Never Say Never Again | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Never Say Never Again |
Genre | Agentfilm |
Instrueret af | Irvin Kershner |
Manuskript af | Lorenzo Semple Jr. |
Baseret på | Thunderball |
Medvirkende | Sean Connery Klaus Maria Brandauer Kim Basinger |
Fotografering | Douglas Slocombe |
Klip | Ian Crafford |
Musik af | Michel Legrand |
Produceret af | Jack Schwartzman |
Distributør | Warner Bros. |
Udgivelsesdato | 1983 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 134 minutter |
Oprindelsesland | Storbritannien USA Vesttyskland |
Sprog | Engelsk |
Budget | 36.000.000 $ |
Nomineringer og priser | |
Golden Screen | |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Never Say Never Again er en engelsk-amerikansk-vesttysk James Bond-film fra 1983. Det er den anden filmatisering af Ian Flemings roman Thunderball, begge med Sean Connery i hovedrollen som Agent 007.
Never Say Never Again er ikke en del af Bond-serien fra EON Productions og omtales derfor undertiden som "uofficiel". Det er dog misvisende, idet producenterne helt legalt havde erhvervet rettighederne til filmen fra manuskriptforfatteren Kevin McClory. Historien blev til, da Kevin McClory år forinden samarbejdede med Ian Fleming om et filmprojekt. Filmen blev ikke til noget på det tidspunkt, men Ian Fleming beholdt de litterære rettigheder og brugte filmoplægget som grundlag for sin roman Thunderball, mens Kevin McClory beholdt filmrettighederne, resulterende i filmene Thunderball og Never Say Never Again.
Disse delte rettigheder medførte en række stridigheder inklusive en retssag, der fastslog Kevin McClorys rettigheder men også bestemte, at han ikke måtte udnytte dem før 1976. I 1976 var han så parat til at lave Bond-film og lavede sammen med Len Deighton og Sean Connery et manuskript med titlen Warhead. Det fik EON Productions op af stolen, og de fastslog, at Kevin McClorys rettigheder udelukkende gjaldt Thunderball og ikke, som han selv mente, James Bond i almindelighed. Det stoppede projektet for en stund og først i 1981, da Jack Schwartzman blev involveret, kom jura, finansiering og et nyt manuskript på plads. Optagelserne kom i gang men blev noget besværlige. Ydermere blev premieren af ukendte årsager udskudt et halvt år. Men premiere fik filmen altså, og trods blandet kritik tjente den pænt, om end den til dels måtte konkurrere med samme års Bond-film Octopussy fra EON Productions.
I forhold til Bond-filmene fra EON Productions har Never Say Never Again en række særpræg: M er ny, Q er anderledes og kaldes tillige Algernon, Felix Leiter er sort, Emilio Largo har skiftet navn til Maximillian Largo og Fiona Volpe er blevet til Fatima Blush. Dertil kommer fraværet af Gunbarrel-logo'et, James Bond-temaet og 007-temaet, der alle tre tilhører EON Productions og derfor ikke kunne bruges.
Filmens titel stammede i øvrigt fra Sean Connerys kone. Efter Diamonds Are Forever havde han på spørgsmålet om han ville spille Bond igen svaret "Never Again." Men 12 år senere kom han altså på andre tanker.
En ny M er tiltrådt. Han har ikke meget til overs for den aldrende Bond som han sender til et kursted. Her er en mystisk sygeplejerske og patient på spil. De viser sig at være dele i terrororganisationen SPECTREs operation med at stjæle to AGM-86 krydsermissiler med kernevåben. Bond må på banen igen og følger sporene til SPECTRE-manden Maximillian Largo i Bahamas.