Syv fantastiske Fortællinger

Syv fantastiske Fortællinger
Smudsomslag på den amerikanske udgave 1934
Originaltitel	Seven Gothic Tales
Forfatter	Karen Blixen
Land	Danmark
Sprog	Dansk
Forlag	C.A. Reitzels Forlag
Udgivet på dansk	25. september 1935

Syv fantastiske Fortællinger (eng. Seven Gothic Tales (gotisk fiktion)) er en samling fortællinger skrevet af Karen Blixen og udgivet under pseudonymet Isak Dinesen i USA i april 1934 og i England i september samme år. Bogen blev udgivet i Danmark på C.A. Reitzels Forlag den 25. september 1935 i Karen Blixens eget navn og i forfatterens egen gendigtning på dansk.^[1] Fortællingerne er oversat til talrige andre sprog.^[1]

Værkets tilblivelse og modtagelse

Hjemvendt til Rungstedlund i eftersommeren 1931 – efter Finch Hattons flystyrt og begravelse og med hele sin afrikanske tilværelse splintret bag sig – tog Karen Blixen de fortællinger frem, som hun var begyndt på i Kenya, og som blev til de syv fortællinger under pseudonymet Isak Dinesen, hvormed hun fremtrådte for et verdenspublikum på det amerikanske forlag Harrison Smith & Robert Haas, New York, den 9. april 1934 og vandt sin sene, definitive sejr, idet værket blev en opsigtsvækkende succes, der i løbet af få måneder udkom i 100.000 eksemplarer, blev udgivet i England i september og i svensk oversættelse i oktober samme år.^[2]

Om gendigtningen på dansk skrev Blixen i sit forord:

	Da jeg for min egen Fornøjelse skrev denne Bog paa Engelsk, tænkte jeg ikke, at den skulde faa Interesse for danske Læsere. Nu har det været dens Skæbne at blive oversat til andre Sprog, og det blev derved naturligt, at den også skulde udkomme i mit eget Land. Jeg har da gerne villet, at den i Danmark skulde komme som en original dansk Bog og ikke i nogen, om end aldrig saa god Oversættelse. – September 1935 Karen Blixen

Ved udgivelsen i 1935 af den danske udgave skrev Tom Kristensen i Politiken^[3]:

	Og denne Grundtone vil vi fastholde. Sorg og Glæde, Smerte og Vellyst løber sammen i ét. (…) Og kan denne Grundtone endnu ikke gøre læseren fortrolig med Baronessens snørklede, hyperlogiske Fantasi, forekommer den stadig Læseren udansk, saa er det pudsigt at minde den samme uvillige Læser om, at den danske Søren Kierkegaard engang i vor “gotiske” Fortid, i Fyrrerne, skrev et hypergenialt Essay om Mozarts “Don Juan”. Dér vil man finde den samme danske Fantasi, der med sin logiske Stædighed truer med at sprænge Fornuften, den danske Fantasi, saadan som den er, naar den er genial.

- og Hans Brix i Dagens Nyheder^[3]:

	Den er uden for al Moral. Og kun optaget af Livspragten. Den er storsnudet aristokratisk i sin Stilling til Eksistensen. Den lægger sig med intensive Glædesfornemmelser paa tværs af det daglige, sandsynlige og haandgribelige. Men den er en næsten uudtømmelig Kilde for Detailler af salt Vid, uforsagt Kynisme, spillende Aandfuldhed. Den har sine Tumlepladser helt for sig selv og imponerer som et Luftsyn.

Værket er siden blevet betegnet som det mest forbavsende og måske største litterære kunstværk i mellemkrigstidens Danmark.^[4]

Værket som helhed

Genremæssigt kaldes de syv fortællinger fantastiske - de ikke er naturalistiske, men knytter sig til fantasiens univers og genren magisk realisme.

