Ludwig Binswanger

Ludwig Binswanger
Personlig information
Født13. april 1881 Rediger på Wikidata
Kreuzlingen, Schweiz Rediger på Wikidata
Død5. februar 1966 (84 år) Rediger på Wikidata
Kreuzlingen, Schweiz Rediger på Wikidata
FamilieOtto Binswanger (onkel) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHumboldt-Universität zu Berlin,
Universität Zürich Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, psykiater, eksistentialistisk terapeut Rediger på Wikidata
FagområdePsykiatri Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKreuzlingen Rediger på Wikidata
Påvirket afMartin Heidegger Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGoldene Kraepelin-Medaille (1956) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ludwig Binswanger (født 13. april 1881 i Kreuzlingen, død 5. februar 1966 sammesteds) var en schweizisk psykiater og pioner indenfor eksistentiel psykiatri. Han anses desuden for at være en af de mest fremtrædende af de fænomenologiske psykologer og en af de mest indflydelsesrige i udarbejdelsen af den eksistentiel psykologis og den eksistentiel terapis metoder og begreber[1][2].[3][4][5]

Liv og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1907 modtog Binswanger sin medicinske embedseksamen fra universitetet i Zürich. Som ung mand arbejdede og studerede han med nogle af de største psykiatere fra den periode, som Carl Gustav Jung, Eugen Bleuler og Sigmund Freud. Han besøgte Freud (som havde citeret hans onkel Ottos arbejde om neurastheni[6] i 1907) sammen med Jung der især bemærkede sin værts "afsky for al formalitet og etikette, hans personlige charme, hans enkelhed, afslappede åbenhed og godhed".[7] De to mænd blev venner for livet, Freud fandt Binswangers sygdom i 1912 "særligt smertefuldt" og Binswanger tilbyder i 1938 Freud at komme til i Schweiz.[8]

Binswanger blev medlem af den tidlige Freudgruppe som Jung havde i Schweiz,[9] men alligevel kæmpede han hele sit liv med at placere psykoanalysen i sin tænkning. Hans artikel fra 1921 om "Psykoanalyse og klinisk psykiatri" er kun en artikel om den kamp.[10]

Binswanger blev yderligere påvirket af eksistentiel filosofi, især efter første verdenskrig.[11] Dette skete gennem læsning af værker af Martin Heidegger, Edmund Husserl og Martin Buber. Efterhånden udvikler han sin egen karakteristiske udgave af eksistentiel-fænomenologiske psykologi.

Fra 1911 til 1956 var Binswanger var medicinsk direktør for sanatoriet i Kreuzlingen.

Psykologi, psykiatri og psykoterapi

[redigér | rediger kildetekst]

Binswanger regnes sammen med Viktor Frankl for at være grundlægger af eksistentiel psykologi og eksistentiel psykiatri.[3] Binswanger begyndte allerede i 1930’erne at bruge ideer fra Søren Kierkegaard og Martin Heidegger i sit arbejde[12].[13]

Binswanger anses desuden for at være en af de to ophavsmænd til eksistentiel terapi, den anden er også Viktor Frankl.[14] Binswanger regnes således for at være en af de to første læger, der kombinerer psykoterapi med eksistentielle og fænomenologiske ideer, et begreb han forklarer i sin bog fra 1942 Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Den menneskelige tilværens grundformer og erkendelse). Her behandler han eksistentiel analyse som en empirisk videnskab der involverer en antropologisk tilgang til det enkelte menneske. Binswanger opfattede Husserls begreb livsverden som en nøgle til at forstå sine patienters subjektive erfaringer. For Binswanger involverer psykisk sygdom genskabelse af en verden - herunder ændringer i den levede erfaring af tid, rum, krop, fornuft og sociale relationer.[15]

Eksistensformer

[redigér | rediger kildetekst]

Binswanger hævdede at der er former for eksistensen. Binswanger mente at for at man fuldt ud kan forstå en person skal man skal tage hensyn til de særlige forhold i alle tre former for eksistens.

