Thierry Breton | |
---|---|
Europa-Kommissær for det indre marked. | |
Embedsperiode 1. december 2019 – 16. september 2024 | |
Del af | Von der Leyen-kommissionen |
Foregående | Elżbieta Bieńkowska |
Efterfulgt af | Margrethe Vestager (ad interim) |
Frankrigs økonomi-, finans- og industriminister | |
Embedsperiode 25. februar 2005 – 18. maj 2007 | |
Premierminister | Jean-Pierre Raffarin Dominique de Villepin |
Foregående | Hervé Gaymard |
Efterfulgt af | Jean-Louis Borloo |
Personlige detaljer | |
Født | 15. januar 1955 (69 år) 14. arrondissement i Paris, Frankrig |
Nationalitet | Fransk Senegalesisk[1][2] |
Politisk parti | Rassemblement pour la République (før 2002) Union pour un Mouvement Populaire (2002-2015) |
Uddannelsessted | Supélec Institut des hautes études de défense nationale |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Thierry Breton (født 15. januar 1955 i Paris)[3] er en fransk virksomhedsleder, politiker, forfatter og Europa-Kommissær for det indre marked fra 2019 til 2024.
Breton var næstformand og administrerende direktør for Bull (1996-1997),[4] formand og administrerende direktør for Thomson-RCA (1997-2002)[5] og formand og administrerende direktør for France Télécom (2002-2005).[6][7][8] I 2005 gik han ind i fransk politik som økonomi-, finans- og industriminister (2005-2007) i regeringerne under premierministrene Jean-Pierre Raffarin og Dominique de Villepin i Jacques Chiracs præsidentperiode.[9] Fra 2007 til 2008 var han professor ved Harvard Business School,[10] før han kom til Atos fra 2009 til 2019 som administrerende direktør.[11][12]
I 2019 blev han EU-kommissær for det indre marked i Von der Leyen-kommissionen.[13] Han trak sig fra posten 16. september 2024 grundet utilfredshed med kommissionsformand Ursula von der Leyen.[14] Hans arbejdsopgaver som europa-kommissær blev midlertidigt overtaget af Margrethe Vestager.[15]
Breton har en kandidatgrad i elektroteknik og datalogi fra École supérieure d'électricité (Supélec, nu CentraleSupélec) i 1979 og dimitterede senere fra Institut des hautes études de défense nationale (IHEDN).[16]
Breton har været gift med journalisten Nicole-Valerie Baroin siden 1982. De har en søn og to døtre.[17]
Breton er officer af Æreslegionen og kommandør af Ordre National du Mérite. Han er også medlem af Le Siècle.[18]