Anutin Charnvirakul

I denne artikel anvendes personers fornavn ved gentagelser i teksten – hvilket er kutyme i Thailand – i stedet for ofte lange thailandske familienavne.
Anutin Charnvirakul
Thailands vice-premierminister
Nuværende
Overtaget embede
10. juli 2019
MonarkVajiralongkorn
PremierministerPrayut Chan-o-cha indtil 2023
Srettha Thavisin fra 2023
Indenrigsminister
Nuværende
Overtaget embede
5. september 2023
Leder af Bhumjaithai Party
Nuværende
Overtaget embede
14. oktober 2012
Sundhedsminister
Embedsperiode
10. juli 2019 – 5. september 2023
ForegåendePiyasakol Sakolsatayadorn
Personlige detaljer
Født13. september 1966 (58 år)
Bangkok, Thailand
Statsborger­skabThai
Politisk partiBhumjaithai
Ægtefælle(r)Satannuch Charnvirakul (skilt)
Sasithorn Charnvirakul
Børn2 med Satannuch Charnvirakul, datter Naiyapak og søn Seranee<
FarChavarat Charnvirakul
Uddannelses­stedAssumption College (Thailand)
BA Engineering Hofstra University, New York, USA (1989)
Underskrift

Anutin Charnvirakul (thai: อนุทิน ชาญวีรกูล Anuthin Chanwirakun, kinesisk: 陈锡尧) født 13. september 1966, er en thailandsk politiker, leder af det politiske parti Bhumjaithai samt vicepremierminister og indenrigsminister. Anutins kælenavn er "Noo" (thai: หนู), som betyder mus

Tidligt liv og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Anutin uddannet på Assumption College (Thailand) og har studeret Bachelor of Arts (BA), Engineering (ingeniør) på Hofstra University, New York, USA (1989).[1]

Selv om Anutin var andengenerationsarving til et gigantiske byggeimperium, måtte han kæmpe for at tjene ekstra penge, da han studerede til ingeniør ved Hoftra University i New York.[2]

Forretnings karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1989 blev Anutin ansat som produktionsingeniør hos Mitsubishi på Long Island-fabrikken i USA. I 1990 rejste han tilbage til Thailand og blev teknisk analytiker hos Industrial Finance Corporation Thailand (IFCT). I 1992 generaldirektør for Sino-Thai Engineering and Construction PCL (STECON) og i 1995 administrerende direktør for samme selskab.[1]

Sino-Thai Engineering Limited Partnership var grundlagt af Anutins far, Chavarat Charnvirakul, i 1962 til at fremstille stålkonstruktioner til den voksende thailandske byggeindustri. I 1967 blev selskabet registreret som Sino-Thai Engineering and Construction Company Limited. I 1992 blev selskabet børsnoteret.[3]

Anution er også ejer af Rancho Charnvee Resort & Country Club, nær Khao Yai National Park i Nakhon Ratchasima, med 18-hullers golfbane, hestestald og privat Flyveplads.[2]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1996 blev Anutin rådgiver for viceudenrigsministeren og i 2004 viceminister for folkesundhed og vicehandelsminister i Thaksin Shinawatras regering. I 2005 blev han atter viceminister for folkesundhed under Thaksin.[1]

Anutin var blandt de såkaldte House No.111 (dansk: Hus nummer 111), som refererer til de 111 tidligere ledende medlemmer af af Thai Rak Thai-partiet, der som blev opløst ved dom i maj 2007 for overtrædelse af valglovene. De 111 personer blev forbudt at deltage i politik, i en periode på fem år. I de år viede Anutin det meste af sin tid at lære at flyve og rejse rundt i landet.[4][2]

I 2012 blev Anutin leder Bhumjaithai Party, som var stiftet af Buri Ram-politikeren Newin Chidchob, som han havde været nær medarbejder hos. Anutins far havde også været Bhumjaithai partileder. I 2019 blev Anutin valgt til parlamentet og blev vicepremierminister og minister for folkesundhed i Prayut Chan-o-chas regering.[1][2]

Kontroversille forhold

[redigér | rediger kildetekst]

Beskidte hvide mennesker er skyld i udbredelsen af coronavirus

[redigér | rediger kildetekst]

Anutin blev kritiseret for nogle kontroversielle udtalelser i begyndelsen af coronaviruspandemien i marts 2020, hvor han kritiserede vesterlændinge som beskidte: »Det er vinter lige nu i Europa, så disse mennesker flygter fra kulden til Thailand. Mange er klædt snavset på og går aldrig i bad. Som værter skal vi være forsigtige. Selv ønsker de ikke at blande sig med hinanden, og lukker deres grænser.« Og: »I dag er jeg i Chiang Mai. Der er stort set ikke flere kinesiske turister, kun farangs (farang = kaukasiske udlændinge). Mere end 90 procent af thailænderne bærer mundbind, men ikke en eneste farang har et. Det er derfor, der er så mange infektioner i deres lande. Vi skal være mere forsigtige med vesterlændinge end asiater.«[5][6] Anutin havde tidligere i februar måtte undskylde for sine udtalelser, herunder at have sagt, at en gruppe udlændinge skulle "sparkes ud af Thailand" for at nægte at bære mundbind.[7] Alligevel fastholdt Anutin, at han ikke havde nogen tvivl om, hvem der er skyld i spredningen af den dødelige nye coronavirus: "beskidte" hvide mennesker.[8][9]

Lovliggørelse af Cannabis

[redigér | rediger kildetekst]
Medicinsk cannabis-afdeling i et offentligt hospital.

