KALSOY | |||
---|---|---|---|
| |||
Kommuner | Klaksvík og Húsar | ||
Indbyggere | 76 (2018) | ||
Areal | 31 km² | ||
Markatal | 81 | ||
Antal fjelde | 13 | ||
Tunneller | 5 |
Kalsoy (dansk Kalsø) er en færøsk ø i regionen Norderøerne. Kalsoys vestkyst er stejl og utilgængelig, så bygderne findes på den lavere og mere beskyttede østkyst: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes. Bygden Blankaskáli i syd blev ødelagt af et fjeldskred i 1812 og har ikke været beboet siden. Øen har status som Útoyggjar (ydreøerne) som er et begreb der bruges til at beskrive Færøernes ydre periferi. Kalsoy betyder "mands-ø", og det svarer til naboøen mod øst Kunoy "kvinde-ø". Húsar blev en selvstændig kommune i 1931. Kommunen omfatter bygderne Húsar og Syðradalur på den sydlige del af Kalsoy. Mikladalur var indtil 2005, sammen med Trøllanes en selvstændig kommune, og er nu en del af Klaksvíkar kommuna.
Bilfærgen "Sam" sejler fra Klaksvík til Syðradalur flere gange daglig. Ankommer man uden bil til Kalsoy er der busrute fra færgehavnen til Húsar, Mikladalur og Trøllanes.
En særlig attraktion er fyrtårnet på Kalsoys nordspids. Herfra har man en enestående udsigt til Kunoy og Viðoys fjelde. Man kan gå tilbage over fjeldet. Husk en lommelygte, hvis man vil benytte tunnellerne.
Bygderne Mikladalur og Húsar er begge første gang nævnt skriftlig i Hundebrevet fra slutningen af 1300-tallet.[1] Senere blev Blankskáli og Trøllanes nævnt i 1584[1], men grundet de særdeles gode forhold for korndyrking i Blankskáli er det formodet, at denne er øens ældste bygd.[2] Syðradalur skal have været beboet i 1600-tallet, men blev senere affolket af uvis årsag.
Det siges, at der blev udkæmpet et slag mellem Sverre Sigurdssons søn, Erling, og Inge Bårdssons mænd i Mikladalur. Baggrunden for dette skal have været Erlings forsøg på at underlægge sig Færøerne, og Inge Bårdsson modsatte sig dette og benyttede samtidig anledningen til at opkræve skat på øerne. I slaget i Mikladalur gik Erling af med sejren, men led senere nederlag ved Skálafjørður.
I 1801 boede der 29 personer i Blankskáli, men bygden blev ramt af et skred i 1809. Til trods for, at det ikke gjorde stor skade, bestemte samtlige bygdens indbyggere sig for at flytte.[2] Derfor blev Syðradalur igen bosat fra 1812, og inden 1816 var Blankskáli helt fraflyttet.[1]
Øens navn kommer fra færøsk kallur ("mand") og oy ("ø"), og modsvarer dermed naboøen Kunoy, "Kvindeø". Navnene kommer fra henholdsvis Kallurin og Konan, som er de to øers nordligste klipper. Dele af Kallurin har imidlertid styrtet ud i havet for længe siden.
De fire bygder på Kalsoy er Trøllanes, Mikladalur, Húsar og Syðradalur. Den femte bygd på Kalsoy, Blankskáli, har været forladt siden 1816[3], og ligger på sydøstkysten.
Vestkysten er brat og utilgængelig, og består delvis af fuglefjelde. Af ville landpattedyr på øen finder man hare, men hverken Mus eller rotter, til trods for at sidstnævnte findes på alle naboøerne.
Trøllanes og Mikladalur dannede Mikladals kommuna indtil 1. januar 2005, da denne blev indlemmet i Klaksvíkar kommuna.
Húsar og Syðradalur dannede Húsa kommuna, som 1. januar 2017 blev en del af Klaksvíkar kommuna.
Kommunestyret i Húsa kommuna har tre medlemmer, og ved kommunevalget i 2008 blev alle valgt som uafhængige uden nogen valglister. Ved samme valg blev det ikke valgt nogen fra Kalsoy til byrådet i Klaksvíkar kommuna. Etter reformen hvor de gamle valgkredse, deriblandt Norðoyar, bortfaldt fra og med Lagtingsvalget 2008, blev også øens indflydelse på landsplan svækket. Magni Garðalíð blev valgt til kommunalbestyrelsen i Húsa kommuna første gang i 2004, da Bjørn Kalsø ikke stillede op til genvalg. Garðalíð var borgermester fra 1. januar 2005 til 2009 og igen fra 2012. I Mikladalur stemte man på politikere fra Klaksvík.
Tunnelsystemet fra 1985 gør fremkommeligheden på øen væsentlig enklere, men efter som der ikke er direkte vejforbindelse til nogen af naboøerne, og man således fortsat er afhængig af færge, defineres Kalsoy fortsat som en af Útoyggjar. Grundet øens aflange form og alle ni tunnelåbninger kaldes øen i folkemunde "blokfløjten".[4]
Øen er 18 km lang, og kun 1-3 km bred. I dag hedder øen blandt færingerne populært Blokfloytan blokfløjten på grund af dens 5 tunneller med deres huller hen ad den 12 km lange vej. Dertil kommer øens aflange form. Tunnellernes data er følgende:
Færgeforbindelsen mellem Syðradalur og Klaksvík trafikeres af bilfærgen «Sam» 6–9 gange daglig.
Der er busafgange fra Syðradalur og helt ud til Trøllanes, med stop ved hver bygd, 2–4 gange daglig.[4] Bestilling af plads på bussen skal dog gøres på forhånd per telefon.
62°18′N 6°45′V / 62.300°N 6.750°V
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |