Venezuelas præsidenter

Præsident for Venezuela
Presidente de Venezuela
Præsidentens standard
Nuværende
Nicolás Maduro
siden 5. marts 2013
BoligPalacio de Miraflores
PeriodelængdeSeks år, kan genvælges
Tilblivelse5. marts 1811
Første indehaverCristóbal Mendoza
Hjemmesidewww.presidencia.gob.ve

Denne artikel indgår i serien:

Politik og regering i
Venezuela
Bolivarisme
Valg

Venezuelas præsident (spansk: presidente de Venezuela) er både statsoverhoved og regeringschef i Venezuela. Den nuværende præsidentperiode er på seks år med en forfatningsmæssigt fastsat mulighed for at afholde nyvalg på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af periodens sidste tre år. Den 15. februar 2009 afskaffedes en tidligere bestemmelse om at begrænse en præsidents embedstid til to perioder efter en folkeafstemning.[1]

Venezuelas nuværende præsident er Nicolás Maduro. Han var vicepræsident, indtil præsident Hugo Chávez døde den 5. marts 2013. Maduro blev således fungerende præsident frem til den 19. april 2013, hvor han officielt blev indsat som præsident, efter at have vundet præsidentvalget fem dage tidligere, den 14. april.

Betegnelsen "presidente" indbefatter kun de personer, som har aflagt ed om varetagelse af embedet som præsident i Venezuela efter landets uafhængighedserklæring fra det spanske kolonistyre, hvilket fik virkning fra 5. juli 1811. Den første præsident, som tiltrådte på denne dato, var en af de tre underskrivere af uafhængighedserklæringen, Cristóbal Mendoza, men i virkeligheden var det et triumvirat, som på skift indtog posten en uge ad gangen. Mendoza indgik i triumviratet sammen med Juan Escalona og Baltasar Padrón.[2][3]

Som følge af de omfattende omvæltninger under Venezuelas uafhængighedskrig og perioden med Gran Colombia er der et hul i præsidentrækken fra 1814 til 1819. Kongressen i Angostura udpegede Simón Bolívar til "Jefe Supremo de la República de Venezuela" (øverste leder af Republikken Venezuela) fra 1819 til 1830. I præsidentrækken indgår ud over de almindelige indehavere også en række midlertidige 'varetagere af embedet', og der indgår både demokratisk valgte og præsidenter, som har besat embedet på anden måde.

Præsidenterne og deres rækkefølge

[redigér | rediger kildetekst]
Præsidentens standard til søs

Præsidentperiodens nummer fremgår af den anden kolonne i tabellen nedenfor. Efter at være blevet republik i 1811 har Venezuela indtil nu haft 75 præsidentperioder, dvs. hvor en person har været præsident i en enkelt periode, begyndende med Cristóbal Mendoza. Tallet i anden kolonne viser derfor den ubrudte tid i embedet for en enkelt præsident. For eksempel var Juan Crisóstomo Falcón præsident i to på hinanden følgende perioder og indtager derfor pladsen som den 24. og 25. præsident i kolonne 1, men som den 20. præsident i kolonne to. I tredje kolonne er anført nummereringen ifølge det antal forskellige præsidenter, som har været indehavere af posten.

Mange af præsidenterne besad kun embedet provisorisk, til den valgte eller egentlige præsident kunne indtage det, hvilket i almindelighed var en følge af eftervirkninger af borgerkrig, oprør eller et statskup. Nogle præsidentlister medtager ikke alle de anførte med begrundelse i deres meget korte embedsperiode, usædvanlige omstændigheder omkring deres besættelse af embedet eller andre forhold. Den farve, som den enkelte præsident vises under, angiver hans tilhørsforhold til et af de følgende politiske partier:

      Konservative parti       Liberale parti       Uafhængig       Militærstyre       Demokratisk Aktion       COPEI       Convergencia Nacional       Femte Republik-bevægelsen

