Stella Kyriakides | |
---|---|
Στέλλα Κυριακίδου | |
Europa-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. december 2019 | |
Del af | Von der Leyen-kommissionen |
Foregående | Vytenis Andriukaitis |
Formand for Europarådets Parlamentariske Forsamling | |
Embedsperiode 6. oktober 2017 – 26. januar 2018 | |
Foregående | Pedro Agramunt |
Efterfulgt af | Michele Nicoletti |
Medlem af Repræsentanternes Hus i Cyperns parlament | |
Embedsperiode 2006–2019 | |
Personlige detaljer | |
Født | 10. marts 1956 (68 år) Nicosia, Cypern |
Politisk parti | Dimokratikos Synagermos |
Andre politiske tilhørsforhold | Det Europæiske Folkeparti |
Børn | 2 |
Uddannelsessted | University of Reading University of Manchester |
Links | |
Stella Kyriakides' hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Stella Kyriakides (græsk: Στέλλα Κυριακίδου, Stella Kyriakidou; født 10. marts 1956 i Nicosia)[1] er en cypriotisk psykolog og politiker fra det konservative parti Dimokratikos Synagermos ("Demokratisk Samling"), der har været Europa-Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed siden 2019.[2] Hun var formand for Europarådets Parlamentariske Forsamling fra 2017 til 2018 som den første cypriot og den tredje kvinde på posten.[3]
Kyriakides har en bachelor i psykolog fra University of Reading i England og en mastergrad i psykolog fra Victoria University of Manchester, England.[4] Hendes mastergrad var om utilpassethed hos børn.[5]
Kyriakides arbejdede fra 1976 til 2006 i sundhedsministeriet i Cypern som klinisk psykolog i afdelingen for børne- og ungdomspsykiatri.[4]
I 1999 blev Kyriakides valgt til formand for Først Brystkræft Bevægelsen på Cypern.[6][7] Fra 2004 til 2006 var hun formand for Europa Donna – The European Breast Cancer Coalition. I 2016 blev hun udnævnt til formand for rådets nationale komité for kræftstrategi.
Kyriakides blev valgt til Repræsentanterne Hus i Cyperns parlament for Dimokratikos Synagermos i Nicosia ved parlamentsvalget i 2006.[1] og var medlem til 2019. Siden 2013 har hun været næstformand for Dimokratikos Synagermos, under formand Nicos Anastasiades.[1][8]
Fra 2012 til 2019 var Kyriakides formand for Cyperns delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE). Fra 2016 til 2018 var hun formand for PACE-udvalget for sociale anliggender, sundhed og regional udvikling. I oktober 2017, efter det spanske medlem Pedro Agramunts tilbagetræden, stillede hun op til formandsposten for PACE og vandt afstemningen i tredje runde mod litaueren Emanuelis Zingeris.[9][6] Fra 2018 til 2019 var hun repræsentant for PACE i Venedigkommissionen.
Efter valget til Europa-Parlamentet i 2019 nominerede præsident Nicos Anastasiades Kyriakides til at blive Cyperns næste Europa-Kommissær.[10]
I begyndelsen af marts 2020 blev Kyriakides udpeget af formand Ursula von der Leyen til at deltage i en særlig taskforce til at koordinere EU's reaktion på COVID-19-pandemien.[11]
Kyriakides er gift og har to børn.[1] Hun havde brystkræft i 1996 og 2004.[5]