Mazda Demio | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Mazda |
Model | Demio |
Produktionsår | 1996−2003 |
Karrosseri og platform | |
Type | Minibil |
Karrosseriformer | 5-dørs hatchback |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,3−1,5 liter (46−55 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2390 mm |
Længde | 3808−3815 mm |
Bredde | 1670 mm |
Højde | 1535 mm |
Kronologi | |
Forgænger | Ingen |
Efterfølger | Mazda2 |
Mazda Demio var en minibil fra den japanske bilfabrikant Mazda. Bilen kom på markedet i Japan i 1996 og to år senere i Europa. Demio var forgængeren for Mazda2 og lå størrelsesmæssigt mellem Mazda 121 og Mazda 323. Frem til slutningen af 1999 blev der bygget ca. 380.000 eksemplarer af bilen. I 2003 blev Demio afløst af Mazda2. Dog sælges Mazda2 i nogle lande i dag som Mazda Demio. På det japanske hjemmemarked solgtes Demio også med Fords varemærke under navnet Ford Festiva Mini Wagon.
I løbet af sin levetid gennemgik Mazda Demio et lille facelift. Den opdaterede version kom på markedet i starten af 2000 med modificerede forlygter og skørter, en opdateret kabine samt nye både ind- og udvendige farver. Yderligere kendetegn var en anden motorhjelm, nye støddæmpere, forbedret støjdæmpning, et nyt elektronisk styret automatgear til 1,5-litersmodellen samt en ligeledes elektronisk servostyring.
Bilens kabine var yderst fleksibel. Dermed kunne bagsædet forskydes 12 cm (bagagerumsvolume alt efter stilling 330−365 liter), og ved at klappe det forreste passagersæde frem opstod der en 2,03 m lang lastflade. Bagagerummet kunne så rumme 1298 liter, og lasteevnen var 440 kg.
Med faceliftet i 2000 blev den stærkeste 1,3-litersmotor afløst af den følgende, opborede version. For første gang kunne denne motor også fås i kombination med automatgear: