Mattel

Mattel
Virksomhedsinformation
SelskabsformDelaware Corporation Rediger på Wikidata
BrancheLegetøjsindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt1945 Rediger på Wikidata
GrundlæggereElliot Handler
Harold Matson Rediger på Wikidata
HovedsædeEl Segundo, Californien, USA Rediger på Wikidata
ProdukterBrætspil, dukke, computerprogram Rediger på Wikidata
Organisation
EjereJanus Capital Group
T. Rowe Price
The Vanguard Group Rediger på Wikidata
DatterselskaberFisher-Price
Mega Brands
American Girl Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Mattel, Inc. (NASDAQMAT ) er en amerikansk legetøjsproducent. Mattel er etableret i 1945 og har hovedsæde i El Segundo i Californien. Koncernens produkter og mærker inkluderer Fisher-Price, Barbiedukker, Monster Highdukker, Hot Wheels- og Matchboxlegetøj, Masters of the Universe, American Girldukker, brætspil, WWE Toys og de tidlige 1980'eres spillekonsoler. I 2013 var omsætningen 6,34 mia. US $[1], hvilket gjorde koncernen til verdens største legetøjsproducent. I december 2011 havde Mattel 28.000 ansatte.[1]

Virksomhedens navn er en sammentrækning af Harold "Matt" Matson og Elliot Handler, som grundlagde virksomheden i 1945.

Virksomheden er grundlagt i 1945 af Harold "Matt" Matson og Elliot Handler. Handlers hustru, Ruth Handler, blev senere formand for Mattel, det krediterede hun for med etableringen af Barbie-produktlinien i 1959. Efter lanceringen af Barbie-dukkerne, lancerede Mattel en række talende dukker og legetøjsfigurer. Virksomheden havde i 1960'erne stor succes med den talende Chatty Cathy-dukke og See 'N Say-legetøj i 1965, med lanceringen af Hot Wheels-produktlinjen var Mattel i 1968 blevet den største legetøjsproducent i USA.

I 1971 opkøbte Mattel Ringling Bros. Barnum & Bailey Circus for i alt 40 millioner dollars. I 1982 købte Feld-familien cirkusset tilbage.

I 1986 opkøbte Mattel det Hongkong-baserede Arco Toys, som lavede actionfigurer.[2]

I slutningen af 1980'erne blev Mattel valgt af Nintendo som PAL-producent og til markedsføring af Nintendo Entertainment System. Beslutningen blev truffet efter at Nintendo havde haft et fejlslagent forsøg sammen med Atari. Mattel havde tidligere fremstillet Intellivision i 1979 og havde nogen erfaring med konsolspil.

Efter at systemet var blevet en stor succes i Amerika, begyndte Nintendo-systemet at blive udkonkurreret af Sega Master System.[3]

I december 2000 sagsøgte Mattel bandet Aqua, og proklamerede at sangen "Barbie Girl" krænkede varemærket Barbie og gjorde Barbie til et sexobjekt. Søgsmålet blev afvist i 2002.[4]

I 2002 lukkede Mattel sin sidste fabrik i USA, som oprindeligt var en del af Fisher-Price-divisionen, produktionen blev outsourcet til Kina.

I 2007 blev blotlagt en skandale om blyholdigt legetøj.[5] 14. august 2007 tilbagekaldte Mattel over 18 millioner produkter, da overfladerne overskred de amerikanske grænseværdier for bly.[6] Senere i august 2007 blev tilbagekaldt en række produkter med stærke magneter, som kunne være farlige for børn.[7]

  1. ^ a b "Mattel 2011 Annual Report, Form 10-K, Filing Date Feb 23, 2012" (PDF). secdatabase.com. Hentet 8. juli 2012.
  2. ^ "Mattel History timeline" (PDF). Mattel. 2001. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. juni 2014. Hentet 28. februar 2014.
  3. ^ "Guru Larry's Retrospective on the regional variations and releases of the European Nintendo Entertainment System". Blisteredthumbs.net. Arkiveret fra originalen 27. september 2012. Hentet 2012-10-02.
  4. ^ "Barbie loses battle over bimbo image". BBC News. 25. juli 2002. Hentet 8. august 2007.
  5. ^ "CTV article on recall". Ctv.ca. Arkiveret fra originalen 2. juli 2011. Hentet 9. juni 2011.
  6. ^ Story, Louise. "Lead Paint Prompts Mattel to Recall 967,000 Toys". Hentet 8. november 2013.
  7. ^ "Mattel to announce toy recall". Service.mattel.com. Hentet 9. juni 2011.

14. Kettelkamp, Sean; Chatty Cathy and Her Talking Friends, Schiffer Publishing (1998)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]