Anthony Atkinson | |
---|---|
30. maj 2015 | |
Personlig information | |
Født | 4. september 1944 ![]() Caerleon, Storbritannien ![]() |
Død | 1. januar 2017 (72 år) ![]() Oxford, Storbritannien ![]() |
Dødsårsag | Knoglecancer ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Cambridge, Cranbrook School, Churchill College ![]() |
Professorater | professor ![]() |
Medlem af | Econometric Society (fra 1974), Academia Europaea (fra 1988), Accademia Nazionale dei Lincei, American Academy of Arts and Sciences, British Academy ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom ![]() |
Fagområde | Økonomi ![]() |
Arbejdsgiver | University of Essex, London School of Economics, University College London, University of Cambridge ![]() |
Elever | Thomas Piketty ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, Dan David-prisen (2016), Kommandør af Order of the British Empire, doctorat honoris causa de l'université d'Aix-Marseille-II (2010), Æresdoktor ved École normale supérieure (1994) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Sir Anthony Barnes "Tony" Atkinson (født 4. september 1944, død 1. januar 2017) var en britisk økonom, hvis hovedforskningsområde var indkomstfordeling. Han var Centennial Professor ved London School of Economics og havde tidligere beklædt en række andre forskerstillinger, bl.a. som professor ved University of Cambridge og University of Oxford.[1] Atkinson, som i sin tid havde den senere Nobelpristager James Meade som underviser, arbejdede med spørgsmål om økonomisk ulighed og fattigdom i mere end fire årtier og var helt dominerende i opbygningen af dette forskningsfelt i Storbritannien.[2] Han blev jævnligt nævnt - i hvert fald i den britiske presse - som en kandidat til at modtage Nobelprisen i økonomi.[3]
Atkinsons videnskabelige bidrag lå hovedsagelig indenfor arbejde om indkomstfordeling. Han havde således givet navn til et særligt mål for ulighed, Atkinson-indekset.[4] I modsætning til den almindeligt anvendte Gini-koefficient kan Atkinson-indekset lægge særlig vægt på indkomstforholdene i bunden af indkomstskalaen. Blandt andet af denne grund anvendes det i FN's Human Development Reports.[5] Sammen med Joseph Stiglitz lagde han i 1976 en af hjørnestenene i optimal skatteteori.[6] Hovedresultatet i den pågældende artikel er siden blevet kendt som Atkinson-Stiglitz-teoremet. Dets indhold er at det er unødvendigt at anvendte indirekte skatter i et hensigtsmæssigt skattesystem, hvis man kan gøre brug af ikke-lineære indkomstskatter (dvs. progressiv beskatning), og hvis befolkningens nyttefunktioner opfylder visse betingelser (nemlig at de skal være separable mellem fritid og materielle forbrugsvarer).
I 2015 udgav Atkinson bogen Inequality: What Can Be Done?, hvor han bl.a. plæderede for større beskatning af højindkomstgrupper.[2] I alt opstillede han i bogen 15 konkrete forslag, der skulle medføre større indkomstlighed i samfundet. Han anbefalede således også offentlig intervention i form af beskæftigelsesgarantier og lønkontrol for at påvirke fordelingen af de økonomiske gevinster. Allerede september samme år blev bogen oversat og udgivet på dansk på forlaget Gyldendal Business med titlen "Ulighed - hvad stiller vi op?"[7]
Atkinson var bl.a. mentor for den franske økonom Thomas Piketty, forfatteren til bogen Capital in the Twenty-First Century, der også omhandlede indkomstulighed og blev en meget omtalt bestseller i 2014. Atkinson og Piketty arbejdede sammen om at opbygge en historisk database over topindkomster.[2]
Han blev valgt til medlem af British Academy i 1984, æresmedlem af American Economic Association i 1985 og udenlandsk æresmedlem af American Academy of Arts and Sciences i 1994.[8]
Han var formand for Econometric Society i 1988. Han blev adlet i Storbritannien i 2000 og slået til ridder af den franske Æreslegionen i 2001.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: postscript (link){{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: postscript (link){{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: postscript (link) Pdf.{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: postscript (link){{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: postscript (link)