Christina Chanée | |
---|---|
Information | |
Født | 6. januar 1979 (45 år) København, Danmark |
Oprindelse | Vollsmose, Odense, Danmark |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Sprog | Dansk |
Genre | Pop |
Beskæftigelse | Sangerinde, sangskriver |
Deltog i | Eurovision Song Contest 2010 |
Pladeselskab | My Way Music |
Associeret med | N'evergreen, Kid Creole |
Instrumenter | |
Vokal | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Christina Chanée (født Christina Ratchanée Birch Wongskul[1]) er en dansk-thailandsk pop-sangerinde og sangskriver, der vandt Dansk Melodi Grand Prix 2010 sammen med Tomas N'evergreen og sangen "In a Moment Like This",[2] der efterfølgende opnåede en fjerdeplads ved Eurovision Song Contest i Oslo.
Chanée startede med at synge jazz, og har optrådt både som solist og korsanger. I 2003 sang hun på nummeret "Gone Away" på soundtracket til Anja efter Viktor, og samme år på titelmelodien til musicalfilmen Askepop - The Movie. Chanée har tidligere optrådt i de to coverbands Diva2Diva og Sanne Jam.[3][4]
I 2004 var hun med i husorkesteret Nubian Fräuleins i DR1-showet Endelig fredag med Amin Jensen. Det var i den forbindelse hun mødte Kid Creole, der var gæstesolist i ét af afsnittene, som inviterede hende til optagelsesprøve på Marvin Gaye – The Musical. Creole gav hende hovedrollen på trods af, at hun ingen erfaring havde med hverken musical eller skuespil.[5] Efterfølgende turnerede hun med Kid Creole and The Coconuts.
Hun har desuden haft mindre roller i serierne Klovn og 2900 Happiness i henholdsvis 2005 og 2007 samt filmen Smukke mennesker fra 2010. Hun har også været solist i Jan Glæsels Orkester i perioden fra efteråret 2010 til 2024
Chanée er opvokset i Vollsmose.[6]
Spire |