Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (oktober 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Johan Galtung | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. oktober 1930 Oslo, Norge |
Død | 17. februar 2024 (93 år) Bærum Kommune, Norge |
Nationalitet | Norsk |
Far | August Galtung |
Mor | Helga Holmboe |
Ægtefælle | Ingrid Eide (1956-1968) |
Barn | Andreas Galtung |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo |
Tilknyttet | Stiftelsen vitenskap og fornuft |
Medlem af | Det Norske Videnskaps-Akademi |
Beskæftigelse | Politolog, universitetsunderviser, matematiker, sociolog, forfatter |
Fagområde | Freds- og konfliktstudier, international politik, konflikt, sociologi, politologi med flere |
Arbejdsgiver | Kwansei Gakuin Universitet, Chūō-universitetet, International Christian University, Ritsumeikan Universitet, Sōka Universitet, Rijksuniversiteit Groningen |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Humanistprisen (1988), Norsk sosiologforenings hederspris (2001), Jamnalal Bajaj Award (1993), Den alternative Nobelpris (1987), Erik Byes mindepris (2011) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johan Galtung (født 24. oktober 1930 i Oslo, død 17. februar 2024[1]) var en norsk sociolog, matematiker og professor med speciale i freds- og konfliktløsning. Han tilhørte den norske adelsslægt Galtung.
Galtung udviklede begrebet strukturel vold samt teorier om imperialisme og om, hvordan nyheder udvælges i massemedierne. Hans arbejde bygger på en analyse af forskellige kulturers værdisystemer og er ofte kritisk mod de vestlige samfund.
Galtung definerer fred som det modsatte af vold, ikke det modsatte af krig, og siger bl.a. "at arbejde for fred er at udvide spektrummet for de ikke-voldelige muligheder". Han har deltaget som konfliktmægler i mere end 40 konflikter over hele verden, såsom Sri Lanka, Afghanistan, og Ecuador.
Konfliktløsning beskriver han som to drenges kamp om en appelsin. Johan Galtung hævder, at der kan opstilles fem løsninger på konflikten:
Som det fremgår, fremhæver Galtung den sidste løsning som den ideelle og tilføjer, at løsningen for at kunne bære skal vokse ud af “drengene” selv, samt at begge parter må give afkald på noget for at få mere til fælles deling. Han brugte denne løsning med succes i Mellemamerika hvor Ecuador Og Peru havde ligget i krig fire gange over 500 kvadratkilometer territorie. Via konfliktmægling nåede parterne frem til at danne et fælles naturreservat og gøre området binationalt.[kilde mangler]