De syv fortællinger lader alle gennem handlingsforløb og komplicerede intriger hovedpersonerne formes af enkle dominerende lidenskaber, som driver dem frem mod fuldbyrdelsen af deres skæbne. Handling, tidsbaggrund og miljø tegner klassisk europæiske kulturbilleder, hvis klare konturer kontrasterer med og holder den vidtløftige fantasi under kontrol. Personkarakteristikken lægger hovedvægten på den enkeltes typiske og arketypiske træk, så fortællingerne på et højere abstrakt handlingsplan stræber mod udfoldelsen af tidløse skæbnemønstre. Stik imod den herskende naturalistiske tradition låner Blixen grundtræk fra opera, ballet og marionetkomedie og fremprovokerer derved det teatralsk-artificielle, som har med hendes syn på relationen mellem liv og kunst at gøre. I kunstens uvirkelige verden fremstår virkelighed forklaret, forenklet, som symbolske variationer over primitive formler og mytiske urbilleder. De menneskelige lidenskaber opfattes som tegn fra naturen eller Gud. Men dette mytisk-oprindelige i livsopfattelsen er gengivet med forfinet senkultur, med bevidst tilbageerobring af det førbevidste. Med sin arkaiserende fortællemåde føjede Karen Blixen træk til moderniteten, som trådte frem på samme tid hos andre store europæiske digtere: den psykologiske fortolkning af et handlingsforløb blev vraget til fordel for de irrationelle momenter, som er uløseligt forbundet med passioners udfoldelse og fuldbyrdelse. Det nære samtidige miljø blev forladt til fordel for det fjerne, fortidige. En romantisk længsel efter mening – i en tid uden tro og idealer hinsides den politiske sfære – blev hos hendes læsere tilfredsstillet, når hun skildrede lykken som den vare, der købes til højeste pris. I bogens første og sidste fortælling spejles den strenge lykke-lære i den godmodige æstetiker, grev August von Schimmelmanns undrende øjne. Han indfanges som biperson i en historie hvis tohovedpersoner – prins Potenziani i ”Vejene omkring Pisa” og justitsråd Mathiesen i ”Digteren” – hver på sin måde fusker med prisen og prøver at krydse Guds planer ved at sætte sig selv i den almægtiges sted. De har villet deres eget, afsløres af historien og må undgælde med livet. Historien er deres dommer. Større mod og indforståethed med deres grumme skæbne viser personerne i ”Syndfloden over Norderney”, ”Drømmerne” og ”Et Aftenselskab i Helsingør”. De er alle slået ud af kurs og skjuler deres forulykkede identitet under masker, forklædninger og forrykte drømme om uindfriede muligheder. Men forklædninger og forrykthed er deres former for stolthed og accept af forsynets luner. Sin egen eksistens indfortolker Karen Blixen i ”Drømmerne” hvis hovedperson, sangerinden Pellegrina Leoni, ved et chok har mistet stemmen og derfor flakker om under skiftende navne, bange både for genkendelse og kærlighed, kun fri i sin hvileløse flugt. Berøvet egentlig væren lever hun sit skinliv i realiserede drømme som erstatning for ufuldbyrdet liv.^[2]

Trivia

• Dronning Margrethe II har i 2002 illustreret^[5] en udgave^[6] af Karen Blixens Syv fantastiske Fortællinger med découpager efter forespørgsel fra Frans Lasson.