Tilstandene er:

  • Umwelt ("omverden")
  • Mitwelt ("medverden" )
  • Eigenwelt ("egenverden")

Umwelt kan gælde for både dyr og mennesker. Det er forholdet mellem organismen og dens omgivelser. Men ifølge Binswanger kan dyr ikke besidder den verden som mennesker har.

Mitwelt refererer til den tilstand af eksistens der er involveret i relationer imellem arter. Rent konkret gælder denne tilstand hovedsagelig for mennesker som interaktion imellem mennesker. Der henvises også til en "delt verden " som vi har sammen med andre mennesker, dvs. at vi ser vores liv i ud fra vores relationer med andre mennesker.

Eigenwelt henviser til en persons egen subjektive oplevelse. Eigenwelt er det forhold som man har med sig selv.

Psykiske lidelser og psykoterapi

[redigér | rediger kildetekst]

I modsætning til mere traditionelle psykiatriske tilgange, forsøgte Binswanger at forstå psykiske lidelser ud fra en forståelse af individets unikke livssituation og eksistentielle konflikter[16]. Han mente, at forståelse af patientens livsverden var afgørende for effektiv behandlinge.

Binswanger havde særlig fokus på sorg og tab og hvordan disse eksistentielle erfaringer kunne påvirke individets psykiske velbefindende. Han udviklede begrebet "dødsangst" (Todesangst) for at beskrive den angst, der opstår som følge af erkendelsen af ens egen dødelighed[17][18]

Han anvendte en fænomenologisk metode, der betød, at terapeuten skulle være åben og opmærksom på klientens subjektive oplevelser uden at påtvinge egne tolkninger[19][20][16]. Dette krævede en respekt for individets unikke livssituation. Binswanger understregede individets frihed til at vælge og det tilhørende ansvar[21]. Han troede på, at psykoterapi skulle hjælpe individet med at opnå større selvindsigt og bevidsthed om egne valg og handlinger.

Indflydelse

[redigér | rediger kildetekst]

Binswangers bidrag til psykiatri og psykoanalyse har haft en indflydelse på udviklingen af eksistentiel psykoterapi og har inspireret senere psykiatere og terapeuter til at integrere eksistentielle og fænomenologiske perspektiver i deres praksis. Binswanger har bl.a. påvirket Hermann Schmitz og Alice Holzhey-Kunz.[22] Da Binswanger overtog Bubers ide om vigtigheden af begrebet dialog kan Binswanger også ses som en forløber for intersubjektive tilgange til terapi[23].