Venezuelas præsidenter

[redigér | rediger kildetekst]
Nr.
(alle)		 Nr.
(ubrudte)		 Nr,
(individuelle)		 Billede Præsident Embedsperiode Embedsovertagelse Profession
1 1 1 Cristóbal Mendoza, Juan Escalona, Baltasar Padrón 5. marts 1811 – 21. marts 1812 Udøvende triumvirat valgt af første nationalforsamling Advokat, militskaptajn, godsejer
2 2 2 Simón Bolívar 6. august 1813 – 7. juli 1814 Indirekte valg General
3 3 2 Simón Bolívar 15. februar 1819 – 17. december 1819 Indirekte valg General
4 4 3 José Antonio Páez 13. januar 13 1830 – 20. januar 1835 Indirekte valg General
5 — 5 Andrés Narvarte 20. januar 1835 – 9. februar 1835 Fungerende præsident Advokat / Politiker
6 5 4 José María Vargas 9. februar 1835 – 9. juli 1835 Indirekte valg Læge
7 — 6 José María Carreño 27. juli 1835 – 20. august 1835 Midlertidig præsident General
8 — 4 José María Vargas 20. august 1835 – 24. april 1836 Restauration Læge
9 6 5 Andrés Narvarte 24. april 1836 – 20. januar 1837 midlertidig embedsførelse Advokat / Politiker
10 7 6 José María Carreño 20. januar 1837 – 11. marts 1837 midlertidig embedsførelse General
11 8 7 – Carlos Soublette 11. marts 1837 – 1. februar 1839 midlertidig embedsførelse General
12 9 3 José Antonio Páez 1. februar 1839 – 28. januar 1843 Indirekte valg General
13 10 7 – Carlos Soublette 28. januar 1843 – 20. januar 1847 Indirekte valg General
14 11 8 José Tadeo Monagas 20. januar 1847 – 5. februar 1851 Indirekte valg General
15 12 9 José Gregorio Monagas 5. februar 1851 – 20. januar 1855 Indirekte valg General
16 13 8 José Tadeo Monagas 20. januar 1855 – 15. marts 1858 Indirekte valg General
17 14 10 Pedro Gual Escandon 15. marts 1858 – 18. marts 1858 Provisorisk præsident Advokat
18 15 11 Julián Castro 18. marts 1858 – 2. august 1859 Statskup General
19 16 10 Pedro Gual Escandon 2. august 1859 – 29. september 1859 Provisorisk præsident Advokat
20 17 11 Manuel Felipe de Tovar 29. september 1859 – 20. maj 1861 Statskup (første periode);
Direkte valg (anden periode)		 Politiker
21 18 10 Pedro Gual Escandon 20. maj 1861 – 29. august 1861 Provisorisk præsident Advokat
22 19 3 José Antonio Páez 29. august 1861 – 15. juni 1863 Diktator General
23 20 12 Juan Crisóstomo Falcón 15. juni 1863 – 18. marts 1865 Sejrherre i borgerkrig (første periode) General
24 20 12 Juan Crisóstomo Falcón 18. marts 1865 – 25. april 1868 Indirekte valg (anden periode) General
25 21 13 Manuel Ezequiel Bruzual 25. april 1868 – 28. juni 1868 Provisorisk præsident Officer
26 22 14 Guillermo Tell Villegas 28. juni 1868 – 20. februar 1869 Provisorisk præsident Advokat / Militærperson
27 23 15 José Ruperto Monagas 20. februar 1869 – 16. april 1870 Revolution General
28 24 14 Guillermo Tell Villegas 16. april 1870 – 27. april 1870 Provisorisk præsident Advokat / Militærperson
29 25 16 Antonio Guzmán Blanco 27. april 1870 – 20. februar 1873 Revolution (første periode) Advokat / General
30 25 16 Antonio Guzmán Blanco 20. februar 1873 – 27. februar 27 1877 Indirekte valg (anden periode) Advokat / General
31 26 17 Francisco Linares Alcántara 27. februar 1877 – 30. november 1878 Indirekte valg General
32 27 18 José Gregorio Valera 30. november 1878 – 26. februar 1879 Provisorisk præsident General
33 28 16 Antonio Guzmán Blanco 26. februar 1879 – 12. maj 1880 Valgt af delstaterne Advokat / General
34 28 16 Antonio Guzmán Blanco 12. maj 1880 – 1882 Valgt af delstaterne Advokat / General
35 28 16 Antonio Guzmán Blanco 1882 – 26. april 1884 Valgt af delstaterne Advokat / General
36 29 18 Joaquín Sinforiano de Jesús Crespo 26. april 1884 – 15. september 1886 Valgt af delstaterne General
37 30 16 Antonio Guzmán Blanco 15. september 1886 – 8. august 1887 Valgt af delstaterne Advokat / General
38 31 19 Hermógenes López 8. august 1887 – 2. juli 1888 Midlertidig embedsførelse General
