Vorbasse

Vorbasse
Skolen Fritidscentret
Vorbasse Krigshavn
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneBillund Kommune
SognVorbasse Sogn
Postnr.6623 Vorbasse
Demografi
Vorbasse by1.261[1] (2024)
Kommunen27.119[1] (2024)
 - Areal536,51 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.vorbasse.dk
Oversigtskort
Vorbasse ligger i Region Syddanmark
Vorbasse
Vorbasse
Vorbasses beliggenhed 55°37′54″N 9°4′55″Ø / 55.63167°N 9.08194°Ø / 55.63167; 9.08194

Vorbasse er en by i Sydjylland med 1.261 indbyggere (2024)[1], beliggende 20 km nord for Vejen, 16 km vest for Egtved, 19 km sydøst for Grindsted og 14 km syd for Billund. Vorbasse hører til Billund Kommune, som har kommunesæde i Grindsted og ligger i Region Syddanmark.

Vorbasse hører til Vorbasse Sogn. Vorbasse Kirke ligger i byen.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Vorbasse Marked blev afholdt første gang i 1730. På de 3 markedsdage kommer der ca. 1/4 million besøgende samt 400-500 heste, ca. 650 kræmmere og over 200 smådyrshandlende. Desuden kommer der omrejsende tivolier og landevejens farende svende.[2]

  • Vorbasse Skole har 235 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, og 50 ansatte.[3]
  • Vorbasse Fritidscenter har 2 haller, fitnesscenter, cafeteria samt bordfodbold og bordtennis i forhallen. Udendørs er der parkourbane, udendørs fitness, paddeltennis, beachvolley og fodboldbane.[4]
  • Vorbasse Svømmehal er en del af fritidscentret og består af: bassin på 25x12 m, dybde 1,10-2,00 m, temperatur 28°; børnebassin på 9x7 m, dybde 0,50-0,90 m, 31,9°; soppebassin 2x7 m, dybde 0,28 m, 31,9°; sauna.[5]
  • Vorbasse Kro er et tidligere forsamlingshus, der blev ombygget til kro i 70'erne. Den ældste del af kroen er fra 1909.[6]
  • Plejehjemmet Frihavnen er opført i 1993/94 og udvidet i 1999, så der er 21 2-rums plejeboliger. Hjemmet har 27 ansatte.[7]
  • Byen har desuden Brugs, bageri, pizzeria og lægehus.

I jernalderen er der fundet flere grave med både mænd og kvinder omkring Vorbasse. I 1964 fandt en dreng nogle lerskår på sin fars mark i Vorbasse og meldte fundet til museet i Esbjerg, der kom og lavede en prøveudgravning. Arkæologerne fandt stolpehuller fra 300- og 400-tallet. Yderligere udgravninger foregik i 1974-1987. Der er også fundet en brønd, som i dag findes på byens museum.

Vorbassedrengene

[redigér | rediger kildetekst]

Vorbassedrengene var en gruppe voksne mænd fra Vorbasse, som i 1800-tallet systematisk plyndrede gravhøje i området mellem Esbjerg og Kolding. Formodentlig undersøgte de over 1200 høje. De fik nemt ejernes tilladelse, for højene lå i vejen for dyrkningen af jorden. Kun få høje var dengang fredede, for det blev oldtidsminder først generelt i 1937. Reglen om at danefæ skulle afleveres til Kongen mod fuld erstatning fandtes, men Vorbassedrengene solgte alle deres fund.

Vorbasse landsby talte i 1682 9 gårde, 2 huse med jord og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 362,0 tønder land skyldsat til 29,35 tønder hartkorn[8] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[9]

I 1879 blev Vorbasse beskrevet således: "Vorbasse med Kirke, Præstegaard, Skole, Veirmølle og Kro".[10]

I 1904 blev Vorbasse beskrevet således: "Vorbasse (c. 1340: Worbas), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1893), Fattiggaard for V.-Hejnsvig Sogne (opr. 1878, Plads for 24 Lemmer), Lægebolig, Mølle, Købmandshdl., Kro og Markedsplads (Marked i April og Aug.)" [11] Det lave målebordsblad viser desuden et mejeri og en mindestøtte for 1864.

I 1917 fik Vorbasse station på Danmarks længste privatbane Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Stationen havde 284 m krydsningsspor. Nordvest for stationsbygningen var der 114 m læssespor med sporskifte i begge ender samt dyrefold og blindspor til offentligt og privat varehus.

Sidebanen Vejen-Gesten blev nedlagt allerede i 1951. Hovedstrækningen Troldhede-Kolding, som Vorbasse lå på, blev nedlagt i 1968. Stationsbygningen er bevaret på Dalgasvej 10. Mod nordvest fra Østergade 45 går en kort jordvej, der er en del af banens tracé.

I 1930 var erhvervsfordelingen for Vorbasse stationsby med 429 indbyggere: 102 levede af landbrug, 154 af industri, 47 af handel, 55 af transport, 14 af immateriel virksomhed, 23 af husgerning, 32 var ude af erhverv og 2 uoplyst.[12]

Kendte personer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Professor Labri, født Johannes Marius Dines Petersen (1863-1935), gøgler, tryllekunstner og rekommandør. Optrådte på markeder, bl.a. i Vorbasse, som han gjorde landskendt da han gav byens gadekær navnet "Vorbasse Krigshavn". I 1975 blev der rejst en mindesten for ham på Vorbasse markedsplads.
  • Henrik Dam Kristensen (1957-), landpostbud og politiker for Socialdemokratiet. I 1990 kom han i Folketinget, som han blev formand for i 2019-2022. Han har haft mange ministerposter og været i Europaparlamentet.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • "Målebordsblade, høje 1842-1899, lave 1901-71". SDFI kortviser.
  • Vorbasse-Bebyggelsen (Første Små Byer i Vikingetiden) Arkiveret 1. april 2016 hos Wayback Machine
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5