Gilles Grimandi | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Gilles Grimandi | ||
Født |
11. november 1970 (54 år) Gap, Frankrig | ||
Højde | 180 cm | ||
Position | Forsvarsspiller | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Talent-spejder hos Arsenal | ||
Ungdom | |||
AS Monaco | |||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1991-1997 | AS Monaco | 90 | (3) |
1997-2003 | Arsenal | 84 | (1) |
2003-2004 | Colorado Rapids | 0 | (0) |
Træner for | |||
2005- | Arsenal (talent-spejder) | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Gilles Grimandi (født 11. november 1970 i Gap, Frankrig) er en pensioneret fransk fodboldspiller, der tilbragte otte år hos AS Monaco i den franske Ligue 1, og seks hos Arsenal F.C. i den engelske Premier League. Med begge klubber var han med til at vinde flere titler.
Grimandi startede sin seniorkarriere i 1990 hos AS Monaco i den franske Ligue 1, og debuterede for klubbens førstehold i 1991 i en kamp mod AS Nancy. Klubbens træner var på dette tidspunkt landsmanden Arsène Wenger. Han spillede for klubben frem til 1997, og var med til at vinde både Coupe de France i 1991 og Ligue 1 i 1997.
I 1997 skiftede Grimandi til engelsk fodbold, hvor han skrev kontrakt med Premier League-klubben Arsenal F.C., der året forinden havde fået Grimandis gamle træner Wenger ansat som manager. Allerede i sin debutsæson var han med til at vinde The Double med klubben, en præstation han gentog i 2001-02-sæsonen, der også blev hans sidste i England.
Grimandi nåede at spille 84 kampe og score et enkelt mål for Arsenal, inden han sluttede sin karriere med et kort ophold i den amerikanske klub Colorado Rapids.
Et år efter at Grimandi stoppede karrieren, tog han i 2005 til Arsenal, for at blive talentspejder. Her har han arbejdet siden da.