Partia për Drejtësi, Integrim dhe Unitet
| Partiet for Retfærdighed, Integration og Enhed (PDIU) Partia për Drejtësi, Integrim dhe Unitet | |
|---|---|
 | |
| Partiformand | Shpëtim Idrizi |
| Grundlagt | 17. februar 2011 |
| Partiavis | Përlindja e Shqipërisë |
| Hovedkontor | Tirana |
| Ungdomsorganisation | Klubi i Patriotëve të Rinj |
| Pladser i Folketinget |  |
| Politisk ideologi | Albansk nationalisme[1] Patriotism[1] |
| Politisk placering | Centrum-højre |
| Partibogstav | PDIU |
| Website | www.pdiu.al |
Partia për Drejtësi, Integrim dhe Unitet (Partiet for Retfærdighed, Integration og Enhed (PDIU)) er et nationalistisk politisk parti i Albanien, hvis primære formål er at fremme nationale spørgsmål. Partiets målsætning er at kæmpe for etniske mindretal. Partiet fokuserer på at fremme løsningen af de nationale konflikter med mindretal, herunder albanere i Kosovo, Makedonien, Montenegro, Presevodalen og især Cham-Albanerne. Cham-Albanere er en albansk-talende etnisk gruppe oprindeligt fra den græske del af Epeiros. De blev i 1944-45 udvist af Grækenland til Albanien. [2]
Partiets baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Partiet blev oprindelig stiftet i 2005 under navnet Partia për Drejtësi dhe Integrim (Partiet for Retfærdighed og Integration (PDI)) og støttede på den ene side, integration af fordrevne i det albanske samfund som helhed og videreførelse af folkekulturen i nutidens Albanien. På den anden side, krævede det at Cham-Albanerne blev kompenseret eller at de igen fik ejerskab af de ejendomme, som Grækenland havde konfiskeret ved udvisningen af Cham-Albanerne i 1944-45. Partiet ville gerne påvirke Albaniens udenrigspolitik. Tahir Muhedini var formand for partiet PDI indtil fusionen med Partia për Drejtësi dhe Unitet (Partiet for Retfærdighed og Enhed (PDU).
Ved parlamentsvalget maj 2009 indgik partiet i valg alliancen ledet af Partia Demokratike e Shqipërisë (Albaniens Demokratiske Parti (PD)), da premierminister Sali Berisha erklærede, at han støttede Cham-Albanernes erstatningskrav mod Grækenland. Ved parlamentsvalget fik partiet PDI et mandat.
Fusionen
[redigér | rediger kildetekst]Den 17 februar 2011 i Tirana blev de to partier Partia për Drejtësi dhe Integrim (Partiet for Retfærdighed og Integration (PDI) og Partia për Drejtësi dhe Unitet (Partiet for Retfærdighed og Enhed (PDU) fusioneret til det nuværende navn.[3] Begge parter var ret ens i deres ideologi og begge gjorde krav på at repræsentere Cham-Albanerne. Shpëtim Idrizi blev partiformand for partiet, mens Tahir Muhedini blev honorær formand.
Partiets rolle ved folketællingen 2011
[redigér | rediger kildetekst]I begyndelsen af oktober 2011 meddelte regeringen at der ville blive gennemført en folketælling, som for første gang siden 1989 skulle fastslå befolkningens tilhørsforhold til etniske mindretal.[4][5] Partiet PDIU foreslog at regeringen ændrede loven om folketællingen, således at der kunne gives bøder på 1.000 USD til borgere, der opgav et andet etnisk tilhørsforhold end det, der stod på deres fødselsattest uanset om fødselsattesten var udstedt under kommunisttiden (før 1989).,[4][6][7][8] hvor etniske minoriteter blev tvunget til at opgive deres minoritets tilhørsforhold.[9][10]
På grund af denne udvikling valgte fem organisationer, der repræsenterede minoritetsgrupper i Albanien, enstemmigt at opfordre til en boykot af folketællingen.[6][7] På den anden side mente partiet PDIU at det var en stor sejr, fordi det forhindrede, at ikke-grækere kunne registrere sig som tilhørende det græske mindretal.[11]
Parlamentsvalget 2013
[redigér | rediger kildetekst]Ved parlamentsvalget 2013 var partiet igen med i en valg alliance ledet af Partia Demokratike e Shqipërisë (Albaniens Demokratiske Parti (PD)) og denne gang fik partiet PDIU fire mandater og blev hermed det fjerdestørste parti i parlamentet.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "The Albanian Electoral Systems since 1990" (PDF). Albanian Elections Observatory Brief (1). 19. april 2013. Hentet 2. juli 2013.
- ^ Mazower, Mark. After The War Was Over: Reconstructing the Family, Nation and State in Greece, 1943-1960. Princeton University Press, 2000, ISBN 0-691-05842-3, side 25-26.
- ^ "Albansk avisartikel". Arkiveret fra originalen 15. september 2012. Hentet 16. november 2014.
- ^ a b "Με αποχή απαντά η μειονότητα στην επιχείρηση αφανισμού της". ethnos.gr. Hentet 27. september 2011.
- ^ Kosta Barjarba. "Migration and Ethnicity in Albania: Synergies and Interdependencies" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 14. november 2012. Hentet 16. november 2014.
- ^ a b "Αντιδρώντας στις μεθοδεύσεις Μπερίσα και Τσάμηδων Αλβανία: Μποϊκοτάρει την απογραφή η ελληνική μειονότητα". protothema.gr. Hentet 17. oktober 2011.
- ^ a b Τζιμα, Σταυρου. "Η ελληνική ομογένεια απέχει από την απογραφή στην Αλβανία". kathimerini. Hentet 17. oktober 2011.
- ^ "Ανησυχίες της ελληνικής μειονότητας της Αλβανίας για την απογραφή πληθυσμού". enet.gr. Hentet 27. september 2011.
- ^ Bos, Roeland (1994). Mission report on the situation of the Greek minority in Albania. Unrepresented Nations and Peoples Organization,. s. 9. Hentet 19. oktober 2013.
Under the Hoxha regime gross violations of human rights were committed against all population groups in Albania. The Greek minority suffered especially from the religious persecution and the denial of their national and cultural identity.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra tegnsætning (link) - ^ Goldman, Minton F. (1990). The Soviet Union and Eastern Europe (3 udgave). Guilford, Conn.: Dushkin Pub. Group. s. 95. ISBN 9780879678609.
Religious persecution and political oppression did not abate under Ramiz Alia. The Alia regime also continued Hoxha's policy of forceful assimilation of non-Albanian-speaking minorities, in particular Greek-speaking Albanians.
- ^ Idrizi: Census is guaranteed, Top-Channel, 10. februar 2011, arkiveret fra originalen 20. oktober 2013, hentet 18. oktober 2013