Vnukovo Airlines

Vnukovo Airlines
IATA ICAO Callsign
V5 VKO VNUKOVO
Grundlagt1993
Ophørt2001
HovedkontorRusland Moskva, Rusland
HovedflyvepladserVnukovo International Airport
Antal fly40 (2001)

Vnukovo Airlines (russisk: Внуковские авиалинии eller Vnukovskie Aviallnii) var et russisk flyselskab med base på Vnukovo International Airport i Moskva. Det opererede fra 1993 til 2001.

Selskabet blev etableret i slutningen af 1993 på den Vnukovo-baserede afdeling af det sovjetiske flyselskab Aeroflot. Vnukovo Airlines overtog blandt andet en stor flåde af langdistance flyene Iljusjin Il-86, og blev et af de største charterselskaber i Rusland. I 1990 havde selskabet omkring 100 tilladelser til indenlandske og internationale flyvninger.

Hovedaktionær i selskabet var "Russisk aviakonsortsium". I 1997 forsøgte Vnukovo uden held at få kontrol over det et andet russisk selskab, Siberian Airlines. Efter en økonomisk krise i slutningen af 1990'erne foreslog ledelse af Siberian at fusionere de 2 selskaber, men Vnukovos ledelse afslog tilbuddet. Vnukovo Airlines gik konkurs i 2001 og Siberian Airlines overtog resterne af selskabet.

Ulykker og kapringer

[redigér | rediger kildetekst]

Vnukovo Airlines var involveret i den største flyulykke i Norges historie, da Vnukovo Airlines Flight 2801 den 29. august 1996 styrtede ned under indflyvningen til Svalbard Lufthavn, Longyear og alle 141 om bord blev dræbt.[1][2]

  1. ^ Institutt for produksjons- og kvalitetsteknikk. "Storulykker i Norge de siste 20 årene" (PDF). Snorre Sklet (norsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. februar 2008. Hentet 9. november 2010.
  2. ^ Flight Safety Foundation. "29 AUG 1996". Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 9. november 2010.