Moblin, kort for mobile Linux, er et open source-projekt fokuseret på at udvikle programmer til Mobile Internet Devices (MIDs) og andre nye kategorier af apparater såsom netbooks og nettops.[1] Intel lancerede Moblin.org[2]-siden juli 2007 og opdaterede den betydeligt i april 2008 med lanceringen af processorfamilien Intel Atom ved Intel Developer Forum i Shanghai. En SDK er også tilgængelig på siden. Moblin 2 OS var specifikt designet til at køre på en Intel Atom processor i en netbook.[3] I april 2009 overdrog Intel Moblin til Linux Foundation.[4][5] Kort tid efter Foxconn netbook[6] og en InvenTech smartphone[7] blev annonceret på Computex 2009. Acer annoncerede så udskiftningen af Linpus Linux med Moblin på deres Acer Aspire netbooks.[8][9]
På Linux Collaboration Summit i april 2009 demonstrerede Intel, at alfa-udgivelsen af Moblin 2 kan starte op på få sekunder.[10] Nogle få uger senere annoncerede Novell deres egen omdannede udgave af Moblin distributionen.[11]
Ifølge Intel vil Moblin også blive porteret til stationære computere.[12]