Terespol | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Polen | ||||
Borgmester | Jacek Danieluk | ||||
Voivodskab | Lubelskie | ||||
Powiat | Biała Podlaska | ||||
Gmina | Terespol (bygmina) | ||||
Postnr. | 21-550 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggertal | 5.969 (2006) | ||||
- Befolkningstæthed | 590,4 pr. km² | ||||
- Areal | 10,11 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +2 | ||||
Hjemmeside | www.terespol-m.netbip.pl | ||||
Oversigtskort | |||||
Terespol [tɛˈrɛspɔl] er en by og gmina i det østlige Polen på grænsen til Hviderusland ved floden Bug overfor den hviderussiske by Brest. Terespol har 5.969 indbyggere(2006).
Byen ligger i powiaten Biała Podlaska i voivodskabet lubelskie (mellem 1975 og 1998 i Biała Podlaska Voivodeship).
Byen er en travl grænseovergang mellem Polen og Hviderusland ved den Europavej E30, der forbinder Berlin-Warszawa-Minsk-Moskva, ligesom det er et vigtigt jernbaneknudepunkt på grænsen. En anden grænseovergang til Brest er placeret i Kukuryki ca. 3 km nordvest for Terespol.
I omegnen af byen findes rester af den gamle zaristiske Brest-Litovsk fæstning, der spillede en væsentlig rolle i modstanden mod Nazi-Tysklands invasion under Operation Barbarossa i 1941 under 2. verdenskrig.
Terespol nævnes i en romanen "Familien Moskat" af den jiddische vinder af Nobelprisen i litteratur, Isaac Bashevis Singer, hvor den unge hovedperson, Asa Heshel Bennet, kommer til Warszawa fra hans hjemby lille Terespol for at studere. I romanen karakteriseres Terespol som en typisk lille søvnig østeuropæisk by.
Terespol er historisk knyttet til adelsfamilierne Fleming, Słuszek og Czartoryski. Det var sandsynligvis her Izabella Czartoryska blev født.
Terespol er venskabsby med:
Spire Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |