Ray Kurzweil
| Ray Kurzweil | |
|---|---|
.jpg)
2017 | |
| Personlig information | |
| Født | 12. februar 1948 (76 år)  Queens, New York, USA |
| Bopæl | USA |
| Barn | Amy Kurzweil |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Massachusetts Institute of Technology, Martin Van Buren High School |
| Medlem af | Association for Computing Machinery (fra 1994), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Iværksætter, AI-forsker, science fiction-forfatter, opfinder, forfatter, filosof, datalog, futurolog, videnskabsmand |
| Fagområde | Talesyntese, Optical character recognition, fremtidsforskning, talegenkendelse, programmering |
| Arbejdsgiver | Google (fra 2012) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Migel Medal (2004), Dickson Prize in Science (1995), National Inventors Hall of Fame (2002), Grace Murray Hopper Award (1978), ACM Fellow (1994) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Ray Kurzweils hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Raymond "Ray" Kurzweil (født 12 februar 1948 i Queens, New York[1]) er en amerikansk opfinder og futurolog. I december 2012 blev han udnævnt til udviklingschef hos Google[2], og er medgrundlægger af Singularity University. Hans mest kendte bog er The Singularity Is Near.
Han har gjort opfindelser og har startet virksomheder indenfor områder som synthesizere, talesyntese, maskinlæsning og talegenkendelse. Han har også været aktiv som forfatter og foredragsholder. Hans tema er fremtiden, og den vigtigste tese er at informationsteknologiens udviklingen følger hvad han kalder "The Law of Accelerating Returns", som indebærer, at informationsteknologiens udvikling er eksponentiel og lige er nu i forstadiet til en eksplosionsagtig forandringstakt. Ifølge Kurzweil vil dette føre til en teknologisk singularitet, hvilket vil sige et teoretisk tidspunkt i fremtiden der er kendetegnet ved teknologiske fremskridt uden fortilfælde.
Konsekvenserne af dette er, blandt andet, at computere vil kunne blive intelligente og bevidste, og at mennesker vil blive i stand til at blive udødelige gennem nanoteknologi. Lignende ideer er almindelige inden for transhumanisme, men Kurzweil bruger ikke det begrebet, da han ikke tror at singulariteten vil betyde en overgang til posthumanisme. Han hævder, at en maskine vil blive i stand til at bestå turing-testen i 2029 og at singulariteten opstår i 2045.
Kurzweils fremtidsvisioner er blevet kritiseret, blandt andet af Bill Joy[3] som værende alt for optimistiske.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- 1990 − The Age of Intelligent Machines
- 1993 − The 10% Solution for a Healthy Life
- 1999 − The Age of Spiritual Machines: When Computers Exceed Human Intelligence
- 2004 − Fantastic Voyage: Live Long Enough to Live Forever
- 2005 − The Singularity Is Near: When Humans Transcend Biology
- 2009 − Transcend: Nine Steps to Living Well Forever
- 2012 − How to Create a Mind: The Secret of Human Thought Revealed
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Curriculum Vitae". KurzweilAI. Arkiveret fra originalen 1. juli 2014. Hentet 7. november 2017.
- ^ Mats, Lewan (18. december 2012). "Futurist blir utvecklingschef på Google". NyTeknik. Arkiveret fra originalen 22. december 2015. Hentet 7. november 2017.
- ^ O'Keefe, Brian (2. maj 2007). "The smartest (or the nuttiest) futurist on Earth". CNN. Hentet 7. november 2017.
External links
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Optrådte på C-SPAN
- Raymond Kurzweil på Internet Movie Database (engelsk)
- "Ray Kurzweil". Interview. Oral History. NAMM. 20. januar 2007.