De syv fortællinger

• Vejene omkring Pisa - I en kro nær Pisa i Italien har den unge, danske grev Schimmelmann i 1821 søgt tilflugt fra sin hustrus ubegrundede jalousi, der har nødsaget ham til at lyve om alt; han har medbragt en lille lugteflaske med et påmalet italiensk motiv og påskriften ”Amitié sincère”, der har tilhørt hans tante, og som er et pant på ubrydeligt venskab, og som ifølge tanten kan kurere hjertesorg; en stedlig gammel grevinde Carlotta di Gampocorta får sit barnebarn Rosina gift med prins Potenziani, som er ude af stand til at avle børn, fordi grevinden vil undgå risikoen for at opleve sit barnebarn dø i barselsseng, men Rosina får ægteskabet opløst og gifter sig med sin fætter Mario, som hun elsker; på vej til Pisa for at forsone sig med sit barnebarn rammes grevindens vogn af et uheld, som bringer hende i kontakt med Schimmelmann, der lover at bringe besked til Rosina; på sin vej møder han på en kro prinsen, som har hørt et forlydende om, at hans ven Nino har forrådt ham i forbindelse med skilsmissen, og udfordrer vennen til duel, men Rosinas nærmeste veninde, Agnese della Gherardesci, der er til stede på kroen forklædt som mand, fortæller inden duellen prinsen, at forlydendet er falsk, hvilket hos prinsen udløser et dødeligt hjerteslag; uger senere møder Schimmelmann den gamle grevinde, som i taknemmelighed forærer ham et dyrebart minde om ubrydeligt venskab – en lille lugteflaske med påskriften ”Amitiè sincère”.^[1]
• Den gamle vandrende Ridder – Til spørgsmålet, om det lønner sig at forsage en tilbøjelighed for at gøre det, der står for én som det rette, fortæller den aldrende baron von Brackel om en oplevelse, han havde i sine unge dage i 1870’erne, hvor han var ansat ved den danske legation i Paris; netop den dag, hvor han har planlagt at afslutte sin udmarvende kærlighedsaffære med en gift dame, forsøger hun at forgive ham; han bliver senere i den regnvåde nat tiltalt af en ung, beruset og – viser det sig – uberørt pige, som han tager med hjem og indlader sig med; da hun om morgenen skal forlade ham forlanger hun til hans overraskelse tyve francs, som han giver hende.^[1]
• Aben
• Syndfloden over Norderney - I sommeren 1835 indtræffer en naturkatastrofe ved det mondæne badested Norderney på Holstens vestkyst, en dommedag en miniature, da en voldsom storm gennembryder digerne; i forbindelse med redningsarbejdet bliver det nødvendigt over natten at efterlade fire frivillige på et høloft; mens de håber på redning, inden vandet får huset til at bryde sammen, fortæller de deres historier; den unge Jonathan Mærsk fortæller en historien om den naive student Timon fra Assens, hvis person kommer så stærkt på mode i København, at ingen interesserer sig for hans sind; den gamle frøken Malin Nat-og-Dag fortæller historien om den opvækst, som hendes tilstedeværende gudbarn, den unge komtesse Calypso von Platen-Hallermund, fik hos sin onkel, der kun interesserede sig for skønne unge drenge, og i hvis hus hun derfor som kvinde forblev aldeles upåagtet; kardinal Hamilcar von Sehested vier de to unge og fortæller dernæst om et møde lige efter Jesu opstandelse mellem apostlen Peter og Barabbas, som efter at have reddet livet har mistet smagen for alt, hvad livet har at tilbyde; efter sin fortælling lader han sin maske falde og fortæller, at han i virkeligheden er kammertjener til sin herre, kardinalen, som han har slået ihjel; da daggryet bryder frem tier den gamle frøken Malin Nat-og-Dag med sin egen historie.^[1][7]
• Et Familieselskab i Helsingør - Familien de Conincks hus i Helsingør dannede tidligere rammen om en familie, hvis tre børn, pigerne Fanny og Eliza og deres bror Morten, var lysende skikkelser i Helsingørs selskabelige liv; ingen fest var fuldkommen, før de to skønne søstre var kommet til stede, og når Morten trådte ind i et rum, tog han det i besiddelse. Hjemme gav de frit løb for en tung melankoli, som lå i deres sind. I 1807 fik Morten sit eget kaperskib, der sejlede fra sejr til sejr, indtil kapervirksomheden blev forbudt. På samme tid havde Morten berammet sit bryllup med Adrienne, men på bryllupsmorgenen var brudgommen forsvundet, og han blev aldrig siden set i Helsingør. Årene gik, de to søstre forblev ugifte, fordi ingen bejler kunne leve op til deres perfekte standard. Søstrene flyttede til København, hvorefter huset i Helsingør lå ubeboet hen, kun passet af Madam Bæk. Hun kommer en vinterdag i 1841 til København og fortæller søstrene, at Mortens genfærd har vist sig i huset i Helsingør. Søstrene rejser straks hjem, hvor Mortens genfærd ved nattetid viser sig for dem i huset. Om sit liv fortæller han, at alt gik godt for ham, indtil han mistede sit livs, kærlighed, skibet La Belle Eliza, så sit mandskab blive hængt, måtte sælge sine slaver og endte med en dødsdom i Havana. Med løkken om halsen tilstod præsten ham en kort udsættelse, hvor han kunne tænke endnu et øjeblik på La Belle Eliza. Ved urets sidste midnatsslag forsvinder hans genfærd. Eliza gentager hans livs slutreplik, hans livs kærlighedserklæring.^[1]
• Drømmerne
• Digteren

Referencer

1. Henriksen, Liselotte "BLIXIKON Karen Blixen fra A til Å", Gyldendal (1999) ISBN 87-00-33292-5
2. Ole Wivel i Dansk Biografisk Leksikon
3. Karen Blixen Museum
4. Torben Brostrøm i Dansk Litteraturhistorie, bind 5, side 257, Politikens Forlag (1977) ISBN 87-567-2467-5
5. Illustrationerne, der omfatter 48 ikke tidligere publicerede découpager fra Dronningens hånd. De blev udarbejdet som del af anden kunstnerisk virksomhed og derefter udvalgt af Frans Lasson blandt samlingen i Christian VII's Palæ på Amalienborg.
6. Blixen, Karen: Syv fantastiske Fortællinger – Med découpager af Dronning Margrethe II, Billedvalg og efterskrift af Frans Lasson, Forlaget Gyldendal, København 2002, ISBN 87-02-01225-1.
7. "Dommedag i miniformat" i Lex.dk

Eksterne henvisninger

• Syv fantastiske Fortællinger på Forfatterweb.dk
• E-manuskript til fortællingen Digteren (Webside ikke længere tilgængelig) på Kb.dk (Det Kongelige Bibliotek)
• Om fortællingen Syndfloden over Norderney (Webside ikke længere tilgængelig) på Litteratursiden.dk

Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.