Tidligere havde Thailand nogle af verdens hårdeste narkolovgivninger, hvor besiddelse af cannabis kunne straffes med op til 15 års fængsel. Men den 9. juni 2022 blev rusmidlet afkriminaliseret. Ændringen var udtænkt af Anutin, hvis argumentation var, at legalisering af cannabis kunne reducere overbelægningen i fængsler – flere end 80 procent af de indsatte i thailandske fængsler sad inde for narkotikarelaterede anklager – samtidig med. at hampeindustri ville afhjælpe fattigdommen i landdistrikterne. Det thailandske cannabismarked forventedes nu at kunne omsætte for svarende til 65 milliarder kroner i 2030. Cannabis afkriminalisering var signaturpolitikken for Bhumjaithai-partiet ved 2019-parlamentsvalget.[10]

Det er dog ikke tilladt indtage cannabis til rekreative formål på offentlige steder, overtrædelse kan medføre bøde eller fængselsstraf.[11] Desuden skal cannabis-handlende være autoriseret.[12]

Medicinsk cannabis blev lovliggjort allerede fra februar 2019, men med ganske strenge restriktioner. Thailand blev dermed det første land i Sydøstasien, der lovliggjorde marihuana til medicinsk brug.[13][14][15][16] Medicinsk cannabis (hamp) er Cannabis sativa L med et THC indhold på mindre end 0,5 procent i blade og stængel, og mindre end 0,3 procent i frø. Cannabis-olie skal være CBD med højst 0,2 procent THC.[17] Fra september 2019 var 99 procent CBD-olie med et THC indhold på mindre end 0,01 procent i vægt ikke længere et narkotika.[18]

2023 parlamentsvalget

[redigér | rediger kildetekst]

Anutin var Bhumjaithai-partiets premierminsterkandidat ved parlamentsvalget i 2023.[19]

Anutins valgskampagne drejede sig denne gang ikke om canabis, men derimod genoprettelse af nationens økonomi efter coronaviruspandemien. Den handlede om, at øge mulighederne for, at folk kan tjene penge. Anutin ville lancere en henstandsperiode på 3 år for lån på mindre end 1 million baht (cirka 200.000 kroner), for at gøre det muligt for folk "at komme sig efter skader forårsaget af pandemien". Også forbedring af folkesundheden for kræft- og nyrepatienter. Tillige bæredygtighedspolitik, med øget brug af solpaneler og elektriske motorcykler.[10]

Personligt liv

[redigér | rediger kildetekst]

Anutin er gift med Sasitorn Charnvirakul. Fra et tidligere ægteskab med Satannuch Charnvirakul har han to børn, datteren Naiyapak og sønnen Seranee.[1]

Privat er Anutin flyve-entusiast og ejer adskillige fly og en privat Flyveplads i Nakhon Ratchasima-provinsen. Hans foretrukne personlige fartøj er et enmotors propelfly. Han elsker også at ride på heste.[2]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e "Anutin Charnvirakul". Who's Who Thailand (engelsk). Hentet 20. august 2023.
  2. ^ a b c d e NAUVARAT SUKSAMRAN (13. oktober 2013). "Anutin's career takes flight". Bangkok Post (engelsk). Hentet 20. august 2023.
  3. ^ "Company History". STECON (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. august 2023. Hentet 20. august 2023.
  4. ^ "The Constitutional Tribunal disbands Thai Rak Thai". The Nation Thailand. Bangkok. 30. maj 2007. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016.
  5. ^ "HEALTH MINISTER: 'DIRTY' EUROPEANS POSE VIRUS RISKS TO THAILAND". Khaosod English (engelsk). 13. marts 2020. Hentet 21. august 2023.
  6. ^ James Morris; Son Nguyen (13. marts 2020). "Thai Deputy PM Anutin warns the public to be wary of dirty white western tourists who don't shower". Thai Examiner (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  7. ^ "Health minister apologises for anti-Western slurs". Bangkok Post (engelsk). 8. februar 2020. Hentet 21. august 2023.
  8. ^ "Farang to blame: Thai govt loses plot over Covid-19". Union of Catholic Asian News (engelsk). 16. marts 2020. Hentet 21. august 2023.
  9. ^ Tarvin Gill (25. marts 2020). "Thailand's health minister blames 'white people' for spike in coronavirus cases". Mashable SEA (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  10. ^ a b CHARLIE CAMPBELL (23. april 2023). "How Thailand's Deputy Prime Minister Pushed Through Asia's First Cannabis Legalization". Time Magazine (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  11. ^ Samantha Rose (20. april 2023). "Thailand warns against public cannabis use, imposes fines and jail time". The Thaiger (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  12. ^ Mitch Connor (23. april 2023). "Khao San cannabis vendors face charges for operating without licenses". The Thaiger (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  13. ^ PRATCH RUJIVANAROM (20. oktober 2018). "One step closer to legalisation". The Weekend Nation (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  14. ^ KHANITTHA THEPPHAJORN & KORNRAWEE PANYASUPPAKUN (24. november 2018). "Thailand moves one step closer to legal marijuana". The Weekend Nation (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  15. ^ "Marihuana bliver tilladt til medicinsk brug i Thailand". JP Finans. 26. december 2018. Hentet 21. august 2023.
  16. ^ Wirot Poonsuwan (20. februar 2019). "THE HIDDEN EASTER EGGS INSIDE THAILAND'S NEW CANNABIS LAW". Khaosod English (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  17. ^ APINYA WIPATAYOTIN (2. september 2019). "Hemp removed from list of controlled substances". Bangkok Post (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  18. ^ Wirot Poonsuwan, Attorney-at-Law (27. september 2019). "THAI LAW: PURE CANNABIS OIL IS NO LONGER CONSIDERED NARCOTIC". Khaosod English (engelsk). Hentet 21. august 2023.
  19. ^ Erich Parpart (22. marts 2023). "Breakdown: Party readiness and economic policies". Thai Enquirer (engelsk). Hentet 20. august 2023.