39 32 20 Juan Pablo Rojas Paúl 2. juli 1888 – 19. marts 1890 Valgt af delstaterne Advokat
40 33 27 Raimundo Andueza Palacio 19. marts 1890 – 17. juni 1892 Valgt af delstaterne Advokat
41 34 — Guillermo Tell Villegas 17. juni 1892 – 31. august 1892 Provisorisk præsident Advokat / Militærperson
42 — — Guillermo Tell Villegas Pulido 31. august 1892 – 7. oktober 1892 Provisorisk præsident Advokat
43 35 28 Joaquín Sinforiano de Jesús Crespo 7. oktober 1892 – 14. marts 1894 Revolution General
44 35 29 Joaquín Sinforiano de Jesús Crespo 14. marts 1894 – 28. februar 1898 Valgt af delstaterne General
45 36 30 Ignacio Andrade 28. februar 1898 – 20. oktober 1899 Direkte valg Politiker
46 37 31 Cipriano Castro Ruiz 20. oktober 1899 – 19. december 1908 Revolution General
47 38 32 Juan Vicente Gómez 19. december 1908 – 5. august 1913 Statskup General
48 — — José Gil Fortoul 5. august 1913 – 19. april 1914 Udpeget provisorisk præsident Advokat
49 39 — Victorino Márquez Bustillos 19. april 1914 – 1922 Udpeget provisorisk præsident[4] Advokat / Politiker
50 40 32 Juan Vicente Gómez 1922 – 30. maj 1929 — General
51 41 — Juan Bautista Pérez 30. maj 1929 – 13. juni 1931 Indirekte valg i Nationalforsamlingen Advokat / magistrat
52 42 32 Juan Vicente Gómez 13. juni 1931 – 17. december 1935 Indirekte valg i Nationalforsamlingen General
53 43 33 Eleazar López Contreras 18. december 1935 – 30. juni 1936 Midlertidig embedsførelse (første periode) General
54 43 34 Eleazar López Contreras 30. juni 1936 – 5. maj 1941 Indirekte valg (anden periode) General
55 44 35 Isaías Medina Angarita 5. maj 1941 – 18. oktober 1945 Indirekte valg General
56 45 36 Rómulo Ernesto Betancourt Bello 19. oktober 1945 – 17. februar 1948 Statskup Politiker
57 46 37 Rómulo Gallegos Freire 17. februar 1948 – 24. november 1948 Direkte valg Forfatter
58 47 38 Carlos Delgado Chalbaud 24. november 1948 – 13. november 1950 Statskup Officer
59 48 39 Germán Suárez Flamerich 27. november 1950 – 2. december 1952 Midlertidig embedsførelse Advokat
60 49 40 Marcos Pérez Jiménez 2. december 1952 – 23. januar 1958 Indirekte valg Officer
61 50 41 Wolfgang Larrazábal 23. januar 1958 – 14. november 1958 Statskup Kontreadmiral
62 51 42 Edgar Sanabria 14. november 1958 – 13. februar 1959 Midlertidig embedsførelse Advokat
63 52 43 Rómulo Ernesto Betancourt Bello 13. februar 1959 – 13. marts 1964 Direkte valg Politiker
64 53 44 Raúl Leoni Otero 13. marts 1964 –11. marts 1969 Direkte valg Advokat
65 54 45 Rafael Caldera Rodríguez 11. marts 1969 – 12. marts 1974 Direkte valg Advokat
66 55 46 Carlos Andrés Pérez Rodríguez 12. marts 1974 – 12. marts 1979 Direkte valg Politiker
67 56 47 -[5] Luis Herrera Campins 12. marts 1979 – 2. februar 1984 Direkte valg Advokat
68 57 48 Jaime Lusinchi 2. februar 1984 – 2. februar 1989 Direkte valg Læge
69 58 49 Carlos Andrés Pérez Rodríguez[6] 2. februar 1989 – 21. maj 1993 Direkte valg Politiker
70 — — Octavio Lepage Barreto[7] 21. maj 1993 – 5. juni 1993 Interim præsident Advokat / Politiker
71 59 50 Ramón José Velásquez 5. juni 1993 – 2. februar 1994 Midlertidig præsident Forfatter
72 60 51 Rafael Caldera Rodríguez 2. februar 1994 – 2. februar 1999 Direkte valg Advokat
73 61 52 Hugo Rafael Chávez Frias 2. februar 1999 – 10. januar, 2001 Direkte valg Officer
(oberstløjtnant)
74 62 52 Hugo Rafael Chávez Frias 10. januar 2001 – 10. januar 2007[8] Direkte valg Officer
(oberstløjtnant)
75 63 52 Hugo Rafael Chávez Frías 10. januar 2007 – 10. januar 2013 Direkte valg Officer
(oberstløjtnant)
76 64 52 Hugo Rafael Chávez Frías 10. januar 2013 – 5. marts 2013 Direkte valg Officer
(oberstløjtnant)
77 – 53 Nicolás Maduro Moros 5. marts 2013 – 19. april 2013 Fungerende præsident [9] Buschauffør og
fagforeningsleder[10]
78 65 53 Nicolás Maduro Moros 19. april 2013 – nu Direkte valg Buschauffør og
fagforeningsleder[10]

