Slaget ved Mühlberg | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den schmalkaldiske krig | |||||||
Slaget ved Mühlberg, xylografisk værk, Luis de Ávila y Zúñiga, omkring 1550 |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Schmalkaldiske forbund | Tysk-romerske rige Spanien Ungarn[1] |
||||||
Ledere | |||||||
Johan Frederik I af Sachsen | Karl V Fernando Álvarez de Toledo |
||||||
Styrke | |||||||
12.000 infanteri 3.000 kavaleri 15 guns | 25.000 infanteri 4.500 kavaleri (delvis ungarsk kavaleri) 20 våben |
||||||
Tab | |||||||
8.000 døde eller sårede | 200 døde eller sårede |
Slaget ved Mühlberg i 1547 var et stort slag ved Mühlberg ved Elben i Kurfyrstendømmet Sachsen under Reformationen, hvor det tysk-romerske riges katolske fyrster ledet af Karl V overbevisende besejrede det schmalkaldiske forbund af protestantiske fyrster under Johan Frederik I af Sachsen. Det schmalkaldiske forbunds hærførere kunne ikke blive enige om nogen form for kamphandlinger på slagmarken og tillod dermed Karl V's styrker at løbe gennem forbundets forsvar.
Karl V var 47 år gammel på det tidspunkt og led af gigt. Han blev derfor båret til slaget i en bærestol og ikke på en storslået krigshest i moderne rustning som afbildet af hans hofmaler Tizian.
Slaget begyndte tidligt om morgenen. Karl V's styrker, som mestendels var spanske udskrevne samt lejesoldater, udnyttede en kraftig tåge til at angribe det schmalkaldiske forbund i flanken. Det kom fuldstændigt bag på de protestantiske tropper, og efter en symbolsk modstand flygtede de.
De kejserlige styrkers sejr førte til opløsningen af det schmalkaldiske forbund. Johan Frederik I blev tilfangetaget og arresteret. Ved den wittenbergske kapitulation få uger efter blev han nødsaget til at frasige sig sin fyrstelige værdighed og størstedelen af sit land til fordel for sin fætter Moritz af Sachsen.