Spellemannprisen

Nils Petter Molvær vant i 2000 og 2005.

Spellemannprisen er en prisuddeling til norske musikartister som har udmærket sig på en positiv måde det foregående år. Prisen blev etableret på initiativ fra det norske IFPI (international organisation for pladebranchen) og uddelt første gang i 1973 for pladeåret 1972 og har blevet uddelt hvert år siden. Uddelingen arrangeres af Spellemannskomiteen, som er udnævnt af IFPI Norge og FONO.

Antal priser som uddeles varierer noget fra år til år. I henhold til reglementet for 2013-uddelingen uddeles der priser i 17 sangerbestemte klasser, to priser til ophavsmænd (årets komponist og tekstforfatter) og tre tillægsklasser (Årets spellemann, årets nykommer og årets hit). I tillæg tager komiteen stilling til om det skal uddeles hæderspris, fagpris og producentpris. For hver af de sangerbestemte klasserne udnævnes det en fagjury hvor sammensætningen holdes hemmelig for hverandre og udenforstående. Fagjuryerne bestemmer ved hjælp af pointgivning hvilke af de listede artister og plader som skal nomineres i de forskellig klasser. Der nomineres mellem tre og fem artister i hver klasse. Fagjuryen stemmer derefter en vinder som modtager en bronzestatuet og diplom.

Det bliver på forhånd ikke offentliggjort nogle nomineringer for Årets spellemann. En specialjury nominerer og kårer her vinderen. I klasser som årets hit og den tidligere musikvideo-klassen er det nogle ganger blevet benyttet publikumsafstemning for at kåre vinderen.

Klasser og priser

[redigér | rediger kildetekst]

Nuværende sangerbestemte klasser

[redigér | rediger kildetekst]
Odd Nordstoga vandt i 2002, 2004 og 2013.

Ved uddelingen af 1972-prisen, blev der uddelt pris i syv sangerbestemte klasser og tre hæders- / branchepriser. Siden den gang har det vært en del ændringer i hvilke priser som uddeles og navn og til dels indhold i de forskellige klasser. De to eneste klasserne som har vært totalt uforandret gennem historien, er barneplade og åben klasse. Begge har imidlertid vært fraværende ved to uddelinger hver. Alle klasser fra det første året uddeles fortsat i en eller anden form.

Klasser som har været med siden første uddeling (1972)

Dagens navn Ikke uddelt Andre navn på klasse Bemærkning
Barneplade 1978, 1979
Åben klasse 1990, 1994 To priser i 1978 og 1979
Viser 1994, 1995 Visesang: 1972–1996
Viser og viserock: 1997–2000
Popgruppe 1978 Gruppe: 1972–1974, 1994–1996
Pop-rock: 1975-1976
Pop: 1977-1993, 2012		 Klassen pop splittet i popgruppe og popsolist fra 2013
Klassisk musik 1991–93, 1995, 1996 Felles med samtidsmusik frem til 1994 (2 priser i 1975)
Samtidsmusik 1991–93, 1995, 1996 Felles med klassisk musik frem til 1994 (2 priser i 1975)
Fælles pris med elektronika i 2004

Klasser som har blevet oprettet efter første uddeling

Dagens navn Første
uddeling 		Ikke uddelt Andre navn på klasse Bemærkninger
Jazz 1973
Folkemusik/
tradisjonsmusik		 1973 Folkemusik/
gammaldans: 1973–2010
Folkemusik: 1997, 1998, 2001		 Gammeldans slået sammen med danseorkester i 1997 og 1998.
Gammeldans ikke uddelt i 2001. Ændret navn til traditionsmusik i 2011.
Popsolist 1975 1978–1996,
2003–2012		 Vokalist: 1975-1977 Erstattet af klasserne kvindelige og mandlige artist i perioder.
Klassen pop delt i popgruppe og popsolist i 2013.
Rock 1976 1977, 1978, 1994 2 priser i 1980 og 1981
Danseband 1996 Danserokester/
gammeldans: 1997, 1998
Danseorkester: 1996, 1999–2011		 Fælles med gammeldans i 1997 og 1998
Urban 1996 2012 Dance/techno: 1996–1997
Dance: 1998–1999
Dance/hip-hop: 2000
Hip-hop/RnB: 2004–2006
Hip-hop 2001-2003, 2007-2012
Metal 1997 Hardrock: 1997–2000
Elektronisk musik 2000 Elektronika/
samtidsmusik: 2004
Elektronika: 2000–2003, 2005–2011		 Fælles med samtidsmusik i 2004
Blues 2001 Blues/country: 2003, 2004 Fælles med country i 2003 og 2004
Country 2003 Blues/country: 2003, 2004 Fælles med blues i 2003 og 2004
Kalt roots & country 1984–1993
Indie 2013

