Tickle Me | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Komediefilm, westernfilm, musicalfilm |
Instrueret af | Norman Taurog |
Manuskript af | Edward Bernds, Elwood Ullman |
Medvirkende | John Dennis, Grady Sutton, Red West, Barbara Werle, Bill Williams, Elvis Presley, Julie Adams, Allison Hayes, Lilyan Chauvin, Connie Gilchrist med flere |
Fotografering | Loyal Griggs |
Klip | Archie Marshek |
Musik af | Walter Scharf |
Produceret af | Edward Bernds, Elwood Ullman |
Distributør | Monogram Pictures, Vudu, Netflix |
Udgivelsesdato | 1965 |
Censur | Tilladt for børn over 11 år |
Længde | 90 min. |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Links | |
på IMDb | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Tickle Me er en amerikansk film fra 1965. Filmen, hvis hovedrolle blev spillet af Elvis Presley, blev produceret af Ben Schwalb på det praktisk taget ukendte filmselskab Allied Artists Pictures og havde Norman Taurog som instruktør. Efter sigende blev filmen produceret som en redningsaktion for at afværge, at filmselskabet blev ramt af en truende konkurs.
Filmen blev indspillet fra 6. oktober til 24. november 1964 og havde premiere i Atlanta den 28. maj 1965. Den havde dansk premiere den 18. oktober 1965.
Tickle Me var den 18. i rækken af film med Elvis Presley. Filmen, hvis manuskript blev skrevet af Elwood Ullman og Edward Bernds, handler om en rodeo-cowboy og sanger, der forelsker sig i en pige, som i forvejen er omsværmet af mange mænd; ikke kun fordi hun ser godt ud, men også fordi hun er et godt parti. Hun har nemlig et brev fra sin bedstefar, der fortæller, hvor der er gemt en guldskat. Efter en række genvordigheder ender alt selvfølgelig til publikums tilfredshed. Undervejs er der plads til mange forviklinger, et par forelskelser og ni af Elvis' sange.
Tickle Me blev optaget i Paramount-studierne i Hollywood, Californien.
Den danske titel på Tickle Me var Elvis i Det vilde Vesten.
De væsentligste roller i Tickle Me var fordelt således:
Tickle Me er den eneste af Presleys 31 spillefilm, der ikke affødte en pladeudgivelse, og der er ej heller en titelmelodi til filmen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke var musik og sang i filmen, Elvis sang faktisk ni sange undervejs. Det specielle ligger i, at det udelukkende var sange, som han i forvejen havde indsunget i løbet af årene 1960 – '63 og udgivet på diverse LP-plader.
De ni sange, der blev sunget i løbet af filmen, var: