene mål i kampens sidste minut, da West Ham slog Fiorentina, og hermed vandt deres første trofæ i 43 år.[6]
Bowen blev i august 2024 udpeget som klubbens nye anfører efter at Kurt Zouma havde forladt klubben.[7]
Bowen debuterede for Englands landshold den 4. juni 2022.[8]