Wood Buffalo National Park | |
Skovbison
| |
Sted | Alberta & Northwest Territories, Canada |
---|---|
- koordinater | 59°23′N 112°59′V / 59.383°N 112.983°V |
Areal | 44.807 km² |
Grundlagt | 1922 |
Verdensarv | |
År | 1983 (#7) |
Nummer | 256 |
Region | Europa og Nordamerika |
Kriterier | vii, ix, x |
Wood Buffalo National Parks beliggenhed
|
Wood Buffalo National Park er en canadisk nationalpark, der ligger i den nordvestlige del af Alberta og den sydlige del af Northwest Territories, og er den største nationalpark i Canada med et areal på 44.807 km².[1] Parken blev oprettet i 1922 for at beskytte verdens største vildtlevende bestand af skovbison (en underart af amerikansk bison), i nutiden anslået til omkring 5.000 dyr. I parken findes et af kun to kendte yngleområder for den udrydningstruede trompetertrane (Grus americana).
Parken ligger i 183 meters højde ved floden Little Buffalo og når op i 945 meters højde på Caribou Mountains. Parkforvaltningens hovedkontor ligger i Fort Smith. Her danner floderne Peace, Athabasca og Slave River et stort floddelta.
Området blev udnævnt til UNESCO Verdensarvsområde i 1983, dels for den biologiske mangfoldighed i Peace-Athabasca-deltaet, som er et af verdens største floddeltaer, dels for at beskytte bestanden af vild bison.[2]