Flughafen Saarbrücken

Flughafen Saarbrücken
Generel information
IATASCN
ICAOEDDR
TypeOffentlig
Drives afFlughafen Saarbrücken GmbH
ByTyskland Saarbrücken, Tyskland
Bygget1939
Højde i moh.321 meter
Koordinater49°12′52″N 07°06′34″Ø / 49.21444°N 7.10944°Ø / 49.21444; 7.10944
Websideairport-saarbruecken.com
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
09/272.0006.562Asfalt
09L/27R5451.788Græs

Flughafen Saarbrücken, også benævnt Saarbrücken Airport (IATA: SCN, ICAO: EDDR), er en regional lufthavn 15 km øst for centrum af Saarbrücken, i delstaten Saarland, Tyskland.

Den nuværende lufthavn blev åbnet 1. september 1939 og afløste Flughafen Saarbrücken-St.Arnual der var placeret i bydelen Sankt Arnual. Denne blev lukket på grund af dårlig aerodynamik og hyppige oversvømmelser af landingsbanen der gjorde det svært at betjene de mange ruter til både ind- og udland hele året. Uheldigvis for den nye lufthavn i den østlige bydel Ensheim, brød 2. verdenskrig ud samme dag som den store åbningsfest, og dermed lammede alt civilt lufttrafik i Tyskland.

Under krigen blev lufthavnen beskadiget af De Allieredes bomber, og det var først i 1964 man med 25 års forsinkelse kunne åbne lufthavnen for civilt lufttrafik. I 1967 blev første regulære passagerrute åbnet, da LTU International begyndte flyvninger til Düsseldorf. I perioden 1966-69 udvidende man landingsbanen til 2100 meter. I 1972 blev lufthavnen nummer 11 i rækken over tyske lufthavnen med udenrigsruter. Fra 1975 startede Lufthansa og andre store flyselskaber ruter fra Saarbrücken.

I 2005 slog man den daværende passagerrekord da 486.230 passagerer blev ekspederet fra lufthavnen. Da den tidligere militær lufthavn Flughafen Zweibrücken der ligger 40 km fra Saarbrücken i 2007 åbnede op for kommercielle flyvninger, flyttede selskaberne Germanwings og TUIfly alt deres trafik til Zweibrücken. Dette bevirkede at omkring 140.000 færre passagerer benyttede lufthavnen i 2007 i forhold til 2005.

Siden besluttede Luxair at etablere en hub i Saarbrücken. I 2008 passerede lufthavnen en milepæl, da 517.920 passagerer gik igennem terminalen.

År Passagerer[1] Luftfragt (t) Flybevægelser
2008 517.920 17.244
2007 349.822 192,6 14.524
2006 421.643 172,2 15.055
2005 486.230 227,4 14.202
2004 459.853 217 13.764
2002 461.299 325 15.164
2000 482.594 364 21.113
1996 394.535 22.097
1992 325.031 25.167
1988 223.794 28.575
1982 151.876 28.772
  1. ^ "Offizielle Statistik". Arkiveret fra originalen 7. december 2009. Hentet 1. november 2009.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.