Binswangers Drøm og eksistens blev oversat fra tysk til fransk, og Michel Foucault tilføjede en vigtig introduktion til oversættelsen. Ludwig Binswanger havde en betydningsfuld indflydelse på Michel Foucaults tidlige forfatterskab.[24] Eugene Minkowski havde tidligere indført Binswangers idéer i Frankrig og hermed påvirker hand blandt andet Lacans tidlige arbejde.[25]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1907: Über das Verhalten des psychogalvanischen Phänomens beim Assoziationsexperiment. Diagnostische Assoziationsstudien. (On the behavior of the psycho-galvanic phenomenon in association experiments. Diagnostic association studies).
  • 1910: Über Entstehung und Verhütung geistiger Störungen. (Origin and prevention of mental disorders).
  • 1922: Einführung in die Probleme der allgemeinen Psychologie (Introduction to the problems of general psychology), Berlin.
  • 1928: Wandlungen in der Auffassung und Deutung des Traumes (Transformations in the view and interpretation of the dream), Berlin.
  • 1930: Traum und Existenz (Dream and existence).
  • 1932: Zur Geschichte der Heilanstalt Bellevue. Kreuzlingen 1857–1932 (The history of the Bellevue sanatorium. Kreuzlingen, from 1857 to 1932.
  • 1933: Über Ideenflucht (On "idea escape"), Zurich.
  • 1936: Freuds Auffassung des Menschen im Lichte der Anthropologie. Erweiterter Festvortrag gehalten zur Feier des 80. Geburtstags von Sigmund Freud im Akad. Verein für medizin. Psychologie. (Freud's conception of man in the light of anthropology. Extended lecture held to celebrate the 80th Birthday of Sigmund Freud in the Academic Association for Medicine).
  • 1942: Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Basic forms and realization of human existence), Zurich (3rd édition, Munich/Basel, 1962).
  • 1946: Über Sprache und Denken (On language and thinking), Basle.
  • 1947: Ausgewählte Aufsätze und Vorträge, Bd. 1: Zur phänomenologischen Anthropologie (Selected essays and lectures, Volume 1: To phenomenological anthropology), Bern.
  • 1949: Henrik Ibsen und das Problem der Selbstrealisation in der Kunst (Henrik Ibsen and the problem of self realization in art), Heidelberg.
  • 1949: Die Bedeutung der Daseinsanalytik Martin Heideggers für das Selbstverständnis der Psychiatrie (The importance of Martin Heidegger's analysis of Dasein for the self-understanding of psychiatry).
  • 1954: Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz).
  • 1955: Ausgewählte Vorträge und Aufsätze, Bd. II: Zur Problematik der psychiatrischen Forschung und zum Problem der Psychiatrie (Selected lectures and essays, Volume II: On the problem of psychiatric research and the problem of psychiatry) Bern.
  • 1956: Erinnerungen an Sigmund Freud (Memories of Sigmund Freud), Berne.
  • 1956: Drei Formen missglückten Daseins: Verstiegenheit, Verschrobenheit, Manieriertheit (Three forms of failed existence), Tübingen.
  • 1957: Schizophrenie (Schizophrenia), Pfullingen.
  • 1957: Der Mensch in der Psychiatrie (Man in psychiatry), Pfullingen.
  • 1960: Melancholie und Manie: Phänomenologische Studien (Melancholy and mania: Phenomenological studies), Pfullingen.
  • 1961: Geleitwort zu Hans Häfners "Psychopathien". Monographien aus dem Gesamtgebiet der Neurologie und Psychiatrie. (Foreword to Hans Häfner's "Psychopathic". Monographs from the entire field of neurology and psychiatry), Berlin.
  • 1962: Der Musische Mensch. Vorwort zu "Musische Erziehung" (Man in arts. Preface to "Education in arts"), Amriswil.
  • 1965: Wahn. Beiträge zu seiner phänomenologischen und daseinsanalytischen Erforschung (Delusion. Contributions to phenomenological and analytical investigations), Pfullingen.
  • 1992: Traum und Existenz (Dream and existence), Indledning af Michel Foucault. Verlag Gachnang & Springer, Bern / Berlin. ISBN 978-3-906127-31-6
  • 2007: Aby Warburg: La guarigione infinita. Storia clinica di Aby Warburg. A cura di Davide Stimilli. Vicenza 2005 (auf Deutsch: Die unendliche Heilung. Aby Warburgs Krankengeschichte, diaphanes, Zürich/Berlin).

