Wikipedia-artikler kan indeholde eksterne henvisninger eller eksterne links til websider uden for Wikipedia. Sådanne sider kan indeholde yderligere oplysninger, som er præcise og behandler emnet; oplysninger der ikke kan føjes til artiklen på grund af eksempelvis ophavsret eller detaljeringsgrad (fx statistiske oplysninger om professionelle sportsudøvere, rulletekster i film eller tv-serier, nedskrevne interviews eller online-lærebøger); eller andet meningsfyldt, relevant indhold der ikke er egnet til at blive føjet til en artikel af årsager uafhængige af troværdighed (så som anmeldelser eller interview).
Nogle eksterne henvisninger er velkomne (se "Hvad man bør henvise til" herunder), men Wikipedias formål er ikke at indeholde en udtømmende liste over eksterne henvisninger til ethvert emne. Man bør ikke linke til en hjemmeside fra en Wikipedia-artikel, uden at kunne argumentere for relevansen.
Emnet for disse retningslinjer er eksterne henvisninger/links, der ikke er kildehenvisninger. Hvis webstedet eller websiden, som du ønsker at henvise til indeholder oplysninger, som endnu ikke er indeholdt i artiklen, så overvej at bruge det som en kilde i artiklen, og indsæt en kildehenvisning.
Af normmæssige og tekniske årsager, må Wikipedias brugere ikke henvise til følgende, uden undtagelse:
Der er flere ting at tage i betragtning, når man vil tilføje en ekstern henvisning:
Enhver henvisning skal overvejes i forhold til de følgende retningslinjer.
Når antallet af eksterne henvisninger stiger, skal vurderingerne være skrappere. Er man i tvivl om en ekstern henvisning vil være passende, så anvend artiklens diskussionsside til at foreslå den sammen med en begrundelse.
Bortset fra en henvisning til en side, der er emnet for en artikel, eller en officiel side om en artikels emne – som ikke er udelukket af "Begrænsninger i hvad der må henvises til" – skal man undgå:
På grund af det øgede kendskab til Wikipedia og mængden af yderligere trafik, det kan give et websted, er det en stor fristelse at anvende Wikipedia til at reklamere for eller fremme websteder. Dette gælder både kommercielle og ikke-kommercielle websteder. Undgå at henvise til et websted du selv ejer, vedligeholder eller repræsenterer, også selv om retningslinjerne i øvrigt peger på, at der kan henvises til stedet. Hvis henvisningen er til et relevant og informativt websted, der ellers opfylder betingelserne, så overvej at foreslå det på artiklens diskussionsside og lad andre, uafhængige brugere om at afgøre om henvisningen skal medtages eller ej og indsætte henvisningen i selve artiklen, hvis disse skønner, at det er en god ide. Eftersom Wikipedia anvender "nofollow"-tags, vil eksterne henvisninger formentlig ikke have indflydelse på placeringen i en søgemaskines resultatliste.
Der findes spambotværktøjer, som automatisk kan tilføje eksterne henvisninger til forskellige wikier, svarende til de programmer der anvendes til at spamme gæstebøger og blogs. Hvis du bemærker at en robot indsætter eksterne henvisninger, så overvej at kontrollere om andre af Wikipedias sprogudgaver også er ramt. Hvis det er tilfældet, så rapportér det på Meta (på engelsk); webstederne der spammes for kan komme på den fælles sortliste. Administratorer blokerer sådanne uautoriserede robotter straks de opdages.
I biografier over nulevende personer skal man behandle materiale, der kun er tilgængeligt fra tvivlsomme kilder og kilder af tvivlsom værdi, med omtanke, og, hvis det er nedsættende, helt undlade at anvende det som kilde eller gennem en ekstern henvisning. Eksterne henvisninger i biografier over nulevende personer skal være af høj kvalitet og i overensstemmelse med Wikipedias politikker og normer.
Websteder der kræver registrering eller betalt abonnement bør undgås som eksterne henvisninger, da det er af begrænset værdi for de fleste læsere. Mange onlineaviser kræver registrering for at få adgang til noget af deres indhold, mens andre kræver abonnement. Onlinemagasiner kræver hyppigt abonnement for at få adgang til deres websted eller til kvalitetsindhold. Hvis ældre avis- og magasinartikler er arkiverede, kræver det normalt at man skal betale for at få adgang til dem.
Et websted der kræver registrering eller abonnement, bør man ikke henvise til med mindre webstedet selv er emnet for artiklen eller anvendes som en kildehenvisning.
Henvisninger til indhold på dansk, og eventuelt norsk eller svensk, er langt at foretrække i den dansksprogede udgave af Wikipedia, herefter især indhold på engelsk. Findes fx et officielt websted ikke på et sprog, som en dansk læser må forventes at kunne forstå, kan det dog være passende at henvise dertil alligevel. Tilsvarende kan der henvises til fx en tekst på originalsproget, hvis emnet for en artikel handler om denne tekst.
Når man henviser til et websted på et andet sprog end dansk, så sørg for altid at angive sproget.
Websteder der omdirigerer fra en URL til en anden, anvendes ikke. Sådanne steder er blandt andre kortlink.dk, tinyurl.com og tiny.cc. De fleste af disse websteder er sortlistede, da de hyppigt misbruges af spammere. Man kan derfor ikke gemme en side, der indeholder en sådan sortlistet URL. Da URL-omdirigeringswebsteder føjes til sortlisten når der opstår misbrug, kan man skabe problemer for fremtidige bidragydere, ved at anvende dem. Af lignende årsager er det ligeledes ikke tilladt at anvende henvisninger til anonyme webproxy'er. I stedet skal man henvise direkte til den oprindelige URL.