Præsidentvalg

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ (engelsk) BBC online. "Chavez wins chance of fresh term (Chavez får mulighed for ny periode)". Hentet 7. oktober 2010.
  2. ^ ""presidentes de Venezuela" fra Consulado General de Bucaramanga". Hentet 7. oktober 2010. (spansk)
  3. ^ (spansk) Briceño Perozo, Mario (1999). "Vol. 3. Caracas: Fundación Polar". Mendoza, Cristóbal de. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp) Diccionario de Historia de Venezuela ISBN 980-6397-37-1
  4. ^ Bustillos blev udpeget til præsidentposten som provisorisk præsident efter Juan Vicente Gómez er at denn var blevet valgt som præsident (af Nationalforsamlingen). Gómez valgte ikke at besætte posten , men i stedet fortsætte sit arbejde som hærchef.
  5. ^ "Billede i nekrolog i New York Times". Hentet 7. oktober 2010.
  6. ^ 21. maj 1993 trådte Pérez tilbage efter at statsadvokaten havde rejst tiltale mod ham for korruption.
  7. ^ Octavio Lepage var kongressens præsident og leder af regeringen, til Ramón J. Velásquez blev valgt af kongressen den 5. juni 1993.
  8. ^ Den 11. april 2002 afslog ledende officerer at følge Chávez' ordrer om at gennemføre Plan Ávila. De arresterede Chávez og hævdede, at han havde trukket sig tilbage, og Pedro Carmona Estanga indtog præsidentposten. Efter en opstand og hjulpet af dele af militæret, som var loyale mod Chávez, brød den nye regering sammen, og Chávez blev genindsat tidligt den 15. april 2002. I perioden mellem Carmonas fratræden og Chávez' tilbagevenden fungerede vicepræsident Diosdado Cabello som præsident.
  9. ^ dw.de, 9. marts 2013: Maduro takes over in Venezuela after paying tribute to Chavez (engelsk) Hentet 20. april 2013.
  10. ^ a b reuters.com, 6. marts 2013: Venezuela's Maduro: from bus driver to Chavez's successor Arkiveret 11. maj 2013 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet 20. april 2013.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]