Udgaver på tysk af udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur 0m Ludwig Binswanger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Basso, E. (2012). From the Problem of the Nature of Psychosis to the Phenomenological Reform of Psychiatry. Historical and Epistemological Remarks on Ludwig Binswanger’s Psychiatric Project. Medicine Studies, 3(4), 215-232.
  • Frie, R. (1999). Interpreting a misinterpretation: Ludwig Binswanger and Martin Heidegger. Journal of the British society for Phenomenology, 30(3), 244-257.
  • Frie, R. (2000). The existential and the interpersonal: Ludwig Binswanger and Harry Stack Sullivan. Journal of Humanistic Psychology, 40(3), 108-129.
  • Frie, R. (2004). Formulating Unconscious Experience: From Freud to Binswanger and Sullivan. Psychoanalysis at the limit: Epistemology, Mind, and the Question of Science, 31-48.
  • Frie, R. (2010). A hermeneutics of exploration: The interpretive turn from binswanger to gadamer. Journal of Theoretical and Philosophical Psychology, 30(2), 79.
  • Ghaemi, S. N. (2001). Rediscovering existential psychotherapy: The contribution of Ludwig Binswanger. American journal of psychotherapy, 55(1), 51-64.
  • Lanzoni, S. M. (2001). Bridging phenomenology and the clinic: Ludwig Binswanger's ‘science of subjectivity’. Harvard University.
  • Lanzoni, S. (2003). An epistemology of the clinic: Ludwig Binswanger’s phenomenology of the other. Critical Inquiry, 30(1), 160-186.
  • Lanzoni, S. (2004). Existential encounter in the asylum: Ludwig Binswanger’s 1935 case of hysteria. History of Psychiatry, 15(3), 285-304.
  • Olesen, J. (2006). Boss’ and Binswanger's health anthropologies and existential philosophies. Philosophical Practice, 2(2), 99-109.
  • Pahuus, M. (2015). Mennesket som en syntese af endelighed og uendelighed: Kierkegaard, Binswanger og Ibsen. In Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog: En antologi (pp. 275-294). Aalborg Universitetsforlag.
  • Rovaletti, M. L. (1999). L. Binswanger or the critic of psychiatric reason. Comprêndre (Italia), (9), 149-170
  • Sørensen, A. D. (2009): Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. I: Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, A. D. (2013). Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri. Slagmark, (68), 79–102.
  • Sørensen, A. D. & Keller, K. D. (2015). Psykoterapien og den eksistentielle erfaring: eksistentielfænomenologiske perspektiver på psykoterapi. I: Sørensen & Keller (Eds.), Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi (pp. 7-21). Aalborg Universitetsforlag.
  • Van Deurzen, E. (1977): Everyday Mysteries: Existential Dimensions in Psychotherapy. London: Sage

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Van Deurzen 1977
  2. ^ Ghaemi 2001
  3. ^ a b Sørensen 2009
  4. ^ Sørensen & Keller 2015
  5. ^ Cooper, Mick (2003). Existential Therapies. Sage Publications.
  6. ^ Sigmund Freud, Civilization, Society and Religion (PFL 12) p. 36
  7. ^ Quoted in Peter Gay, Freud: A Life for Our Time (1988) p. 203
  8. ^ Gay, s. 229 and s. 789
  9. ^ Ernest Jones, The Life and Work of Sigmund Freud (1961) p. 331
  10. ^ Herbert Spiegelberg, Phenomenology in Psychology and Psychiatry (1972) p. 197
  11. ^ Spiegelberg, p. 198-202
  12. ^ Frie 1991
  13. ^ Sørensen 2013
  14. ^ “Psykologi og eksistens”, Viktor Frankl, 1967
  15. ^ May, p. 295
  16. ^ a b Binswanger 1942
  17. ^ Dufresne, T. (2000). Tales from the Freudian crypt: The death drive in text and context. Stanford University Press.
  18. ^ Loy, D. R. (2018). Lack & transcendence: The problem of death and life in psychotherapy, existentialism, and Buddhism. Simon and Schuster.
  19. ^ Basso 2012
  20. ^ Lanzoni 2003
  21. ^ Frie 2010
  22. ^ Se fx artiklen af Alice Holzhey-Kunz : “Hvad definerer den Daseins-analytiske proces”. in Keller og Sørensen: “Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi”. Aalborg Universitetsforlag 2015
  23. ^ Frie 2000
  24. ^ “Eksistensens nøgne hjerte og tragiske splittelse - Michel Foucaults idéhistoriske vending som kritisk radikalisering af den eksistentielle tradition”. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2013, nr. 66, s. 183–200.
  25. ^ Elisabeth Roudinesco, Jacques Lacan (2005) p. 45