Niels Christian Ditleff | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 29. oktober 1881 ![]() Larvik, Norge ![]() |
Død | 18. juni 1956 (74 år) ![]() Oslo, Norge ![]() |
Dødsårsag | Trafikulykke ![]() |
Gravsted | Vår Frelsers gravlund ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Sjøkrigsskolen ![]() |
Beskæftigelse | Diplomat ![]() |
Arbejdsgiver | Norske Udenrigsministerium ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Norges Røde Kors' hæderstegn, Oranien-Nassau-ordenen, Haakon VIIs Frihedskors, Kong Christian den X.s frihedsmedalje, Dannebrogordenen med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Niels Christian Ditleff (født 29. oktober 1881, død 18. juni 1956) var en norsk diplomat og forfatter. Inden anden verdenskrig var han norsk ambassadør i Warszawa, og som sådan var han aktiv under det tyske angreb på Polen i 1939, hvor han fik de to parter til at forhandle og i den sammenhæng udvirkede evakuering af 1.200 personer fra neutrale lande.
Da Norge blev invaderet i april 1940, flygtede Ditleff til Sverige, hvorfra han arbejdede med at organisere hjælp til sit fædreland. Sammen med den dansk kontreadmiral Carl Hammerich var han central i hjælpeaktionen med de hvide busser, der reddede en lang række skandinaviske fanger ud fra de tyske koncentrationslejre og fængsler i foråret 1945.