Orrefors

Orrefors
Orrefors jernbanestation (fredet)
Orrefors jernbanestation (fredet)
Overblik
Land Sverige
LandskapSmåland
LänKalmar
KommuneNybro
Demografi
Indbyggere 759 (2020) Rediger på Wikidata
 - Areal1,33 km²
 - Befolknings­tæthed571 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1
Oversigtskort
Kalmar läns beliggenhed Sverige
Kalmar läns beliggenhed Sverige
Orrefors ligger i Kalmar län
Orrefors
Orrefors
Orrefors' beliggenhed i Kalmar län 56°50′24″N 15°44′40″Ø / 56.84000°N 15.74444°Ø / 56.84000; 15.74444

Orrefors er en bebyggelse i Hälleberga sogn, Nybro kommun, Kalmar län, Småland i Sverige med 759(2020) indbyggere.

Orrefors voksede frem omkring jernværket Orrefors Hammarsmedja, og er først og fremmest kendt for glasbruket med samme navn.

Orrefors Hammarsmedja

[redigér | rediger kildetekst]

I 1726 fik Lars Johan Silfversparre tilladelse til at anlægge et jernværk på Orranäs sætteris område. Jernværket fik navnet Orrefors og omfattede højovn, hammersmedje og klejnsmedje. I den sene del af 1700-tallet udvidedes værket med en sømsmedje. Orrefors var i midten af 1800-tallet Kalmar läns største stangjernsværk. Selvom myremalm fandtes omkring Orrefors var det ikke tilstrækkeligt og bjergmalm importeredes fra Bergslagen.[1]

Orrefors var et moderne jernværk med det nyeste udstyr til jernfremstilling, men i løbet af 1880'erne ophørte stangjernproduktionen ved Orrefors, klejnsmedjen fortsatte i nogle år. Indtil 1896 var der fuld drift i hammersmedjen. Jernfremstillingen blev endeligt opgivet i 1914.[1] I 1898 indrettede Orrefors bruk AB fremstillingen mod glas.

Orrefors glasbruk

[redigér | rediger kildetekst]
Orrefors glasbruk cirka 1900.

Orrefors glasbruk var et glasværk, der blev grundlagt i 1898, og var længe et af Sveriges mest navnkundige glasbruk. Fremgangen for bruket sikredes med ansættelse af formgivere i 1920'erne. Bruket vakte opsigt ved Göteborgsutställningen 1923 og Verdensudstillingen i Paris i 1925. I midten af 1900-tallet fik svenskt glas og Orrefors internationalt omdømme som noget af det fineste i verden.

I 1990 overtog Orrefors glasbruket Kosta Boda, hvorefter Orrefors Kosta Boda AB indgik i Royal Scandinavia i 1997, senere, i 2005 blev Orrefors Kosta Boda overtaget af den svenske koncern New Wave Group.

Glasbrukets produktion i Orrefors ophørte i 2013, men fortsatte på Kosta Boda i Kosta. Nybro kommun har købt Orrefors glasbruks udstillings- og konferencelokaler samt Orrefors hovedsæde, "Gästvillan". "Glasrikets Skatter" har købt alt museumsglas og hele Orrefors arkiv, som udstilles i Orrefors Museum på bruksområdet. Orefors-varemærket anvendes i dag for produkter fremstillet på glasbruket i Kosta. Brukets bygninger er restarerede og anvendes i dag til andre formål.

Fæstampen er en tidligere glasarbejderbolig i Orrefors. Den bygedes 1898, i forbindelse med etableringen af Orrefors glasbruk. Oprindeligt fandtes der ti en- och toværelses lejligheder i huset. Fæstampen er et velbevaret eksempel på den oprindelige bebyggelse i bruksmiljøet. Området og huset således fredet.

Husets navn, "Fæstampen", stammer fra at der tidligere lå en benstampe[2] bag huset. I stampen fremstilledes benmel ved at knuse (stampe) ben af kreaturer. Vapnebæcksån, der i dag løber ca. 150 m nord for Fæstampen, løb tidligere præcis bag huset og vandkraften udnyttedes til at drive benstampen. Åens nuværende løb blev gravet i 1920'erne.

Arbejderne, der boede i huset betalede ikke husleje till bruket og de havde gratis brænde. Mestrene på bruket boede i toværelses lejligheder med eget køkken, mens de almindelige arbejdere boede i et værelse, ofte med delt køkken. Arbejderboligerne bugnede da med børn, for eksempel boede træuldshøvlerens familje med ti personer i et rum med køkken.

Silversparregatan, hvor Fæstampen ligger, er opkaldt efter Lars Johan Silfversparre, der grundlagde Orrefors jærnbruk i 1726.

I dag tjener Fæstampen som bolig for kommende glasblæsere og glaskunstnere, elever ved Riksglasskolan.

  1. ^ a b Svenska Industriminnesföreningen: Hammarsmedjan Orrefors Arkiveret 31. august 2017 hos Wayback Machine, hentet 31. august 2017, (svensk)
  2. ^ Den Danske Ordbog: stampemaskine

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]