Generelt foretrækkes det at henvise til en endelig destination. Hvis for eksempel example.com er en automatisk omdirigering til tripod.com/example, er det bedre at henvise til sidstnævnte, også selv om webmasteren anser førstnævnte for at være mere officiel.
Det er acceptabelt at henvise til sider, der består af almindelig HTML-kode eller rene tekstfiler, men dette er ikke altid tilfældet med "rich media"-formater (der kan være inkompatible med læserens indstillinger eller webbrowser). Kontollér at den side, der henvises til har typen "text/html", "text/plain" eller "application/xhtml+xml" (eller en anden XHTML-indholdstype), da nogle websider fortolkes af platformsafhængige plug-ins. Undgå at henvise til alle former for indhold, der kræver særligt programmel eller en tilføjelse i browseren. Det er altid at foretrække, at henvise til en side der fortolkes som almindelig HTML-kode og indeholder indlejrede henvisninger til rich media-indhold, frem for en side der udelukkende består af rich media.
I situationer hvor det anses for passende at henvise til rich media-indhold, skal det eksplicit fremgå hvilke teknologier, der er nødvendige. PDF-filer identificeres automatisk af MediaWiki-programmellet med et særligt ikon.
Det er ikke et generelt forbud mod at henvise til websteder som YouTube, Google Video med flere, så længe retningslinjerne overholdes. Erfaringer viser dog, at det sjældent er tilfældet. Det ses ofte, at disse steder anvender materiale i strid med ophavsretten. Wikipedia skal ikke eksponere ulovligt indhold. Omvendt er der dog også meget materiale, der ligger der fuldt lovligt, men som bare ikke videre relevant, eller hvor der er for meget til, at det giver mening at fremhæve en bestemt. Har emnet en officiel kanal kan en henvisning dog være oplagt.
Hvorvidt retningslinjerne er overholdt, skal vurderes fra sag til sag. Er man i tvivl, så undlad at henvise.
I artikler med flere synsvinkler, skal antallet af henvisninger vedrørende en synsvinkel ikke i stor grad overstige antallet af henvisninger til ligeværdige synsvinkler eller mindske minoritetssynsvinkler. Tilføj kommentarer til disse henvisninger, hvor læseren oplyses om synsvinklen. Hvis en synsvinkel er dominerende, skal den præsenteres som den første. For flere oplysninger, se Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt.
Det er meget vigtigt at overveje, om en henvisning efter al sandsynlighed vil forblive relevant og brugbar i tilknytning til artiklen inden for en overskuelig fremtid. Eksempelvis er det ikke nyttigt at henvise til et websted, der ofte ændres og kun i kort tid har et relevant billede eller artikel på sin forside.
Henvisninger til døde URL'er har ingen værdi i Wikipedias artikler. Sådanne døde henvisninger skal enten fjernes eller opdateres med arkiverede udgaver, der kan findes på Internet Archive Wayback Machine. Bemærk dog at det er en helt anden situation, når disse websteder anvendes som kildehenvisninger.
Nogle døde henvisninger skyldes hærværk (en vandal kan fx ødelægge henvisninger til produkter, som er i konkurrence med vandalens favorit): det er nyttigt at kontrollere, om der er en fungerende udgave af henvisningen i artikelhistorikken. Vandalisme af denne art kan være udført med udskiftning af lignende bogstaver fra det kyrilliske alfabet.
Ind i mellem bliver et internetdomæne ufrivilligt overtaget eller gen-registreret til et andet formål, når registreringsperioden udløber. I begge tilfælde er URL'en stadig gyldig, men kan pege på forskelligt eller ændret indhold, hvilket kan medføre at der henvises til upassende indhold, eksempelvis i nogle tilfælde pornografi.[1] Websteder der er blevet ufrivilligt overtaget eller ændret efter en gen-registrering, bør der ikke henvises til; de skal håndteres på samme måde som døde henvisninger.
Værktøjet søg weblinks anvendes til at søge efter eksterne henvisninger i Wikipedia-artikler. Eksempelvis, alle Wikipedia-sider der henviser til Yahoo.com
Se stilmanualens afsnit om henvisninger for eksempler på eksterne henvisninger.
En mellemting mellem eksterne henvisninger og interne links (henvisninger til andre artikler) er henvisninger til sider og kategorier om samme emne på Wikipedias søsterprojekter, for eksempel Wikimedia Commons, Wikiquote og Wikisource. De er ikke en del af Wikipedia som sådan men tilhører ligesom denne Wikimedia, og det kan derfor diskuteres, om henvisninger til dem er eksterne eller interne. I praksis kan henvisninger til dem derfor placeres under både under Eksterne henvisninger og Se også, idet der i begge tilfældes henvises med særlige skabeloner indsat lige under den pågældende overskrift. Er der et galleri i artiklen kan en henvisning til Wikimedia Commons desuden placeres der.
For henvisninger til kategorier på Wikimedia Commons benyttes to skabeloner, Skabelon:Commonscat og Skabelon:Commonskat. Commonscat (med c) fremgår som en diskret linje, mens Commonskat (med k) fremgår som en iøjnefaldende boks. De fungerer dog på samme måde, så hvilken man benytter er en ren smagssag.