Nuværende tillægsklasser og priser til ophavsmænd

[redigér | rediger kildetekst]

I 1983 ble Årets spellemann indført som den første tillægsklassen, og det er per 2013-uddelingen totalt tre tillægsklasser. Fra Spellemannprisen 2007 ble prisen årets nykommer udvidet til også at indeholde et arbejdsstipendium på 200.000 NOK. Stipendiet bliver uddelt af branchens vederlagsbyrå Gramo for at give vinderen "et udgangspunkt for at arbejde videre med sin musik, sådan at de kan glæde os mere i fremtiden". Stipendet blev opjusteret til 250.000 for 2011.

I samarbejd med TONO ble det ved Spellemannprisen 2008 indført tre klasser for ophavsmænd som senere blev slået sammen til to klasser. I tillæg til tillægs- og ophavsmændklasserne kommer fagprisen, producentprisen og hædersprisen som ikke uddeles fast. Hædersprisen og den tidligere branchepris blev begge uddelt ved første uddeling.

Dagens navn Første
uddeling 		Ikke uddelt Andre navn på klasse Bemærkning
Årets spellemann 1983
Årets nykommer 1989 1991, 1992
Årets hit 1994 Låt 1994–2003
Komponist 2008 Årets samtidskomponist og
Årets populærkomponist 2008–2010		 Slået sammen til en pris i 2011
Tekstforfatter 2008

Udgåede klasser

[redigér | rediger kildetekst]

Klasser som har kommet og forsvundet igen.

Navn Periode Ikke uddelt Bemærkninger
Kor-plate 1979
Roots & country 1984–1993 1986 Blues/country og senere country ble innført i 2003
Bedste pladeomslag 1989, 1994–1995
Kammermusik 1991–1996 1994 Ingen uddeling i klassisk musik og samtidsmusik i denne perioden
Orkestermusik 1992–1995 1994 Ingen uddeling i klassisk musik og samtidsmusik i denne perioden
Orkester- og kormusik 1991 Ingen uddeling i klassisk musik og samtidsmusik i denne perioden
Album 1994–1996
Artist 1997–2000
Underholdning 1989–1993
Tidenes norske hit 2001 I forbindelse med 30 års jubilæum
Tidenes VG-listelåt 2008
Årets eksport-pris 2008
Årets fan 2010
Regissør musikvideo 2010
Kvindelige artist 1972–2011 1975–1977, 1997–2002 Erstattet af popsolist/vokalist i perioder.
Kvindelig popsolist: 2003
Mandlige artist 1972–2011 1975–1977, 1997–2002 Erstattet af popsolist/vokalist i perioder.
Mandlig popsolist: 2003
Årets innovatør 2010–2011 Prisen videreføres af Spotify
Årets musikvideo 1986-2012 1987–1998 Videoprisen 1999, 2000

Mest vindende artister

[redigér | rediger kildetekst]
Morten Harket har vundet tretten priser.

Seksten artister står som vinder af fem eller flere Spellemannpriser. To af de som har vundet flest priser, Oslo-Filharmonien og Leif Ove Andsnes med henholdsvis ni og ti priser hver, har aldrig modtaget mere end en pris samme år. Enkelte artister har vundet flere priser både som soloartist og med band, som Morten Harket som totalt har været med at vinde hele tretten priser, og Gustav Lorentzen som har vundet prisen for seks forskellige plader, to af dem med Knutsen & Ludvigsen.

Madrugada har vundet fem priser, her Sivert Høyem.
Vamp har vundet fem priser.

11 priser

  • Leif Ove Andsnes: 1991 (2 stk.), 1992, 1993, 1998, 2000, 2002, 2003, 2005, 2011, 2012

9 priser

  • Oslo-Filharmonien: 1972, 1981, 1984, 1987, 1990, 1992, 1998, 1999, 2009 (har også vundet under navnene Filharmoniske Selskaps Orkester og Oslo Filharmoniske Orkester)
  • a-ha: 1985 (2 stk), 1986 (3 stk), 2000 (2 stk), 2008, 2010

8 priser

  • Ole Ivars: 1996, 1999 (2 stk), 2000, 2003, 2004, 2005, 2010

7 priser

6 priser

5 priser

Efterhånden som det er blevet indført flere tillægsklasser, har det blevet mulig at vinde mere end en pris samme år. The Monroes var de første til at vinde to priser samme år under uddelingen i 1983. I nyere tid er det ikke uvanlig at samme artist vinder både tre og fire priser.

Artister som har vundet fire priser samme år

Artister som har vundet tre priser samme år

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]