Rasmus Nordqvist | |
---|---|
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Nuværende | |
Overtaget embede 16. juli 2024 | |
Valgt ved | Europa-Parlamentsvalget 2024 |
Personlige stemmer | 11.525 |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 18. Juni 2015 – 1. november 2022 | |
Valgkreds | Sjællands Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 18. juli 1975 (49 år) Charlottenlund, Danmark |
Nationalitet | Dansker |
Politisk parti | Alternativet (2013 - 2020)[1] Socialistisk Folkeparti (siden 2020) |
Uddannelsessted | Kunstakademiets Designskole |
Beskæftigelse | Politiker |
Links | |
Rasmus Nordqvists hjemmeside | |
Link til Rasmus Nordqvists blog, Link til Rasmus Nordqvists blog | |
Biografi på folketinget.dk | |
Biografi på europarl.eu | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Rasmus Nordqvist (født 18. juli 1975 i København) er en dansk politiker og tidligere medlem af Folketinget. Han blev valgt ind i Folketinget for Alternativet i Sjællands Storkreds ved folketingsvalget i 2015. Han meldte sig ud af Alternativet i marts 2020 og sad som løsgænger i Folketinget, indtil han i maj 2020 meldte sig ind i SF.[1][2]
Rasmus Nordqvist blev født den 18. juli 1975 i København som søn af Helle Nordqvist.[3] Han er uddannet bachelor i design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han studerede fra 1996 til 1999.[3] Han har, ved siden af sit øvrige arbejde, fungeret som ekstern underviser ved blandt andet Designskolen Kolding og Esmod Berlin.[3] Han er tidligere iværksætter og har derudover arbejdet som International Brand Manager hos Bitte Kai Rand.[3]
Rasmus Nordqvist er gift med Nicolai Østenlund.[3]
Han blev valgt ind i Folketinget for Alternativet i Sjællands Storkreds ved folketingsvalget i 2015 med 1328 personlige stemmer.[4]
I Folketinget har Rasmus Nordqvist været politisk ordfører, samt haft ordførerskaberne for udenrigspolitik, EU, klima, fred- og forsvar, kunst og kultur, LGBTQI*, iværksætteri, erhverv, forbruger og Grønland.
Rasmus Nordqvist stillede i 2019 op til Europaparlamentet som spidskandidat for Alternativet.[5] Nordqvist modtog 27.943 personlige stemmer ved valget, men blev ikke valgt ind.[6]
Efter kritik af Josephine Fock meddelte Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique den 9. marts 2020, at de forlod partiet for i stedet at blive løsgængere. Dermed gik Alternativets folketingsgruppe fra fem til kun et enkelt medlem.[7]
Den 12. maj meddelte SF, at Rasmus Nordqvist har meldt sig ind i partiet.[2]
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 blev Nordqvist 2. suppleant til Folketinget for SF i Østjyllands Storkreds.
Nordqvist er medlem af DiEM25's (Democracy in Europe Movement 2025) rådgivende panel.[8]