Svend Foyn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 9. juli 1809 Tønsberg Kommune, Norge |
Død | 30. november 1894 (85 år) Nøtterøy Kommune, Norge |
Gravsted | Nøtterøy Kommune, Tønsberg gamle kirkegård |
Nationalitet | Norsk |
Søskende | Laurentius Føyn |
Ægtefælle | Elise Wærenskjold (1839-1849) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, hvalfanger, forretningsperson |
Fagområde | Søfart, Hvalfangst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Sankt Olavs Orden, Kommandør af St. Olavs Orden, ridder af Sankt Olavs Orden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Svend Foyn (født 9. juli 1809 i Tønsberg, død 30. november 1894) var en norsk skibsreder. Foyn udviklede den moderne norske hvalfangst.
Efter at først have drevet jagt på sæl gik Foyn i 1864 over til at fange hval fra dampskibe, noget der fik stor betydning, efter at Foyn havde opfundet granatharpunen. For at tilberede dyrene byggede Foyn trankogerier i Vadsø med underafdelinger i Tønsberg. Da hvalerne blev fredet for jagt langs Finmarkskysten, søgede Foyn andre fangstpladser ved Island og i Sydhavet. Hans sidste rejse blev beskrevet i bogen The cruise of the Antarctic (1895). Foyn, der erhvervede store rigdomme, var gavmild mod fødebyen Tønsberg.
Spire Denne biografi om en nordmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |