Syv fantastiske Fortællinger | |
---|---|
Originaltitel | Seven Gothic Tales |
Forfatter | Karen Blixen |
Land | Danmark |
Sprog | Dansk |
Forlag | C.A. Reitzels Forlag |
Udgivet på dansk | 25. september 1935 |
Syv fantastiske Fortællinger (eng. Seven Gothic Tales (gotisk fiktion)) er en samling fortællinger skrevet af Karen Blixen og udgivet under pseudonymet Isak Dinesen i USA i april 1934 og i England i september samme år. Bogen blev udgivet i Danmark på C.A. Reitzels Forlag den 25. september 1935 i Karen Blixens eget navn og i forfatterens egen gendigtning på dansk.[1] Fortællingerne er oversat til talrige andre sprog.[1]
Hjemvendt til Rungstedlund i eftersommeren 1931 – efter Finch Hattons flystyrt og begravelse og med hele sin afrikanske tilværelse splintret bag sig – tog Karen Blixen de fortællinger frem, som hun var begyndt på i Kenya, og som blev til de syv fortællinger under pseudonymet Isak Dinesen, hvormed hun fremtrådte for et verdenspublikum på det amerikanske forlag Harrison Smith & Robert Haas, New York, den 9. april 1934 og vandt sin sene, definitive sejr, idet værket blev en opsigtsvækkende succes, der i løbet af få måneder udkom i 100.000 eksemplarer, blev udgivet i England i september og i svensk oversættelse i oktober samme år.[2]
Om gendigtningen på dansk skrev Blixen i sit forord:
Da jeg for min egen Fornøjelse skrev denne Bog paa Engelsk, tænkte jeg ikke, at den skulde faa Interesse for danske Læsere. Nu har det været dens Skæbne at blive oversat til andre Sprog, og det blev derved naturligt, at den også skulde udkomme i mit eget Land. Jeg har da gerne villet, at den i Danmark skulde komme som en original dansk Bog og ikke i nogen, om end aldrig saa god Oversættelse. – September 1935 Karen Blixen | ||
Ved udgivelsen i 1935 af den danske udgave skrev Tom Kristensen i Politiken[3]:
Og denne Grundtone vil vi fastholde. Sorg og Glæde, Smerte og Vellyst løber sammen i ét. (…) Og kan denne Grundtone endnu ikke gøre læseren fortrolig med Baronessens snørklede, hyperlogiske Fantasi, forekommer den stadig Læseren udansk, saa er det pudsigt at minde den samme uvillige Læser om, at den danske Søren Kierkegaard engang i vor “gotiske” Fortid, i Fyrrerne, skrev et hypergenialt Essay om Mozarts “Don Juan”. Dér vil man finde den samme danske Fantasi, der med sin logiske Stædighed truer med at sprænge Fornuften, den danske Fantasi, saadan som den er, naar den er genial. | ||
- og Hans Brix i Dagens Nyheder[3]:
Den er uden for al Moral. Og kun optaget af Livspragten. Den er storsnudet aristokratisk i sin Stilling til Eksistensen. Den lægger sig med intensive Glædesfornemmelser paa tværs af det daglige, sandsynlige og haandgribelige. Men den er en næsten uudtømmelig Kilde for Detailler af salt Vid, uforsagt Kynisme, spillende Aandfuldhed. Den har sine Tumlepladser helt for sig selv og imponerer som et Luftsyn. | ||
Værket er siden blevet betegnet som det mest forbavsende og måske største litterære kunstværk i mellemkrigstidens Danmark.[4]
Genremæssigt kaldes de syv fortællinger fantastiske - de ikke er naturalistiske, men knytter sig til fantasiens univers og genren magisk realisme.
De syv fortællinger lader alle gennem handlingsforløb og komplicerede intriger hovedpersonerne formes af enkle dominerende lidenskaber, som driver dem frem mod fuldbyrdelsen af deres skæbne. Handling, tidsbaggrund og miljø tegner klassisk europæiske kulturbilleder, hvis klare konturer kontrasterer med og holder den vidtløftige fantasi under kontrol. Personkarakteristikken lægger hovedvægten på den enkeltes typiske og arketypiske træk, så fortællingerne på et højere abstrakt handlingsplan stræber mod udfoldelsen af tidløse skæbnemønstre. Stik imod den herskende naturalistiske tradition låner Blixen grundtræk fra opera, ballet og marionetkomedie og fremprovokerer derved det teatralsk-artificielle, som har med hendes syn på relationen mellem liv og kunst at gøre. I kunstens uvirkelige verden fremstår virkelighed forklaret, forenklet, som symbolske variationer over primitive formler og mytiske urbilleder. De menneskelige lidenskaber opfattes som tegn fra naturen eller Gud. Men dette mytisk-oprindelige i livsopfattelsen er gengivet med forfinet senkultur, med bevidst tilbageerobring af det førbevidste. Med sin arkaiserende fortællemåde føjede Karen Blixen træk til moderniteten, som trådte frem på samme tid hos andre store europæiske digtere: den psykologiske fortolkning af et handlingsforløb blev vraget til fordel for de irrationelle momenter, som er uløseligt forbundet med passioners udfoldelse og fuldbyrdelse. Det nære samtidige miljø blev forladt til fordel for det fjerne, fortidige. En romantisk længsel efter mening – i en tid uden tro og idealer hinsides den politiske sfære – blev hos hendes læsere tilfredsstillet, når hun skildrede lykken som den vare, der købes til højeste pris. I bogens første og sidste fortælling spejles den strenge lykke-lære i den godmodige æstetiker, grev August von Schimmelmanns undrende øjne. Han indfanges som biperson i en historie hvis tohovedpersoner – prins Potenziani i ”Vejene omkring Pisa” og justitsråd Mathiesen i ”Digteren” – hver på sin måde fusker med prisen og prøver at krydse Guds planer ved at sætte sig selv i den almægtiges sted. De har villet deres eget, afsløres af historien og må undgælde med livet. Historien er deres dommer. Større mod og indforståethed med deres grumme skæbne viser personerne i ”Syndfloden over Norderney”, ”Drømmerne” og ”Et Aftenselskab i Helsingør”. De er alle slået ud af kurs og skjuler deres forulykkede identitet under masker, forklædninger og forrykte drømme om uindfriede muligheder. Men forklædninger og forrykthed er deres former for stolthed og accept af forsynets luner. Sin egen eksistens indfortolker Karen Blixen i ”Drømmerne” hvis hovedperson, sangerinden Pellegrina Leoni, ved et chok har mistet stemmen og derfor flakker om under skiftende navne, bange både for genkendelse og kærlighed, kun fri i sin hvileløse flugt. Berøvet egentlig væren lever hun sit skinliv i realiserede drømme som erstatning for ufuldbyrdet liv.[2]
Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |