Marcus Lauesen | |
---|---|
Født | 22. november 1907 ![]() Løjt Kirkeby, Danmark ![]() |
Død | 14. oktober 1975 (67 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Gravsted | Løjt Kirkeby ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forfatter, digter ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | De Gyldne Laurbær (1961), Drachmannlegatet (1940) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Marcus Lauesen (født 22. november 1907 i Løjt Kirkeby, død 14. oktober 1975 i København)[1] var en dansk forfatter.
Lauesen voksede op i det dengang preussiske Nordslesvig og tog studentereksamen i det nu danske Åbenrå i 1926. Herefter fulgte teologiske og humanistiske studier i København.[2]
Lauesens forfatterdebut skete i 1928 med Guds Gøglere (digtsamling). Han slog igennem i 1931 med Og nu venter vi paa Skib (roman).[1] Som forfatter modtog Lauesen en række udmærkelser, bl.a. Holger Drachmann-legatet (1940) og De Gyldne Laurbær (1961),[3] og fra 1932 var han på finansloven.[4]
En salme af Lauesen, "Fredløs er freden, hvor menneskets veje", er optaget som nr. 130 i Den Danske Salmebog (2003).[5]
Spire |